Selvudvikling

Brev til Renée: Mine børn gider ikke holde jul med mig

I de sidste to år har jeg fået at vide, at næste jul skal de nok komme hjem. Hver jul bliver det så ændret til, at de alligevel vælger et andet sted. Læs ugens brev til Renée her

Hej Renée
Jeg har to voksne børn, begge drenge, med hver deres kæreste og den ældste med en søn. Jeg bor alene, og mine forældre er desværre døde for mange år siden, så de eneste, jeg har, er mine børn. Gennem de seneste syv år har de valgt at holde jul et sted, hvor der er flere gæster. Der bliver sagt, at det er hyggeligere, end når det bare er mig. Helt forståeligt. Jeg har derfor siddet alene i alle disse år. Hver jul har været en pine at komme igennem, men jeg må acceptere deres valg.

I de sidste to år har jeg fået at vide, at næste jul skal de nok komme hjem. Hver jul bliver det så ændret til, at de alligevel vælger et andet sted. Når vi diskuterer det, handler det altid om, at der er flere de andre steder, og jeg kun er en. I deres barndom og ungdom var det altid hyggeligt, og jeg gjorde alt for, at der ikke manglede noget. Det giver de mig ret i. Igen i år havde jeg fået lovning på, at de ville komme. Alligevel er jeg blevet indbudt hos min yngstes nye kærestes forældre på trods af en fast aftale om at holde det hos mig. Da forholdet er nyt, og jeg ikke kender forældrene, har jeg takket nej, og vi har igen haft en voldsom diskussion om julen.

Det gør ondt hver gang, og jeg siger, at for at de skal have en god jul, må de jo selv afgøre det. Hvorefter jeg får at vide, jeg er meget egoistisk, hvis jeg vælger at sidde selv. Det er lige omvendt i min verden. Det eneste, jeg ønsker, er, at de får en god jul, også selv om jeg så sidder alene. At tage med til fremmede mennesker har jeg det dårligt med, og jeg føler, jeg bare skal indordne mig.

Med venlig hilsen den urolige

LÆS OGSÅ: Min kæreste har to børn fra tidligere, men er i tvivl om, om han vil have et med mig

Kære urolige
Juleaften er nærmest hellig for mange i vores kultur. Det er den aften om året, hvor vi bare SKAL have det hyggeligt. Mange lykkes med at leve op til alle forventningerne til den aften, men der er også mange, som går fra juleaften med skuffelse i maven. Du er en del af den sidste gruppe, og det skal du selvfølgelig have lavet om på.

Som jeg læser det, ender du på en måde som et offer for dine sønners juleaften-valg, og det må være ubehageligt for jer alle. Jeg tænker, at det eneste, du kan gøre, er at acceptere deres valg. Du føler dig svigtet, og det kan jeg godt forstå, men det ændrer ikke ved deres beslutning. Det ændrer heller ikke ved, at de har ret til at vælge den jul, de helst vil holde, og jeg kan forstå, at du er inviteret med, men at du har takket nej. Så det er ikke, fordi de ikke vil være sammen med dig, de har bare ikke lyst til kun at være jer.

Du skriver, at du bare ønsker, de skal have en god jul. Så hvad med at spørge nysgerrigt ind til, hvad en god jul er for dem, og så forsøge at give dem det, de ønsker? Du ved allerede, at de gerne vil være flere. Kunne det i lyset af den viden være en mulighed for dig at gøre noget, du ellers ikke ville, og for eksempel invitere både dine sønner, deres kærester og deres familier hjem til dig? Eller hvis der ikke er plads, så måske bide i det sure æble og tage med hjem til en af dine svigerdøtres familier?

Hvis det slet ikke er muligt for dig, så har jeg en idé, der måske kunne være en løsning. Idéen er, at du starter en ny tradition i jeres familie og holder juleaften hjemme hos dig – bare ikke den 24. december. På den måde får du det, du ønsker. Du kan samle dine børn, svigerbørn og børnebørn hjemme hos dig. Og det gør dine sønner også, fordi de uden dårlig samvittighed kan holde jul sammen med deres kærester og svigerfamilier den 24. december. I får en særlig aften sammen, og så kan du den 24. sidde alene, tage ud til en veninde eller måske melde dig som frivillig i Kirkens Korshær og være med til at give hjemløse en god juleaften. Idéen har jeg fra min egen svigermor. Da hun blev skilt, besluttede hun at holde sin egen juleaften den 23. december, så hendes børn og børnebørn ikke skulle stå i et umuligt valg. Hun har holdt sin jul i over 30 år nu, og alle elsker farmors juleaften. Hun føler, hun har vundet, fordi hun ikke skal undvære nogen af sine børn hvert andet år, sådan som mange skilsmisseforældre skal.

Til sidst er det ikke egoistisk, at du ikke har lyst til at holde jul hos andre. Julen kan være en meget personlig og privat aften. Du har ret til at gøre præcis det, du gerne vil. Men du må stå ved det. Fortæl dine sønner, at det er dit valg, og at de ikke skal have dårlig samvittighed. Jeg tænker, at grunden til, at de oplever dig som egoistisk, kan være, at de tror, du er ensom, når du vælger at sidde alene. Sådan er vi mennesker, når vi bliver fyldt af svære følelser. Vi kan have tendens til at give andre skylden for dem. Jeg håber, at du i år får en rigtig dejlig ”juleaften” med din familie og en rigtig god 24. december.

Kærlig hilsen Renée

 

SKRIV TIL RENÉE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected].
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

LYT TIL RENÉE

I podcasten ”Brev til Renée” kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her

 

Læs mere om: