Brev til Renée: Min kæreste prioriterer mig ikke

Kære Renée Jeg har kendt min kæreste i 1½ år. Vi er begge 20 år, og vi har det rigtig dejligt sammen. Men nogle gange løber vi ind i problemer med, at vi bor 85 kilometer fra hinanden. Jeg har intet imod afstan­den og synes, det er rart at savne hinanden en gang imellem. Men det er altid mig, der planlægger og ser huller i mit program, som han kan passe ind i. Jeg prøver at lade være med at tænke over det, da jeg tror, nogle mænd bare ikke er gode til planlægning.

Jeg bliver især ked af det, når han ikke virker interesseret i arrangementer i min familie. Han undskylder ofte med, at han nok har en aftale. Han opfinder ikke aftaler, men nedprioriterer mig. Jeg prioriterer ham og hans familie højt. Når vi er sammen med hans familie, bliver han ikke siddende omkring bordet, men vil hellere lege med sin nevø. Måske gør den slags arrangementer ham utryg? Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få ham til at deltage. Jeg vil ikke tvinge ham, men det er ikke rart at blive nedprioriteret. Vi skal til at holde et sabbatår. Jeg vil gerne rejse rundt i verden sammen med ham, men da jeg bragte emnet op, svarede han ikke på, om han havde lyst. Han talte udenom og sagde, at han ”ikke kunne tage stilling til det, da han ikke vidste, hvad det indebar”. Jeg forklarede, at jeg bare gerne vil ud og opleve verden sammen med ham en måneds tid eller to. Men han blev ved med at gentage førnævnte sætning, og det gjorde mig rigtig ked af det. Det er da ret ligetil at mærke efter i maven, om lysten er der eller ej. Han har nævnt, at han selv har tænkt sig at rejse et halvt år. Jeg vil ikke bremse ham i at rejse selv, men et halvt år er længe, så jeg kom på idéen om at rejse lidt sammen og bagefter rejse hver for sig. Det er måske tosset, jeg skriver til dig om disse ting, fordi vi er så unge. Det kan måske virke som ingenting, da der er flere fisk i havet. Men jeg kan bare rigtig godt lide den her specielle fisk, som jeg har været så heldig at fange. Så hvordan skal jeg tolke det? Og hvordan skal jeg tale med ham uden at virke kontrollerende og krævende? Kærlig hilsen en ung pige LÆS OGSÅ: Min mand stiller urimelige krav til mig Kære unge pige Nej, det er slet ikke tosset, du skriver til mig. Heller ikke selv om du ”kun” er 20 år gammel. Problemer og udfordringer er fuldstændig lige så vigtige og alvorlige, når man er 20, som når man er 50. Det er der ingen tvivl om. Det er også sikkert, at din erfaring er en helt anden, når du er 50, og du derfor har et helt andet grundlag at vurdere dine handlinger ud fra. Men dine følelser – frustration, sorg, glæde og håb – er det samme. Så jeg tager det lige så alvorligt, når dem, der skriver, er 20, som hvis de er ældre, også selv om der er mange fisk i havet. Når man er 20, er der nok flere fisk, end når man er 50, fordi fiskene endnu ikke har slået sig ned og fået etableret familie. Det er måske også lidt det, dit problem handler om? Jeg tænker nemlig, at du på en eller anden måde er mere etableret i dit kæresteforhold, end din kæreste er. Du ønsker, at I er sammen om at være sammen med jeres familier til festlige lejligheder og så videre. Du ønsker, at I skal bruge en del af jeres sabbatår på at rejse sammen. Du ønsker, at han skal være mere interesseret i dig, end han er. Din kæreste prioriterer ikke de ting, du gerne vil have, men siger ofte nej til at være med til familiebegivenheder. Da du bragte det op, det med at rejse sammen, blev han meget vag i sine udmeldinger. Faktisk har han ikke givet udtryk for at have lyst til at rejse sammen med dig, tværtimod har han sagt, han gerne vil rejse i et halvt år for sig selv. For at være helt ærlig, kære dig, så virker det, som om du vil din kæreste og jeres forhold noget mere, end han vil det, og det er altid følelsesmæssigt smerteligt at være den, der ønsker noget fra den anden, som den anden ikke er parat til at give.

Min erfaring har lært mig, at når man står i din situation, er det bedst at give slip på ønsket om at få det fra ham, du har bedt om tonsvis af gange, og som han ikke er villig til at give dig. Det betyder ikke, at du behøver at give slip på din kæreste eller på jeres forhold. Men det betyder, at du skal i gang med at arbejde på at komme hjem til dig selv og ikke hele tiden være optaget af, hvad han skal og ikke skal. Helt konkret betyder det, at du ikke skal planlægge jeres næste weekend sammen eller den næste eller den næste. I stedet skal du lade tomrummet opstå og være der og vente på, at lysten til at være sammen med dig opstår i ham. Det betyder, at du skal planlægge andre ting, du kunne have lyst til, hvis du har brug for at skulle noget i weekenden. Det kunne være en bytur med veninderne eller en biograftur med din mor, så du ikke holder weekenden åben til, at han måske eller måske ikke vil være sammen med dig. Grunden til, at jeg synes, det er det, du skal gøre, er, at du ikke kan ændre på din kæreste. Han er, som han er, og hvis han ikke får impulsen til at være sammen med dig, kan du ikke tvinge den frem. Hvis man forsøger at tvinge andre til at gøre ting, de ikke selv har lyst eller grund til, så kan man ofte være uheldig at få skabt modstand hos den anden. Det, du ønsker, han skal have lyst til, er han nødt til selv at opdage. Det er nødt til at komme fra ham. Hvis du arbejder på at give slip et stykke tid, og han ikke ringer og spørger, hvornår I kan ses, så skal du måske overveje, om du vil lægge din kærlighed et sted, hvor den ikke bliver værdsat og passet på. Kærlig hilsen Renée Skriv til Renée Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej. Meget mere Renée Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.