time out
Selvudvikling

Læserklumme: "Slip kontrollen, kvinde!"

"Imens jeg forsøger at lære mine drenge selvkontrol, snakker jeg dagligt med mig selv om at slippe kontrollen og bare være i flow med verden og livet og følelserne. Jeg skal bare lade det, der nu en gang er, være." Vi har fået et brev fra en læser, der er træt af at få at vide, at vi kvinder bare skal slippe kontrollen…

Jeg forsøger at lære mine børn selvkontrol. Måske har I hørt om den der skumfidus-test, hvor ”gode” børn lader være med at spise den skumfidus der ligger foran dem, fordi der bliver udløst en ekstra skumfidus hvis de venter, og hvor ”dårlige” børn simpelthen ikke kan lade den ligge i den tid der skal gå. Meget groft oversat, får børn med selvkontrol dobbelt så meget ud af livet…

 

På den anden side er der så kontrollen. Imens jeg forsøger at lære mine drenge selvkontrol, snakker jeg dagligt med mig selv om at slippe kontrollen og bare være i flow med verden og livet og følelserne. Jeg skal bare lade det, der nu en gang er, være.

LÆS OGSÅ: Læserklumme: Hokus pokus, DIG i fokus

Slip kontrollen, kvinde! Det er sådan et røvsygt udtryk. Som om det overhovedet er et ideal!? Hvad vil det overhovedet sige. Hvis jeg slipper kontrollen, har mine børn ikke noget rent tøj, de har ikke madpakker med, og de lærer ikke, at man faktisk ikke må lave racerløb med de der børnevogne, som nogle supermarkeder lokker med. (Helt kønskrampagtigt kan jeg blive bange for, at det mest er drengemødre der kender denne problematik)

Den perfekte julegave-idé – giv et abonnement på FEMINA. 3 måneder for 150 kr. >

Hvis jeg slipper kontrollen ville jeg heller ikke kunne betale af på mit studielån, tage en uddannelse mere, rense afløb og tjekke forældreintra.

Det kræver da selvkontrol

Men det er faktisk slet heller ikke det det handler om. Det er noget helt andet der er på spil. Frygten. Sagen er jo den, at når man bliver bange, kan man gøre forskellige ting ved denne frygt. Man kan blandt andet gemme sig i selvmedlidenhed eller sygdom, eller man kan gemme sig i kontrol. En anden skøn måde at håndtere frygt på, er at dulme med gin/tonic, dyrt chokolade, billigt chokolade eller andet. Det kommer alt sammen ud på et – du kan ikke håndtere, at du er på røven på den ene eller andet måde. Men kunne det ikke være at du netop ikke skulle slippe kontrollen, kvinde!, men i stedet finde din gode gamle selvkontrol frem, hanke op i dig selv og indrømme, at du er bange, og du ved ikke lige hvordan du skal gribe det an, men du prøver at finde ud af det. Det kræver da selvkontrol!!!

LÆS OGSÅ: Læserklumme: Hvad, hvis vi gjorde os lidt mere umage med vores påklædning?

Det, der er det allersjoveste ved, når vi siger, at kvinder skal stoppe med at kontrollere er, at vi lige så godt kunne sige, at de skulle tage at stoppe med at være bange. Men det går jo ikke. Det er en af vores grundfølelser – en af de følelser der gør os til mennesker. Skulle vi så sige: Stop med at være menneske, Kvinde!

Jeg synes i stedet vi skulle sige til hinanden: Er du bange? Det kender jeg godt. Punktum. Hug it out.

mie bistrup østergaard

Mie Bidstrup Østergaard er 37 år, uddannet lærer og læser en kandidat i pædagogisk psykologi på Århus Universitet i Emdrup. Mie har tidligere arbejdet som model bl.a. for femina.

 

 

 

 

Læs mere om: