https://imgix.femina.dk/media/a76dce6ff187468dbbac6f910b618beb_32.jpg
Selvudvikling

”Ingen saftevand til Dem, lille fru Simonsen”

8. februar 2012
af Renée Toft Simonsen
Københavns Kommune har besluttet at man ikke længere vil servere saftevand for de ældre på plejehjemmene. Det kan vi ikke være bekendt - jeg stemmer for, at de ældre skal have alt det saftevand de overhovedet kan klemme ned

Læste her til morgen endnu en artikel om det danske plejehjemsvæsen, og det var desværre ikke opløftende læsning. Det sidste nye fra den front er, at de ældre ikke må få så meget sukker, og derfor har man nu besluttet i Københavns Kommune, at man ikke længere vil servere saftevand for dem. Plejepersonalet bryder sig ikke om beslutningen, og Ældre•Sagens seniorkonsulent Margrethe Kähler kalder det for noget sundhedspjat, der ikke hører hjemme på et plejehjem. Grunden til, at ældre er så glade for saftevand, er, at selv om deres smagssans med alderen bliver svækket, bevarer de dog smagen for det søde, og det søde bliver derfor ret værdifuldt for dem.

F.eks. mener hun også, at det især rammer demente i en eller anden grad, for når de drikker saftevand, aktiveres deres hukommelse om tidligere tiders gode oplevelser, så ved at forbyde det kan man risikere at tage de små glæder fra dem. Da jeg læste det, var jeg lige ved at få åndenød. Hvem pokker har fundet på det med saftevandet, og hvad skal det ligesom gøre godt for? Og ikke mindst: Hvordan kan man sådan bare beslutte, at voksne mennesker ikke længere må få saftevand - selv om man er ældre, er man vel stadig et voksent menneske? Et menneske, som er selvstændigt, og som suverænt bestemmer i det liv, det nu har ... eller hvad? Betyder sådan en bestemmelse i virkeligheden, at når man bliver ældre i Danmark, og når man får brug for hjælp til pleje og omsorg, ja så har man ikke længere lov til at bestemme over sit eget liv eller til at bestemme, hvad man vil putte i munden? Jeg forstår faktisk ikke, hvordan de to ting hænger sammen. Betyder det reelt, at det at komme på plejehjem nogenlunde kan sidestilles med det at blive umyndiggjort?

Det er skræmmende, hvordan gode ideer kan få plads, hvor de ingen plads skulle have haft, og det er absolut skræmmende, at man selv en dag kan ende med at sidde fast et sted, hvor en eller anden tilfældig Lotte siger: "Nej, lille fru Simonsen, De må ikke spise marcipanbrød ... og uha nej, snaps kan der slet ikke blive tale om!" Selv om det måske er det eneste, man har lyst til på det tidspunkt i sit liv, og så endda efter lang og tro tjeneste i velfærdsstaten. Jeg synes i grunden ikke, vi kan være det bekendt. Jeg stemmer for, at de ældre skal have alt, hvad de overhovedet kan klemme ned af saftevand og kage!

Kærlig hilsen
Renée

LÆS OGSÅ:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/d07a1f4330a644e6b6af9b782410e35d.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også