Anne Skare
Selvudvikling

Fremtidsforsker Anne Skare tager et kig ind i fremtiden med femina: "Alt bliver godt de næste 10 år"

Er du bekymret for fremtiden? Det behøver du ikke at være, for vi kommer til at løse (næsten) alle de udfordringer, vi står overfor. I hvert fald ifølge fremtidsforsker Anne Skare, som femina har taget et kig ind i fremtiden sammen med. Her handler det om at løse problemer, om at undersøge, hvem vi er i verden, om styrke og overskud, om den spirituelle revolution, og om søvn og meditation, der bliver det nye sort. Læs med og bliv glad!

Jeg havde egentlig skrevet en lang liste over de ting, jeg ville have fremtidsforsker Anne Skare til at svare på, så jeg kunne levere en enkel og overskuelig punktopstilling til læserne om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Den får I desværre ikke, for fremtiden er mere kompleks end som så, forstod jeg, da Anne Skare begyndte at rulle scenarierne op. 
Til gengæld tog jeg fra interviewet i perlehumør. For hvis Annes prognoser holder stik, ser fremtiden lys ud. 
 
– I dag har vi alle redskaberne til at løse problemerne, vi skal bare gå i gang og lade være med at sidde og grave rundt i, hvem der har skylden for hvad. Der har aldrig været kortere afstand mellem det, vi kan forestille os, og at det rent faktisk kommer til at ske, og vi har simpelt hen så mange penge, at man tror, det er løgn. Så alle brikkerne er på plads. 
 
 
 
– Prøv at tænke på et matadorspil: I gamle dage skulle vi bare passe hvert vores, køre rundt i ring med vores plastikbil og købe en masse huse, og når vores venner kom på besøg opkrævede vi så meget i husleje, at de gik konkurs. Så vandt vi, og så kunne vi sidde helt alene og råbe ’JAH!’
 
– Det nye ’spil’ er meget mere ligesom et computerspil, hvor kompleksiteten er stor, men vi tror på, at vi kan finde ud af det sammen. Du starter med at have en legeplads, hvor du får lov til at prøve tingene af, og når du har fundet ud af dem, rykker du videre til næste niveau og får nye udfordringer. Du lærer hele tiden noget undervejs, og hvis du deler en idé med mig, får vi begge fordel af det. Det er sådan, det nye ’spil’ i verden kommer til at se ud. Et spil, der belønner visionsevner, skaberkraft og fællesskab.
 
Så hvis vi oversætter det til den virkelige verden, er det så værdiskabelse i stedet for vækst?
 
– Ja. Der er ikke noget galt med vækst, men før i tiden var det sådan, at hvis bare vi fik noget vækst, så blev alt godt. Og det gjorde det også. I efterkrigstiden, hvor der var for lidt, var det jo fantastisk, hvis du fik noget mere. Hvis du ikke havde en cykel, og du fik en cykel, var det godt. Det samme med briller, kummefryser, parcelhus, uddannelse. I dag tænker vi jo ikke: ’Ej, hvor er det dejligt, at jeg kan købe briller.’ Vi tænker: ’Jeg skal have nogle bedre briller.’ Det er, fordi vi i bund og grund har, hvad vi skal bruge. Nu skal vi så finde ud af, hvad vi vil bruge det til, fortæller Anne Skare. 
 

De fem megatrends

Som fremtidsforsker arbejder Anne Skare med det, man kalder ’megatrends’ – trends, der er kommet for at blive. De kommer her: 
 
• Fra mere til bedre (fra vækst til værdi)
 
• Fra faste udgifter til variable indtægter
 
• Fra pension til pauser
 
• Fra fastholdt til frisat 
 
• Fra tribal til planetær (eller fra mig-mig-mig til forpligtende fællesskaber).
 
– I dag lever flere mennesker meget længere, det er i sig selv ikke noget nyt – det nye er, at vi holder op med at arbejde. Så hvis du går på pension som 67-årig er der chance for, at du lever 35 år mere, og hvad skal du så lave? Jeg kunne godt tænke mig, at vi i stedet for pension fik pauser i løbet af livet, når vi havde brug for det. For vi løber ikke tør for jobs, før vi løber tør for problemer. Simpelt sagt handler fremtiden om at løse problemer, så hvis du ikke gør det på din arbejdsplads i dag, skal du tænke dig om. 
 
– Vi oplever samtidig, at vi får mindre ud af det, når vi laver mere. Selv om vi arbejdede 24 timer i døgnet ville vores produktivitet ikke øges. I dag behandler vi frugt og grønt bedre, end vi behandler mennesker. Vi udvikler os ikke optimalt ved at få de samme vilkår, for vi er alle sammen forskellige. Hvis vi driver planter (mennesker) frem, får vi dårlig kvalitet, hvis vi giver os tid til at gå og nusle og pusle om planten (os selv), får vi den kvalitet, vi gerne vil have. Og dét er det centrale spørgsmål i fremtiden: Hvem er du i verden? Hvem vil du gerne være i verden?  
 
LÆS OGSÅ: Psykolog om ensomhed: ”Kontakten på de sociale medier er helt anderledes end den kontakt, vi har ansigt til ansigt”
 

Hvem er du i verden?

– Hvis vi starter et sted og tager den mest overhængende krise, verden står i lige nu, nemlig klimakrisen, ser du så, at vi kommer til at løse den?
 
– Ja, det gør jeg. Fordi alt det, vi skal bruge for at løse klimakrisen, er her lige nu. Vi kan dække 95 procent af verdens strømbehov fra Danmark, solen kan dække 100 procent. Vi skal bare lige knække koden og finde ud af, hvordan vi så skal indrette os. Jeg har lige været i Dubai, og selv de mest hardcore oliekapitalister dernede ved udmærket godt, at det er slut med den sorte energi. I 2030 er verden grøn energi, og det er gratis, fordi det er i flow. Men indtil 2030 kan du tjene penge på den, og ligesom den sorte energi gjorde nogle af verdens lande rige, vil den grønne også gøre det. 
 
– Elon Musk (ham med Teslaen, red.) er i gang med at udvikle batterier, som kan bygges ind i vores huse, så husene bliver til store batterier, hvor du kan tanke alt op: bilen, haveredskaber, din telefon osv. Hvis vi får dem, ville de fleste mennesker kunne dække deres basale udgifter, så vi ikke behøvede at gå på arbejde. 
 
Hvad skulle vi så lave?
 
– Det er jo dét! Hvad ville du lave?
 
Hmmm… Tage et år fri med alt betalt?
 
– Hvis du havde et hus, der tjente penge til dig, ville det ikke være noget problem. I USA findes der en bevægelse, der spekulerer i, hvor mange penge, du skal tjene for at være finansielt uafhængig, før du er 30. Du frisætter simpelt hen dig selv på arbejdsmarkedet. Og så skal du finde ud af, hvad der gør dig glad. Hvor føler du, at du bidrager med noget? Hvorfor er du her egentlig? Hvis ikke du ved, hvem du er i verden, så er alt lige gyldigt, lige spændende, lige godt, lige dårligt. 
 
Det er vel ikke bare sådan at finde ud af, hvem man er i verden?
 
– Nej. Det kan være, at du finder ud af det dagen inden, du dør. Eller aldrig. De gamle grækere sagde, at det slet ikke er op til os at finde ud af. Det er, når vi dør, at folk står og kigger på vores liv og vurderer, om det var et godt liv. De ville sige, at det spørgsmål var meningen med din tilværelse. Det er derfor, du hele tiden har en eller anden længsel… Som et myggestik, du hele tiden vil klø på. Det er lidt tarveligt. 
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 

We are here to have fun

Ligesom vi i dag ser tilbage på fortiden og ryster på hovedet ad mange ting, vil folk også undre sig over os, når de ser tilbage på vores tidsalder. 
 
– Jeg tror, at de vil synes, at vi var meget materialistiske, meget ensomme, meget endimensionelle. At det var underligt, at vi ikke havde flere dybe samtaler om, hvad det egentlig er, vi laver. Som fremtidsforsker tror jeg på, at efter den industrielle revolution kommer den spirituelle. Fordi vi bliver løftet op på et niveau, hvor vi bliver frisat til at turde stille os selv de spørgsmål. Det er et naturvidenskabeligt faktum, at universet består af energi og relation, og at der ikke er nogen grænser mellem noget som helst. Heller ikke mellem vores tanker og vores omgivelser. Det vil sige, at jo bedre du er i stand til at forestille dig noget, jo større sandsynlighed er der for, at det kommer til at ske. 
 
Så det, du siger, er, at det virker at visualisere?
 
– Ja, for det har en videnskabelig forklaring. Alle, der har været gravide, kender det dér med, at man ser gravide kvinder alle vegne – det er, fordi du nu er et gravidt menneske i verden, så ser du alle de ting, der har med gravid at gøre. Så hvis du for eksempel koder dig selv til at være en, der tager pauser med jævne mellemrum, så vil du begynde at se verden på den måde. Alle de brikker, der gør, at du kan være sådan et menneske, er her lige nu. Selvfølgelig duer det ikke bare at sidde hjemme i din stue og se det for dig, du skal træffe nogle beslutninger, men du vil kunne omkode dig selv på den måde. Og universet belønner skaberkraft. 
 
– Kvantefysikere vil sige, at vi er universets legeplads – we are here to have fun. Det er ligesom internettet; det handler om at koble sig op på tingene. Hvis du skaber noget energi i din hjerne om, hvad du gerne vil, så kan du enten sidde med det hele alene, eller du kan koble dig op på det, så sker der noget. I fagsproget hedder det hyperconnectivity, fortæller Anne Skare.  
 
 

High tech og high touch

Apropos: Vi har efterhånden en hel klode, der lever inde i deres mobiltelefon halvdelen af tiden, er du bekymret for det?
 
– Nej, for teknologi er bare et vilkår, aldrig en fjende. Grunden, til at vi gør den til en fjende, er, at vi har glemt at få det menneskelige med. Det, vi kalder for high touch. Jo mere tech, verden bliver, des mere får vi brug for high touch, som er at kunne være sammen med andre, at være skrøbelig, sårbar, få naturoplevelser, læse bøger, fordybe sig. 
 
– Ødelægger det så vores sociale egenskaber at være så meget ’på’? Det ved vi ikke. Og jeg kan godt forstå, at man synes, det er farligt. Men du skal tænke på, at vores børn er vokset op med at få hele verden smasket ind i ansigtet fra de blev født. Det er vi ikke. Vi så DR Børne- TV, tingene blev sorteret for os. Og vi er ikke blevet opfordret til at gøre noget ved verden, vi har fået at vide, at vi skal sætte os ned og blive underholdt. Vores hjerne er kodet til at se på verden som var den en film, og vente på, at Bruce Willis kommer og redder os. 
 
– Den unge generation er vokset op som meget mere interaktive, så vi har en generation, som aldrig før har interesseret sig så meget for verden, og som samtidig får fortalt, at de skal være med til at gøre noget ved den. Men vi giver dem ikke redskaberne til det. Og så bliver verden stor og kompleks og hård at være i, og de unge bliver udadreagerende, får angsttanker og diagnoser. Så er det nemmere at sidde derhjemme og gemme sig og bestille pizzaer. 
 
Hvad gør vi ved det?
 
– Vi er nødt til at give hinanden noget robusthed. At anerkende over for hinanden, at ja, det har altid været pissesvært at være menneske, men nu er vi der, hvor vi faktisk kan hjælpe hinanden, give hinanden plads og rum og forstå, at individ og fællesskab ikke er hinandens modsætninger, de er hinandens forudsætninger. Vi skal hjælpe hinanden med at gro og vokse, så vi kan skabe et fællesskab, der er bygget på kærlighed og intuition og sensitivitet. Så vi kan sige: ’Hey, jeg har en virkelig dårlig dag, er der nogen, der giver en krammer?’ Eller: ’Mit ægteskab er ved at falde fra hinanden, jeg har brug for tre måneder fri til at fikse det.’ Så det bliver legalt at tage de følelser, man har, og bruge dem til at navigere med. 
 
Ser du den tid komme?
 
– Ja, det gør jeg. 
 

Forundringsrum og produkt-bulimi

I 1970’erne med hippiernes indtog begyndte folk for første gang at undersøge, hvem de var i verden. Der kom deleøkonomi, kollektiver, bevidsthedsudvidende stoffer og en kritisk tilgang til hvad, vi spiser. Hen over 1980’erne kom modbølgen med yuppier, sushi, prestige og penge, og selv om Oliver Stone egentlig lavede filmen ’Wall Street’ for at vise, hvor dårligt det var for verden, havde det den omvendte effekt. Så i 1990’erne havde vi alle sammen ret til et samtalekøkken, vi shoppede tasker og pillede i egen navle hos terapeuter og coaches og 
var fokuserede på mig-mig-mig. I 00’erne fik vi ’produkt-bulimi’ – vi havde nået grænsen for, hvor mange ting, vi ville købe og omgive os med. 
 
– Før 1960’erne var forbrug faktisk negativt. I den franske revolution blev du halshugget, hvis du gik rundt og flashede dine silkestrømper, som var købt på bekostning af andre. Det er i det hele taget menneskehedens etiske dilemma: Du vil gerne gøre det godt, men gør det altid på bekostning af andre. Romerriget fungerede kun på grund af slaver, i dag holder vi dyr som slaver. Man behøver ikke at se mere end et par sekunder på den måde, vi behandler landbrugsdyrene på, før man får dårlig samvittighed. Krydstogtskibe er lavet til en generation, som nu skal nyde livet, men går du to etager ned sidder der en hel masse filippinske piger, som sender penge hjem og aldrig ser deres familier. 
 
– En af fremtidens vigtigste kompetencer er at kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør, som vi gør, og skabe det, vi kalder et ’forundringsrum’. Hvorfor er det så vigtigt at gå på pension? Der er kun tre generationer i menneskehedens historie, der har gjort det. Tre. Det er pensionen, der har opfundet alderdommen – ikke omvendt. Det, vi kalder alderdomsmarkører, har ikke noget med alder at gøre, det har noget med inaktivitet at gøre. Alle aldre har deres fordele og ulemper, og hvis man begynder at få ondt i kroppen, er det, fordi man flytter sig for lidt, fortæller Anne Skare, som forudser, at netop de forundringsrum vil være med til at løfte os ud af kriserne:
 
– For eksempel vandt Beyond Meat, som er et plantebaseret alternativ til kød, den store Tech Award på verdens største tech-messe, og da det blev børsnoteret i april, gik det igennem taget på rekordtid. Plantebaseret kød er en megatrend i USA, alle spiser det i Silicon Valley, så det kommer vi også til. Der går måske tre-fem år, så bliver det almindeligt her i Danmark. Og jeg kan sagtens forestille mig, at vi om 40 år synes, det er vildt mærkeligt, at vi holdt dyr på den måde, vi gør i dag. Når folk møder det med modstand i dag og bliver irriterede over, at de ikke må spise deres bøf, er det bare et spørgsmål om tid, før barrikaderne falder. For de ved godt inderst inde, at vi ikke skal behandle vores medvæsener på den måde. 
 

Lidt homo er man vel altid

Hvad med familiekonstruktioner, kærligheden – hvordan ser det ud i fremtiden?
 
– Der er mange tegn på, at den sociale familie overhaler – eller skal sidestilles med – den biologiske familie. Ens venner bliver ens familie, og ens familie bliver ens venner. Folk vil bo sammen på nye måder, så hvis tre veninder bliver skilt, flytter de måske sammen på en gård og deler nogle mænd i stedet for at bo i tre forskellige lejligheder. Det er igen, fordi livet bliver længere og længere, at vi kommer til at indrette os på andre måder. Parforholdet bliver bare én blandt mange måder at leve på. 
 
Hvad med køn og seksualitet?
 
– Den gamle måde at tænke på er jo, at enten er du det ene eller det andet. Enten er du mand eller kvinde, homo eller hetero, autist eller ikke autist. Men man har opdaget, at vi alle sammen er lidt autistiske, og det spektrum kommer også til at gælde seksualiteten. Enten er du en lille smule homoseksuel eller rigtigt meget eller midtimellem. Alle grænser bliver udviskede. 
 
Hvordan vil vi se på kropsidealer i fremtiden?
 
– Det, vi er på vej ind i, er, at anything goes. Alle kan have smukke kroppe, ligegyldigt, hvordan de ser ud. Det handler mere om styrke og overskud – hvis du har en krop, der signalerer det, vil de fleste forbinde det med skønhed. I Silicon Valley siger man, at søvn er den nye fitness. Meditation er også på vej som en helt almindelig form for træning, evnen til fordybelse, til at kunne sidde stille og være med dig selv. Det bliver det nye sort. 
 
Anne Skare Nielsen, 48, fremtidsforsker. Uddannet biolog og cand.scient.pol. Partner i firmaet Future Navigator, rejser rundt i hele verden som foredragsholder. Tidligere medlem af Etisk Råd, har skrevet flere bøger om 
fremtidsforskning. 
 
 
 
 
Læs mere om: