”Min søn ville skære sin tissemand af”

Pernille og Charlie er opdigtede navne. Familien ønsker at være anonym, men redaktionen er bekendt med deres identitet.

"Da du var lille, opfattede vi dig som en følsom, nærmest pjevset dreng. Du ville aldrig lege med de andre drenge, jeg prøvede ellers at lave alle mulige legeaftaler og købe alskens legetøj. Det eneste, du virkelig hyggede dig med, var at lege med kusinen, og da hun fik dukkevogn, ville du ikke slippe den. Hun blev kørt rundt som en lille baby."

Sådan skriver en mor i en blog dedikeret til sin lille søn. Det, han ønsker sig allerhøjest i livet, er at blive en pige. For hele sit liv har han følt, at han ER en pige.

- Charlie har altid opført sig som en pige, men jeg lagde ikke mærke til det, før det blev meget tydeligt, forklarer moderen, Pernille, der i dag omtaler sit yngste barn som "hun".

Læs også: Så fordømmende er mødre i dag

- Hendes storebrødre havde også lange faser, hvor de var Spiderman eller legede ninjaer, så jeg troede, hendes kønsforvirring var en fase. Men da hun forsøgte at skære sin tissemand af og kun ønskede sig en tissekone til sin 4-års fødselsdag, gik det op for mig, at der var noget essentielt galt.

En radikal beslutning
Da Charlie forsøgte at skære sin tissemand af, tog Pernille en radikal beslutning om at sprænge normerne og konsekvent lade sin biologiske søn vokse op som pige for at gøre livet nemmere for sit barn.

Hun bliver bakket op af en børnespecialist, Pernille og Charlie besøgte sidste sommer, der diagnosticerede Charlie med en kønsidentitetsforstyrrelse, som kort fortalt er en ekstrem konflikt mellem en persons faktiske køn og det modsatte, som vedkommende insisterer eller ville ønske, han/hun tilhører.

Omgivelserne har reageret positivt på Charlies identitet og accepteret, at hun nu kalder sig for pige.

- Vi taler ikke fuldstændig åbent om det til Gud og hvermand, men siger det, når folk spørger eller til forældrene, når hun får nye venner i børnehaven.

Hvad bekymrer du dig om?

- At hun vil falde udenfor og blive opfattet som en freak, især når hun bliver større. Man ser jo nogle voksne transkønnede, der er født som mænd, men føler sig som kvinder, der har skæve knæ, parykker og skægstubbe og klare mandlige træk, der tydeligvis falder udenfor normen i gadebilledet.

Læs også: Sådan har moderrollen udviklet sig

Derfor gør Pernille sig også mange tanker om, hvordan det skal gå Charlie, når hun kommer i puberteten.

- I Danmark må børn først få hormonblokkere, når de er 15-16 år. Hormonblokkere stopper den biologiske pubertet og vil i Charlies tilfælde f. eks. forhindrer skæg- og hårvækst og udviklingen af et adamsæble. Men hvis man går i puberteten, når man er 12-13 år, er det for sent først at få hormonblokkere, når man er 15 eller 16 år, for der har man jo udviklet adamsæble, brede skuldre og skægvækst. Så vil man give kvindelige hormoner til Charlie, når hun er 17 år, men det er jo ikke optimalt, hvis hun er gået tidligt i puberteten og allerede har udviklet mandlige træk, siger Pernille, der håber, at reglerne når at blive lavet om, så Charlie, hvis hun ønsker det, kan få hormonblokkere i en tidlig alder, så hendes biologiske pubertet stopper og hun i stedet kan få kvindelige hormoner.

Læs mere på moderens personlige blog http://tanker-om-havfrueen.blogspot.dk