Selvudvikling

Brev til Renée: Min søster er i et usundt forhold – hvad skal jeg gøre?

Den bekymrede lillesøster vil så gerne gøre det rigtige, men er blevet i tvivl om, hvordan hun bedst hjælper sin storesøster og støtter hende

Kære Renée
 
Min søster på snart 50 år har i de sidste 10 år været i et meget nedbrydende forhold. Det startede med, at hun mødte en mand, som slog benene væk under hende. Efter kort tid flyttede de sammen, men der gik ikke lang tid, før skeletterne væltede ud af skabet. Der kom masser af regninger og breve fra inkasso, og han havde mistet sit kørekort pga. spritkørsel. Det kom også frem, at han havde et alkoholproblem. Når han havde en fridag, var han skidefuld og råbte alverdens ting om hende, så alle naboer kunne høre det. Hun fik også besked fra hans tidligere kærester om, at han stadig skrev kærlighedserklæringer til dem.
 
 
For ca. fem år siden var han på afvænning, men faldt hurtigt i igen. Hans datter fravalgte derefter al kontakt med ham, og det var selvfølgelig også min søsters skyld, mente han. Han fralægger sig alt ansvar og lægger al skyld over på hende. Hendes evne til at handle er fuldstændig væk, og hun kan ikke længere tage en selvstændig beslutning om noget som helst.
For ca. et år siden fik hun ham endelig til at flytte ud af hendes lejlighed. Jeg troede, at nu var det endelig slut, og jeg kunne se min søster glad igen. Men næh nej, de fortsatte som kærester. Jeg kunne fortælle om så mange episoder, som har nedbrudt hende totalt. Jeg har prøvet så mange gange at få hende ud af det og hjælpe hende med at indse, at det ikke er hende, der er noget galt med. Hun kan godt forstå det, men falder alligevel tilbage til ham hver gang. Hun er flov over at indrømme alt det, han udsætter hende for, så hun fortæller mig ikke længere så meget. Jeg lytter gerne, men hun ved, jeg siger min mening.
Jeg synes, mine forældre, min bror og hendes datter bliver ved med at holde hende fast i forholdet. Han hjælper dem meget, så de synes jo, han er flink. Alle ved, hvor dårligt han behandler hende, men lukker øjnene og tier. Jeg har snakket med vores forældre om det, men de vil helst ikke blande sig og synes, hun er gammel nok til selv at bestemme. Men jeg synes, de er medskyldige, når de beder om hans hjælp i stedet for at lukke døren for ham. Jeg har sagt til min søster, at jeg ikke længere ønsker at se ham. Han bliver ikke inviteret hos os, og jeg ønsker ikke, at mine forældre inviterer ham, når jeg er hos dem. Jeg vil ikke længere lade som ingenting.
Jeg har brug for et godt råd: Skal jeg blande mig udenom? Det er hendes liv, hendes ansvar og hendes valg. Hun lever i et forhold med psykisk vold, som har nedbrudt hende langsomt over de sidste 10 år. Jeg vil så gerne hjælpe og gøre det rigtige, men er blevet i tvivl om, hvordan jeg bedst hjælper og støtter hende.
 
Hilsen den bekymrede lillesøster
 
LÆS OGSÅ: Renée: Forholdet til min datter gør mig ulykkelig
 
Kære bekymrede lillesøster
 
Jeg tror, at rigtig mange kan relatere til dit problem: Det at se på, at et menneske, man er tæt på og elsker meget højt, lever på en måde, som åbenlyst ikke gør noget som helst godt for hende – og lysten til at hjælpe det menneske med at se de ting, man selv ser.
Der er nok ingen tvivl om, at din søster har fundet en rådden kæreste. Det er muligt, han ville have været en dejlig mand, hvis han ikke havde haft et misbrug, men det har han. Når nogen har et misbrug, vil det behov altid komme i første række, og samtidig vil misbruget påvirke psyken negativt, både når man er fuld, og når man vågner næste dag og har tømmermænd. Derfor er mennesker med misbrug enormt tunge at stå i følelsesmæssig relation til. I din søsters tilfælde er det åbenlyst, at hendes kæreste ikke er god ved eller for hende, men hun ser det desværre ikke (hun magter i al fald ikke at gøre noget ved det), og det gør resten af din familie heller ikke. Nu har du besluttet at sige fra over for ham, og det har du al ret i verden til at gøre. Jeg forstår dig så godt, samtidig med at jeg tænker, det kan få konsekvenser for din relation til din søster. Det håber jeg ikke, men tænker, du skal være meget opmærksom, så I ikke mister hinanden i det her. Forhåbentlig vil han være væk en dag, og I vil stadig have hinanden.
Sådan som jeg læser dit brev, så har du gjort, hvad du kan for at vise hende, hvad du mener, og hvad du ser. Du har sagt, du ikke længere vil se hendes kæreste, og du har mange gange gjort hende opmærksom på de ting, han har udsat hende for. Så selv om du ønsker at gøre mere, så tror jeg i grunden ikke, der er så meget mere, du kan gøre. Måske kan det give dig fred at vide, at du HAR gjort, hvad der står i din magt at gøre?
Det, du kan gøre nu, er at sørge for at holde kontakten til din søster intakt, så du er der for hende på en kærlig måde, når hun har brug for dig. Jeg véd, det kan være svært, for man kommer til et punkt, hvor man ikke orker at høre mere på de klager, der måtte være over ham, og hvor du sikkert tænker: Jamen, så gør dog noget ved de ting, i stedet for bare at finde dig i alt ..! Problemet med det er, at det kan hun åbenlyst ikke, og det fordrer stor rummelighed fra hendes omgivelser og fra dig. Hvor rummelig man skal være, er noget meget individuelt og kun noget, du personligt kan mærke. Men jeg fornemmer, at du holder meget af din søster, så jeg tænker, det kan være en løsning for dig at invitere hende på weekend hos dig alene. Så kan I have den tid sammen, og så må du lade være med at besøge hende. Jeg ved, det er svært, for uanset hvordan du vender og drejer det, vil jeres relation være påvirket af, at der er ting, I ikke kan snakke om, men sådan må det være. Sidst, men ikke mindst tænker jeg, du kan finde et Al-Anon-fællesskab i nærheden af din søster og give hende deres adresse og mødetidspunkter. Al-Anon er et anonymt fællesskab, hvor pårørende til alkoholikere mødes og lytter til hinandens historier om det at være pårørende til en misbruger. Måske vil din søster en dag gå derhen, og det kunne måske være en måde for hende at begynde at kigge på de mønstre hos sig selv på, der gør, at hun vælger at være kæreste med en alkoholiker? Det kan du håbe på. I mellemtiden skal du også passe på dig selv, og det er du i gang med ved at sige fra i forhold til at have kontakt med hendes kæreste. Selv om det er hårdt at være den, der gør det, så har du brug for det, og derfor er det det rigtige for dig. Det må du tro på, også selv om det måske gør din søster ondt.
 
Kærlig hilsen Renée
 
Cand. psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til.  Skriv til  femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet, eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.
Læs mere om: