Kærlighed og parforhold

Vold i familien avler mere vold

Susanne Nour Magnusson er direktør i Dialog mod Vold og mener, vi burde gøre meget mere for at forebygge vold.

Overskriften på det her interview hedder ”Mænd, der hader kvinder” – hvad tænker du om den titel?

– Jeg tænker, at det er noget, vi ser meget sjældent. Som vi skriver på vores hjemmeside, hjælper vi de personer, der ”slår dem, de elsker”.

– Vi kan konstatere, at en overvægt af voldsudøverne lider af en personlighedsfor­styrrelse, angst eller har depressive træk, men vi ser derudover et grundmønster, når vi spørger ind til opvæksts- og voldshistorik. Det mest karakteristiske (74 procent) er, at de har oplevet vold i deres barndom. En analyse af alle udøvere, som vi har haft i behandling fra 2010 til 2015 (i alt 872), viser, at risikoen for selv at udøve vold som voksen er størst, hvis volden har været rettet mod moren. Her opleves graden af svigt stærkest.

 

– Barnet ser forældrene bruge vold til at løse konflikter, og forældrene hjælper dermed ikke barnet til at aflære vold. Helt små børn har en tendens til at slå for at få deres vilje, og hvis de ikke har positive rollemodeller, aflærer de ikke den adfærd.

– Hvis man vokser op i en familie med vold og dårlig konfliktløsning, træner man heller ikke det, der hedder mentaliseringsevnen. Det vil sige evnen til at aflæse den anden og se, hvad der sker i den anden, når man selv gør eller siger noget bestemt. Det er en afgørende kompetence.

– Vi ser også ofte, at volden starter, når et par får deres første barn. Det at blive forældre skubber rigtig mange par ud i dilemmaer, der er sværere at løse end de konflikter, man har oplevet sammen tidligere. Det betyder desværre også, at der rigtig ofte er børn invol­veret, når der opstår vold i de nære relationer.

Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.

90 procent af dem, de er i behandling hos jer, er mænd. Hvad kan I hjælpe dem med?

– Vores behandlingsmodel fokuserer først og fremmest på, at udøveren tager ansvar for volden, og at der skabes sikkerhed for den udsatte og børnene. Når det er på plads, træner de nærmest et år på at forbedre deres mentaliseringsevne. De lærer at mærke efter og tale om deres følelser, snarere end bare at reagere og lade sig styre af følelser. Vi hjæl­per dem med at finde ud af, hvordan de kan være mænd og partnere på en anden måde.

Hvad kan vi gøre for at få voldsstatistik­ken ned?

– Vi kan forebygge. Vi skal have en helt anden grad af tidlig indsats i spil. I dag bruger vi rigtig mange penge på krisecentre – og det er ikke engang nok. Det bliver kun værre og vær­re, hvis vi ikke får stoppet volden nogle led før. Som oftest har der været vold i familien i syv år, før de kommer her hos os. I en periode kørte vi et projekt i samarbejde med nogle krisecentre, hvor der allerede kom et tilbud om rådgivning, dagen efter at politiet havde været ude til husspektakler. Vi kunne tilbyde fem ganges gratis rådgivning med det samme, hvilket ikke er meget, men dog bedre end ingenting. At man ikke gør andet end skrive politirapport, er absurd, for sandsynligheden for gentagelse er enorm.

 – Det, der frustrerer mig mest, er, at der ikke bliver fulgt op på voldsudøveren. Når en kvinde har været på krisecenter, bliver der fulgt op på hende i kommunen efterfølgende. Men der går jo en udøver rundt derude. I en tredjedel af tilfældene går hun tilbage til ham, og ellers går han med al sandsynlighed videre til en anden kvinde. Han har næsten altid også samvær med nogle børn. At der ikke følges op på ham med for eksempel terapi, giver ingen mening.

Dialog mod Vold er et landsdækkende behandlingstilbud til voldsramte familier og hjælper med at bryde voldsmønsteret og finde nye måder at håndtere konflikter på. Dialog mod Vold arbejder terapeutisk med voldsudøvere.

 

 

Læs mere om: