Dit liv

"Mange mænd tror ikke, at de voldtager, før der er tale om fysisk vold"

Mænd lærer at sætte spørgsmålstegn ved kvinders nej, og kvinder opfordres til at tage skylden på sig, siger mandeforsker Kenneth Reinicke. Han er fortaler for en samtykkelov, der forhåbentlig kan gøre op med, at mænd er fredede, når det kommer til seksuelle overgreb.

Der står tre mænd på en bar. Valdemar, Jens og Mads.

”Hey, Valdemar, tør du gå over og tage hende der på røven?”

Jens udfordrer Valdemar, og Valdemar har nu muligheden for at stige i hierarkiet. Han har også muligheden for at spørge Jens, hvorfor det overhovedet er sjovt at gøre den slags, men det er svært at være den, der bryder med normen.

I stedet tager Valdemar udfordringen op, og både Mads og Jens kvitterer med anerkendende nik og fornyet respekt.

Eksemplet er tænkt, men lignende situationer finder sted hele tiden, siger Kenneth Reinicke.

Han er mandeforsker, lektor og ph.d. på Roskilde Universitet, og så er han forfatter til bogen "Mænd der krænker kvinder – refleksioner i kølvandet på #MeToo".

I en række artikler henover sommeren sætter femina.dk fokus på voldtægtsloven i Danmark. Vi taler med de kvinder, der er blevet voldtaget og svigtet af retssystemet. Vi undersøger forskellen på samtykke og frivillighed. Og vi taler med eksperter og jurister om, hvordan vi sikrer os en lovgivning, der tydeliggør, at kun ja betyder ja.

Langt de fleste voldtægtsofre er kvinder, mens langt de fleste voldtægtsforbrydere er mænd. Derfor er det også relevant at se nærmere på kønnene, og hvordan de hver især bliver opdraget af samfundet.

 – Som mandeforsker ser jeg på mænds opdragelse med et kritisk blik, og det er tydeligt at se, hvordan mænd socialiseres til at drage kvinders nej i tvivl. Samfundet lærer mænd, at de er fredede, indtil kvinden gør modstand, og at en lårkort kjole signalerer ja, selv når intet andet taler for.

- Omvendt lærer kvinder at drage deres egne historier i tvivl ud fra parametre som flirteri, alkohol og påklædning. Tilsammen skaber mandens privilegier og kvindens victim blaming nogle dybt forankrede og meget uheldige mekanismer, forklarer Kenneth Reinicke.

#MeToo-bevægelsen kan ses som første skridt mod gensidig forståelse mellem mænd og kvinder, siger Kenneth Reinicke, men vejen er lang og brolagt med det ene uheldige socialiseringsmønster efter det andet.

LÆS OGSÅ: Hvor mange voldtægtsofre skal svigtes, før ministeren har tænkt længe nok?

 – #MeToo opfordrede mænd til at lave et privilegietjek, og det fik mange til at indse, at meget af det, de altid havde set som smart og morsomt, faktisk blev opfattet som krænkende af nogle kvinder. Man kan godt tale om et før og et efter #MeToo, men man kan også være kritisk og sammenligne kampagnen med et vindue, der blev åbnet for derefter at blive knaldet i igen. For hvor meget fylder det på dagsordenen nu?

Lektoren sukker, inden han selv svarer på spørgsmålet.

 – Det er meget lidt. Mænd er stadig et usynligt og beskyttet køn, og en stor del er fortsat blinde for deres egne privilegier. Men det er vigtigt at forstå, at mange mænd ikke var klar over, at de chikanerede før #MeToo, fordi der ikke havde været nok fokus på kønsmæssig retfærdighed.

– Det samme gælder, når vi snakker voldtægtslovgivning. Mange mænd tror ikke, at de voldtager, før der er tale om fysisk vold. Og hvis der ikke kommer en ændring, forbliver vi mænd i den privilegerede position, hvor vi ikke behøver tænke os om, så længe vi ikke tager kvælertag, siger Kenneth Reinicke.

– I dag ser retssystemet manden som den neutrale og kvinden som den ansvarlige. Hvis man indfører en samtykkelov, vil bevisbyrden ændre sig,

De ”uheldige mekanismer” ses også tydeligt i voldtægtsstatistikken. Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse bliver 6.700 voldtaget eller forsøgt voldtaget hver år. I en undersøgelse fra Syddansk Universitet viste det sig, at 24.000 kvinder i 2017 havde været udsat for tvang til samleje eller forsøg på det.

Til sammenligning anmeldes cirka 1000 voldtægter årligt til politiet, og sidste år endte 79 af dem med en dom.

 – Hvis man vil ændre på mekanismerne, er kampagner og samtale ikke nok. Man er simpelthen nødt til at tage skridtet videre og gribe til juraen, siger han.

