Selvudvikling

Brev til Renée: Min mand kan ikke klare min succes

Jeg fik tilbudt en stor stilling, som jeg længe har drømt om. Da jeg konfronterer min mand med det, siger han, at hvis jeg vælger at takke ja, vil han revurdere vores forhold. Jeg valgte at takke nej til stillingen og nu er jeg både vred og ked af det og har svært ved at tilgive ham. Læs ugens brev til Renée her

Kære Renée 
Jeg skriver til dig i fortvivlelse. I løbet af de seneste måneder er det gået op for mig, at det værste, der kan overgå min mand, er, at jeg klarer mig bedre end ham. Vi har været kærester i et par år, og igennem hele den tid har vores forhold været præget af misundelse og jalousi fra hans side. Ikke så meget over for andre mænd, men i virkeligheden mest over for mig. Hvis jeg klarer mig godt på jobbet, får et jobtilbud eller på anden måde modtager ros, som han mener, han er mere berettiget til, så kan hele hans verden falde sammen.
 
 
Forleden sker der så det, at jeg får tilbudt en stor stilling, som jeg længe har drømt om. Den ville give mig en del offentlig eksponering og åbne muligheder for mig på længere sigt. Da jeg konfronterer ham med det, fortæller han mig, at hvis jeg vælger at takke ja, vil han ikke længere offentligt sættes i sammenhæng med mig, og han vil revurdere vores forhold. Jeg valgte at takke nej til stillingen, og jeg bilder mig ind, at det var af andre grunde, men inderst inde ved jeg jo godt, at jeg primært gjorde det, fordi han truede med at gå, hvis jeg takkede ja. Jeg er nu inderligt i tvivl om, hvad jeg skal stille op. Jeg er vred og ked af det, og jeg har svært ved at tilgive ham. Og måske i højere grad at tilgive mig selv. Hvad stiller jeg op?
Med venlig hilsen Den Forvirrede
 
LÆS OGSÅ: Min kæreste har fået job på Lolland og er flyttet uden at spørge mig
 
Kære forvirrede
Lige netop det her emne er ikke noget, man hører særlig meget om, fordi det kan være forbundet med både skam og sorg, at være jaloux på andre, og derfor kan det være svært at tale om. Du skriver, at du valgte at takke nej til det job, du blev tilbudt, og at det har gjort dig vred. Ikke kun på din kæreste, der truede med at forlade dig, hvis du sagde ja, men også på dig selv. Og det kan jeg godt forstå. Set udefra virker det jo helt skørt, at din kæreste truer med at gå, hvis du siger ja. Men du er ikke kun vred, du er også ked af det, for du ville i grunden gerne have haft det job, og nu tænker du, at du måske ikke kan tilgive din kærestes jalousi. Først vil jeg sige, at du selvfølgelig ikke skulle have takket nej til dit ønskejob, uanset hvor slemt det måtte være for din kæreste. Men sket er sket. Jeg tænker derfor også, at når du får det tilbud nu, så vil du få noget, der er lige så godt på et andet tidspunkt. Så det synes jeg, du skal have tillid til.
 
Det vigtige nu er, at du og din kæreste får svesken på disken. Du skal stå ved, at du er ked af det, vred, og at du ikke ved, om du kan tilgive ham. Hvis du skal holde dig tilbage fremover på grund af ham, tænker jeg ikke, jeres forhold har nogen fremtid. Du er åbenlyst en kompetent kvinde med ben i næsen, og hvis du mærker efter, har du så lyst til at underlægge dig på den måde? Har du lyst til altid at skulle holde dig fagligt tilbage, fordi din kæreste har så lavt selvværd, at han ikke tåler, du har succes? Nej vel! Din kæreste er også nødt til at stå ved sine følelser. Han bliver meget jaloux, han tåler dårligt, at du har succes, fordi det giver ham mindreværdsfølelse. Eller nærmere, fordi det puster til det mindreværd, han kæmper med i forvejen. Det er jo ikke dig, der giver ham de følelser ved at være dygtig til dit arbejde. De følelser findes inde i ham, og han har åbenbart meget svært ved at rumme dem. Så det, han gør, er at projicere sine følelser over på dig. Det er han nødt til at arbejde med. Jeg tænker derfor, at hvis I to skal have en chance for at få et godt forhold, så er I nødt til hver især at tage ansvar for det, som er jeres, og ikke ty til offerrollen som skjulested. Lige nu er du offer for, at din kæreste er urimelig over for dig, fordi du valgte at takke nej til det job. Han ser sig selv som offer for din succes. Det er nødvendigt, at I tager ansvar for de valg, I træffer, og ikke mindst de følelser, I har.
 
KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt
 
Til slut vil jeg sige, at når en mand kan finde på at forlange, at du ikke tager et job, og have det o.k. med sig selv bagefter, når du har sagt nej til den stilling, som du i grunden gerne ville have, så er der en del at arbejde med. Og ærligt, jeg tænker, det ville være konstruktivt at finde en psykolog at arbejde sammen med. Det, at han forlanger, at du takker nej til den stilling, er så åbenlyst urimeligt, og det, at han ikke selv kan se det, gør, at jeg tænker, han har brug for hjælp til at erkende nogle af de dybere problematikker, han kæmper med. Jeg tror ikke, det er sidste gang, I kommer til at stå i noget, der ligner det her, hvis ikke I får det bearbejdet.
Kærlig hilsen Renée
 
SKRIV TIL RENÈE
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.
 
MEGET MERE RENÉE
Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
 
LYT TIL RENÉE
podcast brev til renee
I podcasten Brev til Renée kan du møde Renée, der svarer på spørgsmål om følelser og parforhold fra jer derude. Lyt med her
 
Læs mere om: