Selvudvikling

Brev til Renée: Min bror vil ikke se sin søn

Er det forkert, at vi har taget kontakt til min brors søn? Det handler jo om et barn, der savner sin familie – og ikke om en fars sårede følelser. Læs ugens brev til Renée her

Hej Renée
Jeg har brug for et ærligt svar. Problemet er, at min bror har en søn på syv år, som han ikke har haft kontakt med i tre år. Min nevøs mor og min bror gik fra hinanden, da min nevø var to år, og han har bedt morens nye mand om at adoptere ham, da han ikke selv ønsker kontakt med sin søn. Mine forældre har ofte sagt, at de savner deres barnebarn, og de ville ønske, at de måtte se ham. Vi har i min familie ofte talt om at tage kontakt til eksen for at høre, om det er muligt, og det har vi nu endelig gjort. Der var stor glæde fra eksens side, da min nevø savner den side af sin familie og stiller mange spørgsmål: ”Hvorfor vil far ikke se mig? Når jeg at se farmor og farfar, inden de dør?”. Hun gav straks lov til, at vi måtte være sammen med ham, og nu har vi hygget os sammen med ham nogle gange til stor glæde for drengen og os alle.
 
 
Et nyt problem er, at mine forældre føler sig i klemme, da min bror er sur over, at vi ser hans søn. Det har nu betydet, at mine forældre har fravalgt at se deres barnebarn. Vi har dog valgt at blive ved med at se barnet og nyder hvert sekund. Vores valg har ødelagt et ellers godt forhold i hele min side af familien. Min bror er rasende, han synes, jeg blander mig i hans liv, og forlanger, at jeg holder mig væk fra ”hans” søn. Jeg ønskede blot at give mine forældre glæden ved at se deres barnebarn, og da vi hørte, hvor meget han savnede familien, ville vi gerne være der for ham. Jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte på at spørge eller informere min bror, da han jo selv har valgt ikke at have kontakt til sin søn. Men igen så mener jeg, at det drejer sig om et barn, der savner sin familie – og ikke om farens sårede følelser. Er det forkert, at vi har taget kontakt?
Venlig hilsen M.
 
Kære M.
Det er et meget særligt spørgsmål, du stiller. Jeg har været brevkasseredaktør på femina i knap 10 år, og jeg har ikke fået det spørgsmål tidligere. Du spørger, om det er forkert, at I har taget kontakt til jeres lille nevø, din brors barn, som han ikke selv vil se. Dér bliver jeg nødt til at sige, at mit hjerte fortæller mig, at det er det IKKE. Det drejer sig om en lille dreng, jeres kød og blod, jeres familie, som I vælger at række ud til, og dybt inde i mig kan jeg ikke se noget forkert ved den handling. Jeg tror, at jeg ville have det nøjagtigt som dig. Jeg ville næsten ikke kunne holde ud at tænke på, hvis en af mine søskende valgte et af deres børn fra, og at det barn så aldrig måtte kende nogen i familien på grund af den beslutning.
 
Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.
 
Jeg er desværre også meget uforstående over for, at din bror overhovedet kan vælge sin søn fra på den måde, som han har gjort, selv om han givetvis må have sine grunde til det. Men uanset hvordan din bror og hans kæreste er gået fra hinanden, uanset hvor bittert deres brud må have været, eller hvad hun har gjort op til bruddet, så er jeg af den opfattelse, at man som voksent menneske, der har været med til at lave et barn, altid er nødt til også at tage ansvar for det barn. I forældreskabet ligger en fordring om, at vi må og skal lære at se ud over vores egen næse. Derfor er det eneste rigtige for din bror at stå ved sin søn og drage omsorg for ham. Når han ikke vil tage det ansvar på sig, ja, så tænker jeg, som du måske også har tænkt, at så overgår ansvaret til familien – og dine forældre har det sandsynligvis på samme måde. Jeg kan læse, at jeres beslutning er blevet godt modtaget hos jeres nevøs mor, og at hun med det samme har sagt ja til, at I må se den lille dreng. Jeg synes faktisk, det er utrolig smukt, hvad I har gjort, og jeg er fuld af beundring over, at I således tager det meget alvorligt, at der går et lille barn rundt og savner sin familie. Når det er sagt, så er det selvfølgelig meget ulykkeligt, at jeres beslutning har ledt til, at du og din bror ikke kan ses mere. Endnu mere ulykkeligt er det, at din bror også tager jeres far og mor som gidsler i sagen. Jeg håber sådan, at din bror kommer til fornuft, og at han, selv om han ikke selv vil se sin søn, vil tillade, at I ser drengen.
 
LÆS OGSÅ: Min familie har valgt mig fra
 
At han bliver vred over det, I har gjort, kan jeg måske godt forstå, hvis jeg prøver at sætte mig i hans sted. Han har taget den beslutning, han har. Han har sine grunde, og nu går I ind og underkender hans beslutning, hvilket nok kan føles som et overgreb. Om det gør jeres handling forkert, kan jeg ikke svare på, men jeg kan sige, at jeg ville have gjort som jer. For jeg tror, jeg ved en smule om, hvordan det vil føles for den dreng, når han bliver ældre og forstår omfanget af at blive valgt fra. Jeg kender en dreng, som nu er stor, der har prøvet det samme. Der er stor smerte forbundet med at blive valgt fra af en forælder og endnu større smerte forbundet med, at resten af familien også vælger dig fra. Den slags afvisning skaber dybe sår, som bliver til ar, der aldrig går væk.
 
Jeg tænker, at jeres handling kan være et plaster på det sår, og det må være dejligt at tænke på, især lige nu hvor jeres handling har så store konsekvenser for jeres familie. Min ærlige mening er derfor, at din bror handler meget egoistisk, både i forhold til sin søn og i forhold til jer og jeres forældre. At han ikke selv vil se sin søn, kan I ikke gøre noget ved, men at han vil forhindre jer andre i at have et forhold til drengen, er efter min mening slet ikke i orden. Jeg er enig med dig: Det drejer sig om et barn, der savner sin familie, og ikke om en voksen mands sårede følelser. Jeg håber, din bror en dag indser det og finder plads i sit hjerte til at tilgive jeres handling – og ikke mindst til sin lille søn.
Kærlig hilsen Renée
 
Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til  femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”. Eller send en e-mail til [email protected]. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.
 
Meget mere Renée
Her kan du finde tidligere svar og klummer fra Renée. Så tumler du lige nu med et parforhold, der halter, eller en teenager, der ikke trives, eller lignende, så find et godt råd, der måske kan hjælpe dig videre.
Følg også femina på Facebook, hvor du altid er velkommen til at komme med din mening om artiklerne i bladet eller andre ting, du finder aktuelt at debattere.
 
Læs mere om: