Louise Kjølsen
Selvudvikling

Louise Kjølsen: "Hvorfor skal en kvindes brystvorter gemmes væk, mens en mands gerne må luftes?"

Twerk Queen og fjerdebølgefeminist Louise Kjølsen oplever nærmest dagligt, hvordan kvindekroppen bliver både diskuteret og debatteret. Og skammet ud.

Louise Kjølsen om retten til sin egen krop

Kroppen er i fokus. Og det virker til, at særligt kvindekroppen er genstand for mange offentlige debatter – og ikke mindst meninger. Vi diskuterer, hvad idealet er, hvornår vi er sunde og usunde, og hvor meget tøj vi har på.

Louise Kjølsen har en kandidatgrad i psykologi, er fjerdebølgefeminist, twerkdanser og har sammen med Nikita Klæstrup og Ekatarina Krarup (også kaldet Girl Squad) skrevet bogen ”Ludermanifestet”, der blandt andet sætter fokus på kvinders ret til at se ud, som de vil. Uden at blive dømt for det.

– Kvinders krop er en slagmark. Lige meget hvad der bliver gjort ved kvindens krop, er det noget, der bliver talt om. Hvis kvinder dækker sig til, er det noget, man debatterer. Hvis kvinder klæder sig af, er det noget, man har en mening om. Hvis kvinder fodrer nogen med deres krop eller vælger at udtrykke deres seksualitet, er det noget, man italesætter.

Og ifølge hende er fænomenet ikke nyt.

– Når vi snakker køn, så snakker vi også magt. Historisk kan man dokumentere det mange tusinde år tilbage. For eksempel blev der i det gamle Grækenland kun arbejdet med ét køn: Det mandlige. Kvinden var bare en andenrangs version af det mandlige køn, og det er desværre det, vi nogle steder stadig ser i dag.

– Hvorfor skal en kvindes brystvorter for eksempel gemmes væk, mens en mands gerne må luftes? Fysiologisk er de jo udadtil fuldkommen ens.

LÆS OGSÅ: Louise Kjølsen: "I dansen er min store numse en fordel"

Min krop mine regler

Louise Kjølsen kæmper for retten til at være krop på lige præcis den måde, man ønsker. Og netop retten til egen krop forsøger Louise Kjølsen at bringe frem i lyset sammen med de to andre fra Girl Squad, Nikita Klæstrup og Ekaterina Krarup. For som hun siger:

– Kvindekroppen ER noget, vi taler om, men JEG vil have lov til at bestemme, hvad der bliver talt om i forhold til MIN krop. Jeg vil have lov til at sætte dagsordenen. Og modsat hvad vi ofte bliver fortalt, så er kvindekroppen og den kvindelige seksualitet ikke noget at skamme sig over.

– Når jeg twerker i småt tøj, så handler det ikke om, at jeg synes, alle skal have lange, lilla fletninger, meget korte shorts og store numser. Det handler bare om, at jeg gerne vil være med til at fortælle en historie om, at det er okay at gøre noget andet end det, man normalt ser i mediebilledet.

Få 13 nr. af femina + 3 Kähler Hammershøi vaser for kun 348 kr.

– De kropsidealer, vi stiller op, har ikke noget med virkeligheden at gøre. Når vi vurderer, om en krop er rigtig eller forkert, er det noget, vi finder på. Og vi kan jo faktisk bare finde på noget andet.

Tror du nogensinde, vi holder op med at seksualisere og debattere kvindekroppen?

– Jeg tror ikke, man kan sætte et endegyldigt mål og sige: Nu har vi opnået ligestilling! – heller ikke på det punkt. Som man kan se historisk, så er ligestilling og feminisme desværre ingen lineær udvikling. Hvis man kigger mod USA, er retten til abort pludselig blevet noget, vi skal kæmpe om igen. Men mit håb er, at de her udfordringer ikke også skal være mine kommende børns problemer.

– Hvis vi overhovedet skal tale om ligestilling, så er vi nødt til at stoppe med at se kvinder som objekter og i stedet se dem som selvstændige subjekter.

LÆS OGSÅ: Dorthe Kandi: Er du feminist? 

LÆS OGSÅ: Anne Sophia Hermansen: Hvorfor er feminister så sure?

Læs mere om: