Kvinde hjemme
Annonce
Liv

Lukket skole, hvad nu? Gode ideer til underholdning af ungerne

18. marts 2020
af Aller Creative Studio, annonce for Telmore
Foto: Shutterstock
I disse dage står vi sammen hver for sig ved at holde os hjemme – og det betyder mange timer inden døre for voksne og børn, hvor der både skal være plads til arbejde og aktivering af ungerne. Her er derfor ideer til underholdning for hele familien, mens vi er hjemme.
https://imgix.femina.dk/telmore_logo_rgb_pink_0.png

Uanset om de voksne kan tage fri eller er nødt til at arbejde hjemme, mens børnene er hjemme fra skole og institutioner, kan dagene hurtigt føles lidt lange. Derfor har vi samlet gode ideer til ting, ungerne (og de voksne) kan aktiveres med, når de ikke laver skolearbejde.

For de fleste børn er det desuden rart at have en idé om, hvad der skal ske, så planlæg eventuelt bestemte aktiviteter på forhånd, og skriv eller tegn dem ind i et fælles skema. Det kan gøre dagene mere overskuelige, især for de mindste, og så får I alle overblik over, hvor mange gode ting I oplever sammen.

Er I forældre nødt til at arbejde, mens I er hjemme, er det også en god måde at markere, hvornår det er fællestid og solotid. Og ungerne tager ikke skade af også at lave noget uden jer. Det har vi også ideer til.

Se jeres fotos sammen

I gamle dage havde vi fysiske fotoalbums, som kunne trækkes frem fra reolen, men nu om dage har de fleste af os i stedet et kæmpe bibliotek af billeder liggende på mobilen – og glemmer helt at se på dem. Det gør det faktisk bare endnu sjovere at se de gamle fotos igennem sammen. Mange af dem har måske helt været glemt eller kun set en enkelt gang før, og det er fantastisk at gense billeder, fra da ungerne var små og nuttede, og vi andre havde taget nogle til tider tvivlsomme stilvalg.

Det er allerbedst, hvis billederne kan komme op i stort format, så cast dem eventuelt fra telefon eller tablet til tv’et eller en anden større skærm, så alle får det hele med.

(Når I først har prøvet det én gang, kan børnene snildt sættes i gang med at kigge på billeder igen alene eller sammen med søskende, mens de voksne passer andre pligter.)

Krea-tid

Alt det, vi ikke altid får tid til i hverdagen, har vi tid til nu – for eksempel kreative projekter. Nu er det jo ikke os alle, der er begavet med kreative evner, men det behøver vi heller ikke at være. Der er nemlig masser af guides til kreative udfoldelser at finde online – alt fra smykkeproduktion til akvarelmaling og kartoffeltryk.

Find materialer frem til det, I gerne vil lave. Børnenes vandfarver kan sagtens bruges til akvarelmaling, og man kan lave tryk med rengøringssvampe eller rodfrugter. Det at finde egnede materialer derhjemme kan i sig selv være en del af kreaprojektet, så bare aktivér ungerne i den del af forberedelserne. Find så en guide med det, I gerne vil lære at lave, på YouTube eller lignende, og forsøg jer frem, imens I ser den. Jo mere konkret en ting, der guides til, jo bedre. Søg fx på ”akvarelmaling blomster”, ”kartoffeltryk” eller ”smykker lav selv”.

De voksne behøver ikke at være med, I kan sætte projektet i gang og så blot beundre værkerne, når de er klar. Det kan godt svine lidt, når den indre kunstner er aktiveret i de små, så en voksdug på bordet og en støvsuger eller gulvklud klar bagefter kan klart anbefales.

Lav en familie-playliste

Hvad er lyden af jeres familie? Måske har I allerede etableret en fælles musiksmag, men for de fleste stritter musikønskerne nok lidt i hver sin retning. Derfor kan det være virkelig sjovt at kreere en fælles playliste med musik, I alle sammen kan enes om, eller som siger noget om jeres familie.

Er det et kaos at blive enige, kan I gøre det som et slags Melodigrandprix, hvor I hver især finder en række yndlingsnumre, som resten af familien så kan stemme ind eller ud af den fælles playliste. Hvis I har fælles musiktjeneste, kan det gøres nemt, ved at I alle sammen har adgang til playlisten og så lægger de af jeres numre ind, der er kommet igennem familiens skrappe smags-nåleøje.

Familietræning

Det kribler sikkert i de små kroppe efter at få rørt sig i disse dage, og måske også i de store? Det kan heldigvis være rigtig sjovt (og overraskende nemt) at gøre sammen. Alt, I har brug for, er et sted derhjemme, hvor der er plads til at bevæge sig på. Hvis I har træningsredskaber, er det perfekt, men ellers findes der også masser af øvelser, hvor kroppens egen vægt er ”redskabet”.

For at få lidt struktur på det kan I aftale at skiftes til at finde på træningsøvelser, som de andre skal eftergøre. Det kan være styrketræning, yoga, dans – ja, kun fantasien og jeres formåen sætter i virkeligheden grænserne. Det er utrolig sjovt at få sved på panden sammen, så hvis du har mulighed for det, så træn med – og ellers kan skolebørn sagtens selv stå for det, så længe de har en eller flere søskende at gøre det med, og I har sat rammerne for det.

Slap af med lydbøger

Når der skal lidt mere ro på – og du gerne vil have tid til at få arbejdet eller taget en tøjvask – er der ikke noget så velsignet som en lydbog. Er familiens børn nogenlunde lige gamle eller enige om, hvad der er værd at læse, kan det gøres sammen på en stor madras med masser af puder og lydbog på højtaleren.

Vil de hellere høre hver sin bog, eller trænger de voksne bare til ro i huset (og det kan jo hænde), så sæt dem med hver deres sæt hørebøffer, en snackskål og deres yndlingsbog som lydbog. Det er intenst for alle at være sammen hele tiden i mange dage i træk, så de fleste børn vil sætte pris på lige at få lidt alenetid i laveste gear.

Lav hjemmebio med hele udtrækket

Film skal ses i biografen – eller i hjemmebiografen. Det med at bænke ungerne foran en film er jo ikke noget nyt, men der kan kastes lidt magi over arrangementet ved at lave det til ”hjemmebiograf”. Pop en omgang popcorn, lad ungerne blande en slikpose ud fra de snackforsyninger, I forhåbentlig har liggende i skuffen, arrangér sofa og puder, så der er pladser nok til alle, og få eventuelt børnene til at lave deres egne små biografbilletter, som du tjekker, inden de sætter sig.

Så er det bare at rulle gardinerne ned, tage imod billetter og få bænket ungerne, finde en film på en af jeres streamingtjenester, slukke lyset – og sætte i gang!

Og imens ungerne er i børnehjemmebiffen, er det måske nu, de voksne skulle smække benene op og tage en slapper med en rigtig god serie på iPad’en. I har fortjent det.

Få det hele i én pakke med Telmore Play

Skal det være supernemt at streame serier, se film og høre lydbøger og musik hjemme hos jer? Så er Telmore Play måske løsningen. I stedet for at købe en masse forskellige streamingtjenester og mobilabonnementer for at dække alles behov, kan I få det hele billigere og samlet på én regning hos Telmore for 299 kr. per måned.

Det får du: Mobiltelefoni med fri tale og 50GB data til hele familien, serier, film og programmer fra HBO Nordic, Viaplay og TV 2 PLAY, e-bøger og lydbøger fra Bookmate, og Telmore Musik med 60 mio. musiknumre – så skulle alle familiens medlemmer være godt underholdt, både på hjemmedage, og når I igen kan komme på farten.

Læs mere om Telmore Play her

Læs også