Selvudvikling

Brev til Renée: Min kæreste er tæt med sin eks – har jeg ret til at føle mig udenfor?

"De inviterer hinanden til de særeste ting som at spise en is 30 minutter væk eller købe nyt undertøj til børnene." Læs ugens brev til Renée.

Kære Renée

Jeg mødte en mand for 2,5 år siden. Vi er i 40’erne og har begge børn fra tidligere og bor ikke sammen. Han har mange udfordringer, blandt andet depression, angst med mere, og har været skilt i knap 10 år.

I starten ville han giftes og have børn, da han var uvenner med ekskonen. Nu har de været til konfliktmægling i kommunen og samarbejder godt, og børnene har det bedre. Det under jeg ham gerne. Men jeg føler ikke, at der er plads til mig.

De inviterer hinanden til de særeste ting som at spise en is 30 minutter væk eller købe nyt undertøj til børnene.

Jeg tror ikke, at de er sammen seksuelt, men de har en samhørighed, hvor jeg er udenfor. Jeg har intet imod, at de tager sammen til ting, der har med børnene at gøre. Det er det andet, jeg går ned over.

LÆS OGSÅ: Min svigermor regner med hjælp til flytningen

Han har sågar været hos hende, mens deres ældste søn holdt fest hos ham, selv om jeg tilbød, at han kunne være hos mig, selv om jeg ikke var hjemme.

Jeg ser ham seks-otte gange om måneden, et par gange med børnene og ofte hos ham på grund af depressionen.

Han stillede mig et ultimatum, da jeg brokkede mig. Det kunne forblive, som det var, eller forholdet stoppede. Det er ikke første gang, han stiller den type krav; min måde eller ingen.

Han vil ikke snakke om det – slet ikke, når jeg er ked af det. Jeg tror, at han ved, at jeg giver efter.

Jeg synes ikke, det er urimeligt, at han sætter sine børn og sig selv først, men jeg synes, at han burde prioritere mig højere, end han gør. Jeg er dybt ulykkelig over hans ultimatum – elsker han mig ikke højere end det? Kan jeg tillade mig at føle alle disse ting?

Kærlig hilsen

Den Ulykkelige

Kære Ulykkelige

Det er ikke et spørgsmål om, hvad du kan tillade dig at føle, du må gerne føle det, du føler. Det, du måske skal overveje er, hvad du gør med de følelser, du mærker.

Kommer de ud som brok og bebrejdelser over for din kæreste, eller kan du være med dem og acceptere, at du har det, som du har det, uden at det går ud over nogen?

Det er nok det, du er nødt til at forsøge, for din kæreste har sagt det lige ud; hvis du ikke kan rumme, at han er tæt med sin ekskone, kan han ikke være i jeres forhold. Du har ikke noget valg.

Enten accepterer du hans forhold til sin eks, ellers giver du slip på ham og jeres forhold. Det er det ultimatum, han har stillet.

Jalousi ER en svær følelse at styre, hvis det er den, der er på spil. Jeg tror, den kan tales til ro. Det første argument mod jalousien er, at der er en grund til, at de ikke er sammen længere.

Han har valgt dig. Han elsker dig og vil være sammen med dig. Din kæreste og hans ekskone har elsket hinanden engang og har børn sammen. Det skaber et stærkt bånd, som efter min mening skal værnes om. Man er forældre sammen resten af livet, uanset forholdets status.

LÆS OGSÅ: Min venindes børn mistrives med deres fars nye kæreste

Børn har brug for begge forældre, og at de er gode sammen, selv om de ikke er sammen. Der er ikke meget, som kommer før ens børn. Det ved du, når du selv har børn.

Der må også være en form for glæde forbundet med at se din kæreste være en god far, der vil sine børn det bedste. Det er fint at bevare et varmt venskab, når man bliver skilt. Jeg tror, det er noget, de fleste ønsker, men ikke kan gennemføre.

Det på trods skal du tage det alvorligt, at du har det svært. Mange vil have det på samme måde i din situation. Jeg hæfter mig ved, at du skriver, de har en samhørighed, der får dig til at føle dig udenfor.

Måske handler det ikke om jalousi, men om at føle sig udenfor? Det kan være værd at undersøge. Følelsen af at være udenfor kan stamme fra denne relation eller have rod i noget dybere? Måske er det en velkendt følelse for dig, og måske er din stærke reaktion nu knyttet til en tidligere oplevelse? Det kan måske forklare din store ulykkelighed.

Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her

Hvis det kunne hænge sådan sammen, kan du bruge den viden til at berolige dig selv. Vi mennesker er genetisk kodet til at ønske at være en del af flokken, fordi det forbedrer vores chance for overlevelse.

Dit ønske om ikke at være udenfor er normalt, og du skal se mildt på det. Det, du kan arbejde med, er din reaktion på ulykkeligheden. Sætter du dig ned og lader den fylde alt, eller gør du noget aktivt for, at den ikke skal invadere hele din verden og relation til din kæreste?

Jeg tror, vi kan regulere vores følelser ved at gøre konkrete ting for, at de ikke får for meget plads – og samtidig give præcis den plads, de har brug for.

Det er en svær balance at vide, hvornår de skal have lov at fylde, og hvornår man skal gå en lang tur. Du er nødt til at prøve dig frem. Mit forslag er, at du forsøger at handle dig væk fra tankerne og forsøger at tænke på det positive – nemlig at din kæreste elsker dig.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÈE

Cand.psych. Renée Toft Simonsengiver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til [email protected].

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

MEGET MERE RENÈE

Her kan du finde tidligere svar fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.

Læs mere om: