https://imgix.femina.dk/media/article/1807-camilla.jpg
Selvudvikling

Chefredaktøren: Når livet slår en kolbøtte

14. juni 2018
af Camilla Kjems
Jo ældre jeg bliver, jo mere indser jeg, at udfordringer og sorg er en uundgåelig del af livet, og at hemmeligheden bag et meningsfuldt liv ikke ligger i at bekæmpe og sikre sig imod, at sådanne ting sker, men at acceptere, at de sker
Du kan have styr på alle dine tjeklister. Du kan gøre alt det rigtige: Spise sundt, motionere og tage på kæresteweekender for at pleje dit parforhold.
Men én ting kan du – uanset hvor meget du gør dig umage – aldrig sikre dig imod: At livet slår en kolbøtte. At din elskede mor bliver syg og dør, at du mister dit job, eller at du bliver forladt af din mand. Okay ... så fik jeg da lige slået en dyster tone an. Beklager! Men jo ældre jeg bliver, jo mere indser jeg, at udfordringer og sorg er en uundgåelig del af livet, og at hemmeligheden bag et meningsfuldt liv ikke ligger i at bekæmpe og sikre sig imod, at sådanne ting sker, men at acceptere, at de sker, og være åben for den sårbarhed, sorg og udvikling, som de livsfaser fører med sig. For du får ikke kærligheden, uden at sorgen følger med. Det er et livsvilkår. Velkommen til et femina, hvor vi som altid både har masser af inspiration til det lyse, det lækre, det smukke og det velsmagende og også artikler om det udfordrende, det udviklende, følelserne og forandringerne. Mød for eksempel Heidi og hendes datter Sara, der kæmpede for at være sammen om sorgen, da deres mor/mormor døde, og læs også Renée Toft Simonsens svar til kvinden, som efter 24 års lykkeligt ægteskab pludselig er blevet forladt af sin mand. Camilla Kjems Chefredaktør camilla.kjems@femina.dk FÅ ET SMUGKIG I UGENS FEMINA I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også