https://imgix.femina.dk/media/article/slikleksikon_header.png
Liv

Katrine har lavet et fællesskab for slikelskere: "Nogle gange spiser jeg en kasse skumbananer alene"

22. januar 2021
af
Caroline Wilms. Shutterstock og Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Ideen til et online slikleksikon opstod, da Katrine Thielke og vennen Jesper Sidor Nielsen manglede et sted, hvor slik blev fejret. Og hvor det ikke handlede om, hvad der var sundt og usundt.

- Man kan tage en køleskabskold Anthon Berg, snuse til den, tage en bid og med lyden af den sprøde mørke lækre chokolade, der knækker, høres samtidigt lyden af engle og basuner.

Sådan lyder en af anmeldelserne af det foliebeklædte marcipanbrød fra Anthon Berg på slikleksion.org, der rummet et fællesskab af de største slikentusiaster i Danmark.

På leksikonet kan du anmelde og kommentere de 720 varianter af slik, det online opslagsværk i skrivende stund rummer.

Det er Katrine Thielke, der, sammen med vennen Jesper Sidor Nielsen, fik ideen til slikleksikonet i 2007.

- Vi synes, at der var rigtig meget, der handlede om sundhed, livsstil og grøntsager. Det er jo rigtig godt, men vi synes også, at man skal have lov til at nyde slik, uden at det handler om e-numre og sukker, siger hun.

https://imgix.femina.dk/katrine_nana_12_copy.jpg

Selvom de godt ved, at slik ikke er det, der ligger øverst i madpyramiden, ville de gerne lave et rum, hvor man kunne fejre slikket, kun for slikkets skyld.

- Som vi skriver på hjemmesiden, så feder viden ikke. Viden om, hvad folk tænker om saltbomber, hvem der laver labre larver, og fællesskabet omkring slik feder jo ikke. Det skal der også være plads til, siger Katrine, der til daglig arbejder som digital rådgiver, foredragsholder og facilitator.

LÆS OGSÅ: Forfatteren bag 'Spis, Bed, Elsk': Vi kvinder har ikke rigtig andre valg end moderskab og ægteskab og lidt karriere

Hun beskriver sit eget forhold til slik som glædesfyldt og uden skam, og hun spiser slik eller kage hver dag, siger hun.

- Nogle gange er det bare en lille håndfuld lakridser, og andre gange spiser jeg en hel kasse skumbananer alene. Det varierer lidt, siger Katrine, hvis yndlingsslik er de røde, aflange vingummier med smag af mentol, der kaldes Krudtugler.

https://imgix.femina.dk/20190402-230800-2-1920x1440we.jpg

Nostalgi

Inde på slikleksikonet kan du finde en top 50-liste over det bedste vurderede slik. Toppen af listen er præget af en hel del nostalgi og slik, du ikke umiddelbart kan skaffe hos din nærmeste slikbutik. For eksempel P.P. lakridspastiller, lakridsflyvere og champagnebolcher. LÆS OGSÅ: Dit emojibrug afslører, hvor gammel du er Længere nede ad listen finder du mere velkendte slikvarianter. Som Lossepladsen-bolcher fra BonBon, der heldigvis smager bedre, end de lyder. Du finder også Tyrkisk peber, Superflyers, Toblerone, Skildpadder og Guldkarameller på listen over det slik, brugerne bedst kan lide. Så hvis du trænger til lidt sødt, kan du passende gå ind og kigge på slikleksikonet og finde inspiration til, hvad der skal i slikskålen. Måske er dit yndlingsslik også på listen over det bedst bedømte slik?

Læs også