For syv år siden underskrev Danmark Istanbulkonventionen, der har til formål at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder. Med konventionen forpligtede vi os på at indføre en samtykkebaseret voldtægtsdefinition, men det til trods er samtykke stadig ikke indført i loven herhjemme.

Som voldtægtslovgivningen er i dag skal der som udgangspunkt være vold eller trusler om vold til stede, før der falder dom. Eller det skal vurderes at offeret var i en tilstand, hvor vedkommende var ude af stand til at gøre modstand. En svensk undersøgelse viser, at op til 70 procent af voldtægtsofre "fryser" under overgrebet, og det tager den nuværende lovgivning ikke højde for.

– I dag ser retssystemet manden som den neutrale og kvinden som den ansvarlige. Hvis man indfører en samtykkelov, vil bevisbyrden ændre sig, så det ikke længere er det vigtigste, om kvinden har gjort modstand. En samtykkelov vil også rette pilen mod manden og eksempelvis få ham til at overveje, hvad der fik ham til at bruge en nærmest bevidstløs kvindes krop til at have sex.

LÆS OGSÅ: "I det øjeblik gik det op for mig, at min stemme var ligegyldigt"

 – Og det er desværre nødvendigt, for i dag ligger der så meget ære og værdighed i at være seksuelt udfarende som mand, at mange glemmer at aflæse kvindens signaler, siger Kenneth Reinicke.

En samtykkelov vil skabe et fundamentalt fokusskifte, og den vil hive manden ud af hans privilegerede usynlighed i retssalen, mener han.

 – Samtidig vil det være kontroversielt at ændre loven, for i Danmark plejer man ikke at bruge lovgivning som reguleringsmiddel på ligestillingsområdet. Det kan man både se, når det kommer til prostitutionslovgivning, barsel og kønskvoter i bestyrelser.

Alligevel er Kenneth Reinicke overbevist om, at der kommer en lovændring, der vil rette blikket mod mænds adfærd i seksuelle relationer.

 – Det har Mette Frederiksen sådan set lovet, så det vil være pinligt for hende, hvis hun skal trække den i land igen. Man kan selvfølgelig diskutere, om lovændringen skal baseres på frivillighed eller samtykke, men det er naivt at tro, at det ikke kræver indgreb på et juridisk niveau, hvis vi ønsker at forandre den måde, drenge bliver kønssocialiserede, siger han.

Nem-id er en parodi

For at forstå, hvordan den såkaldte kønssocialisering tager form, skal vi tilbage til eksemplet med Valdemar, Jens og Mads. Ifølge Kenneth Reinicke eksemplificerer det nemlig nogle klassiske dynamikker i et manderum.

 – Det er meget vigtigt at forstå, at det her ikke bare handler om nogle enkelte afsporede mænd. Det gør det også. Men det handler først og fremmest om nogle systematiske strukturer, der gør det svært at være den, der bryder normen. Det er blevet nemmere efter #MeToo, men man skal ikke undervurdere, hvad man er oppe imod.

Lektoren forklarer, at male bonding, altså anerkendelsen fra ens venner, spiller en rolle.

 – Hvis man er vant til at få anerkendelse af at være seksuelt udfarende, er det svært opponere imod det. Derfor må hovedindsatsen være at få mænd til at indse, at de er ikke berettiget til at agere, som de plejer. Det kan godt være, at man som mand står på en bar og er møgliderlig, men hvis ikke hun har lyst, og hvis hun siger nej, så må man bare æde den. Også selvom man mister prestige hos vennerne og ikke kan komme og sige, at man fik et knald i fredags, siger han.

#MeToo-debatten er blevet udskældt for at tage alle uskyldige mænd med i faldet, når det kun er nogle få, der krænker. På samme måde har debatten om samtykke fået modstandere til at så tvivl ved, om loven vil svække mænds retsstilling. Men ifølge Kenneth Reinicke har den spekulation intet på sig.

– Det eneste #MeToo opfordrede mænd til, var at tænke sig om, og det er det samme med samtykke.

Han påpeger, at man allerede kan se en præventiv effekt.

– Det har gjort en forskel, at vi snakker alvorligt om en lovændring nu. Det handler om at skabe en ny tradition for samtykke hos begge parter uden at lave en parodi på, at vi skal til at underskrive med nem-id, siger han.

– For det er ikke det, det handler om. Og selvfølgelig vil der stadig være gråzoner, hvor mænd og kvinder opfatter det, der er sket, forskelligt. Men det er tydeligt, at det har været et privilegie for mænd, at de ikke har skullet tænke på risikoen for straf. Det er deres privilegerede usynlighed, og det er den, en samtykkelov vil bringe til livs.

I en tidligere version af denne artikel fremgik en mangelfuld udlægning af den nuværende voldtægtslov. Dette er nu rettet. Vi beklager fejlen. 

Læs mere om: