Selvudvikling

Fra en læser: Lidt småskør? Det er helt fint med mig!

Dét, jeg oplevede under mit sygdomsforløb, var omgivelser, der ikke vidste, hvordan de skulle omgås eller håndtere mig. Stigmatiseringen omkring psykisk sygdom i Danmark er skræmmende.

For et par år siden var min mand og jeg i Wien. Vi så en udstilling på det jødiske museum, der hed: ”Alle meschugge?” En udstilling der beskrev kendte jødiske skuespillere, sangere, dansere og komikere og deres betydning for underholdningsindustrien igennem de sidste hundrede år. Fællesnævner for dem alle var, at deres humor, som har dybe rødder i den jødiske kulturarv, var ”lidt småskør” (”Alle meschugge?” kan lidt frit oversættes til noget i retning af ”Er alle helt skøre?”).

Personligt kan jeg rigtig godt lide det udtryk. Først og fremmest fordi det lyder sjovt. Jeg synes, at det er rart med et udtryk, der på en sjov måde forklarer, at man er lidt ”småskør”. For ca. halvandet år siden blev jeg også lidt ”meschugge”. Jeg fik et totalt sammenbrud med efterfølgende dyb depression og ekstrem angst efter en meget lang periode med stress – et sammenbrud, der næsten kostede mig livet. Men det blev samtidigt også en øjenåbner for, hvordan omverdenen ser på en, der har en psykisk sygdom.

Læs også: Fra en læser - Livet er bestemt også værd at leve uden børn

Det jeg oplevede under mit sygdomsforløb, var omgivelser, der ikke vidste, hvordan de skulle omgås eller håndtere mig. Stigmatiseringen omkring psykisk sygdom i Danmark er skræmmende. Mange danskere går rundt med en eller anden form for psykisk sygdom og kun de færreste har lyst eller mod til at fortælle andre om det, fordi de synes, at det er pinligt. Jeg har altid sagt, at man ikke kan sige noget forkert til en person, der har en fysisk eller psykisk sygdom. Hellere tale end at tie. Men jeg har revurderet min holdning en hel del efter, at jeg blev syg.

Jeg blev spurgt, da jeg var syg, af en person, der selv havde været syg med depression, om jeg ikke følte, at det var pinligt at have en psykisk sygdom – det havde personen nemlig selv følt, da hun var syg. Til det spørgsmål svarede jeg nej. Jeg syntes ikke, at det var pinligt. Men selvfølgelig syntes jeg, at det var pinligt. Jeg følte bare, at spørgsmålet var så provokerende, at jeg blev trodsig og svarede det modsatte af det jeg egentlig følte. For det er den måde, som vores samfund ser psykisk sygdom på – det er pinligt, et tegn på svaghed og man taler ikke om det. Men det skal vi lave om på. Jeg vil sgu også se modeshows med modige psykisk syge, der går i tøj og smykker fra kendte danske designere og som bliver hyldet på scenen. Jeg vil se landsindsamlinger på TV, hvor psykisk syge og deres pårørende kan fortæller om deres liv med psykisk sygdom og, hvor Else fra Varde kan vinde en UP! i psykiatriens navn. Jeg vil se fornyelser i psykiatrien og den samme åbenhed, som vi ser, når der tales om f.eks. kræft.

Konklusionen er, at det er ok at være lidt ”meschugge”. Det er det, der er uden for rammerne, der er det sjove.

Louise er 41 år, bor på Østerbro med sin mand og er selv-udnævnt poet. Blogger på www.wolfiediamond.dk.

 

Vi vil gerne høre DIN mening!

Har du også en klummeskribent i maven? En mening, du gerne vil ud med? Eller en anek-dote, strøtanke eller betragtning fra din hverdag, du kunne tænke dig at dele med FEMINAs læsere? Så send den til os – måske bliver din klumme udvalgt til at komme på femina.dk. 

Du skal maile din klumme til [email protected] og skrive ”Fra en læser” i emnefeltet. Teksten skal være på 300-500 ord, du skal vedhæfte et billede af dig selv og skrive en kort introduktion af dig selv. Redaktionen forbeholder sig retten til at redigere teksten.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh FEMINA

 

Læs mere om: