Kærlighed og parforhold

Søren Sko: "Jeg blev nødt til at følge mit hjerte"

Søren Sko skiftede liv midt i livet. For tre år siden brød han ud af et næsten 33 år gammelt parforhold og flyttede sammen med en kvinde, han kun havde mødt tre gange, og som han kun havde tantekysset. Nu er de gift.

MØD: Søren Sko, 55 år, aktuel med albummet ”#skotorp7”.
 
VI TALER OM: At skifte liv midt i livet.
 
HVORFOR: Fordi Søren efter næsten 33 års parforhold fulgte sit instinkt, da han for tredje gang mødte en kvinde, der med lange mellemrum havde krydset hans vej.
 
 
Søren Sko er en glad mand. Han og Malene Bak Frederiksen blev gift i september i Frederiksberg Kirke. Globryllup. Alle var velkomne. Søren var iført kamgarnsjakkesæt, gråt silkeslips fra Lanvin og ”de vildeste Prada-sko”. Hans far var skomager, så Søren går ikke på kompromis, når det gælder sko. Han holdt en brudgoms-tale for Malene – den første tale, han har holdt i sit liv og ”det sværeste ever”. Hvorfor sang han så ikke bare en sang? ”For nemt”, siger han. 55-årige Søren er ikke til de nemme løsninger.
 
For tre år siden tog han en stor beslutning: Han skiftede liv midt i livet. Tre gange med adskillige års mellemrum havde han mødt Malene – 1993, 2004 og 2015. Der havde aldrig været ”noget” imellem dem, men møderne havde sat spor. Tredje gang brød han ud af sit næsten 33 år lange parforhold. Han flyttede ind hos Malene med to lamper, en kaffemaskine og sit tøj.
– Jamen det er sgu ikke engang løgn.
Så dér sidder vi. I en treværelsers på Kochsvej på Frederiksberg. I et nyt liv.
 
Men hvorfor egentlig?
– Det er svært at sige, hvad det er, der gør, at man gør noget så radikalt. Andet end at … altså jeg blev NØDT til at følge mit hjerte og den kærlighed. Ellers ville jeg kun have levet halvt, og det er der ingen mennesker, der er tjent med. Man er nødt til at tage udgangspunkt i sig selv. Ellers lever man halvt, og så går det også ud over de andre mennesker, der er omkring én.
 
Du har identificeret din egen lykke?
– Ja, det kan man sige. Jeg har fundet mig selv og min lykke. 
 
Hvordan ser dit liv ud lige nu?
– DET er fedt, altså mit liv nu er mega fedt. Jeg har mødt kvinden i mit liv, og jeg har rygende travlt arbejdsmæssigt, Sko/Torp spiller 80-90 koncerter om året, og det er jo fantastisk. For første gang i mit voksne liv ejer jeg ikke rigtig noget. Jeg har ingen terminer, der skal betales. Nu har jeg så lige købt en bil, så hænger jeg på den, men det er til at have med at gøre. Men det dér med ikke at eje noget – det er sådan en cowboy-feeling. Man kan altid lige sætte sig op på hesten og ride ud mod solnedgangen. Det er en rigtig fed frihedsfornemmelse.
 
 
Tredje gang
Søren mødte Malene første gang i 1993, da hun lige var kommet hjem fra Tyskland, hvor hun havde arbejdet for Adidas International.
– Vi havde lige spillet en koncert, vi var jo the shit dengang. Sådan rimeligt popstjerneagtige. Bagefter sad vi på Blitz i Aarhus, og så kom hun hen sammen med en, som var lydmand for os. ”Du skal lige møde Søren”, sagde han til hende. Dér så jeg hende for første gang og var sådan: Wow, hun er fandeme sød! Hun vidste ikke, hvem jeg var, fordi hun havde boet i Tyskland, så hun havde ikke den dér starstruckness. Vi kunne virkelig godt lide hinanden, kunne bare mærke, at der var et eller andet. Men på det tidspunkt havde jeg jo en kæreste og havde lige købt hus. Så Malene forsvandt ligesom mellem fingrene på mig, for jeg kunne ikke lige nosse mig sammen til at gøre noget.
 
Der gik 11 år. Han blev far til to og havde det ”glimrende i sit parforhold”. I 2004 mødte han så Malene igen.
– Der var heller ikke rigtig noget, andet end at vi bare godt kunne lide hinanden, og dér gled vi også ud i ingenting. Men så mødte jeg hende TREDJE gang, det var en tilfældig kommentar på Facebook, som blev til en kaffe. Og da jeg så hende komme gående med sin cykel, tænkte jeg: Tredje gang, nu bliver jeg nødt til at tage mig sammen.
 
Til?
– Til at sige, at ”nu skal vi to være sammen”. Det … kunne jeg bare mærke.
 
Der var vel noget, du skulle afslutte derhjemme?
– Der var i den grad noget, jeg skulle afslutte derhjemme. Malene skulle til Bali og London for at undervise i yoga i seks måneder. Så hun tog af sted. Jeg tror, vi nåede sådan et tantekys, og så var det det. Så det har ikke været greasy, det har ikke været snavset, for vi havde aldrig rigtig gjort noget med hinanden. Det har jeg det egentlig godt med. Det var rimelig rent.
– Og så tog jeg hjem og fortalte min nu ekskone, at jeg havde mødt Malene. Hun blev selvfølgelig meget chokeret. Og … det er, som sådan noget er, ikke særlig sjovt. Men altså som min store søn sagde til mig: ”Far, jeg kan ikke engang blive sur på dig, for du følger bare dit hjerte”. Så var jeg helt smadret, ikke? Og så tog jeg til Bali og fulgtes med Malene hjem …
Sønnerne er nu 21 og 24 og var for tre år siden allerede ”store”.
– Så jeg havde ikke DEN ting at tage hensyn til. Men det er selvfølgelig altid svært at skulle sige til et menneske, man holder af, at der er et andet menneske, man er fuldstændig forelsket i. Det er ikke sjovt. Men jeg synes, det blev gjort så rent, som sådan noget kan gøres.
 
Gamle hylere
Der er nærmest noget arrangeret ægteskab over det: To mennesker, der har mødt hinanden med lange mellemrum. Og som flytter ind i hinandens liv uden at kende hinanden.
– Jaja for pokker. Det vilde var jo, at da vi ligesom MØDTE hinanden rigtigt første gang, så slog det os ... alt det, vi ikke vidste om hinanden. Som Malene sagde: ”Gad vide, om han er sådan et vanvittigt rodehoved? Gad vide, om han er sådan en, der bare smider sine gamle hylere rundtomkring og sidder og ser fjernsyn hele dagen?”. Det anede hun jo ikke noget om. Jeg flyttede jo bare ind. Så vi skulle lære hinanden at kende. Det viste sig så, at vi begge to godt kan lide at gå og nulre og rydde lidt op. Vi er meget ens på den front.
 
– Men Malene havde levet alene i næsten tre år og havde fået nogle singlevaner og var vant til, at når hun kom hjem, så kunne hun lige aah sætte sig ned. DET kan hun ikke bare nu. Vi skulle begge to vænne os til en helt ny måde at leve på. Jeg tror, jeg var lidt for meget i starten. Jeg er jo tit hjemme på hverdage, fordi jeg næsten altid arbejder i weekenden. Så jeg havde duffet op og lavet mad, og hun var: ”Aih, kan du ikke lige tage det roligt, lad mig nu lige komme ind”.
 
Tændte stearinlys?
– Ja, sådan noget – ”det er for meget, det er for meget!”. Haha. Så der kan da være noget om, at det var sådan en slags arrangeret ægteskab. Men på den måde, at der ingen tvivl er om, at vi begge to godt vidste, at vi elsker hinanden. Dét er ikke til debat. Men der er jo andre ting end bare at være gode til at kysse, ikke? Hvornår står man f.eks. op om morgenen? Dér er det så heldigt, at Malene elsker at stå tidligt op, og jeg elsker at sove længe. Så jeg kan høre hende gå og tulle herude i en times tid, før jeg står op, uden at hun kommer og siger: ”Nu kan du godt stå op”. Det passer heldigvis som hånd i handske.
 
Når man har været sammen med den samme person i næsten 33 år – hvordan så med at tage tøjet af over for en helt ny? Med kropsslitage og det hele. Betyder det noget?
– Jo da, det gør det. Det er da en anden ting, som man lige skulle … indstille sig på. ”Gad vide, hvordan hun ser ud?”. Man er jo et blufærdigt menneske. Det har vi begge to også snakket om. ”Hvordan ser han mon ud?”.
 
”Kan vi finde ud af at gå i seng med hinanden?”
– Ja. Det ku’ vi så godt! Haha. Det var jeg nu ikke i tvivl om.
 
 
Forandringsproces
Mælk til kaffen? Har han ikke. Hverken Søren eller Malene drikker mælk. Der er andre ting, der heller ikke længere naturligt har plads i køleskabet. Han har gennemgået en mental forandringsproces.
– Ja. Jeg har simpelthen med vilje sagt til mig selv: ”Søren, du skal lære nogle nye ting i dit nye liv”.
 
Hvad skal du lære?
– Jeg skal lære at passe bedre på mig selv f.eks. Jeg skal lære, at min stemme er meget vigtig. Det vil sige, at jeg blandt andet er holdt op med at drikke alkohol. Jeg har aldrig drukket specielt meget, men jeg er stort set holdt helt op.
Muligvis drak han dog et enkelt glas til sit bryllup.
 
– Jeg kan sagtens drikke et glas i ny og næ, jeg kan bare mærke, at jeg simpelthen får det bedre af at lade være. Og jeg tror, det er vigtigt, man ikke bare repeterer sig selv i et nyt … kapitel af sit liv. Malene er meget anderledes end min ekskone, så der er mange ting, der er meget anderledes. Jeg er også holdt op med at spise kød, og jeg er begyndt at dyrke lidt yoga. Malene er yogalærer og har også lært mig et flow, der hjælper mig som sanger. Sådan nogle ting, som hjælper MIG til at blive en bedre udgave af mig selv. Som ligesom giver mig nogle nye håndtag. For det er klart, at alle de gamle håndtag, mekanismer og den gamle automatik – det er jo et eller andet sted væk. Så jeg skal ligesom have noget nyt at hænge tingene op på.
 
Omvendt lotto
Sørens niece døde i sommer af leverkræft. Han skrev det fine nummer ”Dolphin Girl” til hende. De sidste mange år har hans liv været præget af tab i familien. Hans søster, mor og far er alle døde af tarmkræft.
– Ja, der er kun mig og min bror tilbage …
 
I er ikke i risikogruppen?
– Nej, der er ikke noget arveligt, det er bare omvendt lotto, var jeg lige ved at sige … Det er bare MEGA uheldigt, det er helt sindssygt. Jeg synes, det er surrealistisk. Hele det forløb … Min søster blev syg først. Hun døde i 2007. 14 dage efter blev min mor syg. Af det samme. Altså, man har lige ligesom sluppet det dér lange forløb med hospitalet. Og været igennem en begravelse. Det er tungt, det er næsten ikke til at have med at gøre. Så tænker man, at nu er DET i hvert fald slut, og man sidder tilbage med sorgen.
 
Så bliver min mor guddødemig syg. Og så skal man til at starte nøjagtig det samme forløb igen. Det er de samme læger, man skal tale med, det samme, man skal igennem, man ved lige, hvad de vil sige, og man ved også, hvordan det ender. I kid you not! Da min mor så døde, gik der måske tre-fire måneder, så blev min far syg. Af det samme. Dér tænkte jeg: Det kan simpelthen ikke være rigtigt, det kan ikke passe! Men så må man jo deale med det. Man kan så til gengæld sige, at vi var enormt rutinerede, så min far fik en rigtig god sidste tid og kom på hospice. Han døde i 2013. Så fra 2007 til 2013 var én lang tur frem og tilbage mellem sygehus og udredning og sygehushistorier, og jeg ved ikke hvad, det var fandeme hårdt.
 
– For at det ikke skal være løgn, blev jeg selv opereret for hudkræft i 1992. Oskar, min ældste, var ikke så gammel dengang, og jeg var lige blevet opereret og gik og kiggede på ham, der legede udenfor, og jeg blev simpelthen så ked af det: TÆNK, hvis jeg ikke ser ham vokse op! Jeg fik bare følelsen: Fucking hell, dér løber den lille lyshårede dreng og er lykkeligt uvidende om alting, og jeg står her og synes, jeg kan mærke, at alt er galt! Dér tror jeg egentlig allerede, jeg begyndte at plante ting i mig selv: At jeg skulle være god ved mig selv.
– Min far og mor spiste brun sovs og kartofler og medisterpølse og dårlig mad ALTID. Hele deres liv, fra de var børn. Og de røg smøger og cigarer og var ikke bevidste på samme måde, som vi er i dag. Det VAR man jo ikke dengang.
 
Det skaber refleksioner: Hvad er livet for en størrelse – og hvad skal jeg i mit eget?
– Ja. Jeg tror også, det er det, der gør, at jeg i dag siger, at jeg skal passe på mig selv. Jeg vil løbe, jeg vil dyrke min yoga, jeg vil ikke drikke, og jeg vil ikke spise kød. Det er meget simpelt, og jeg kan mærke, jeg får det bedre af det. Det kommer 100 procent sikkert derfra.
 
Endelig!
Kaffen er drukket. Søren lavede den fra bunden med hjemmekværnede bønner. Omhu. Han fortæller om Malenes organisationstalent. Hun var masterplanner op til brylluppet. Mester i lister, siger han. Mere omhu. Det er, som om omhu er blevet omdrejningspunktet i hans liv. Ligesom Malene selvfølgelig er det. Kærligheden til Malene handler også om omhu.
 
– Det med Malene – det er bare en tordenkile. Det er lynet, der slår ned. Der er ikke så meget at gøre … Altså Gabriel García Márquez’ ”100 års ensomhed” – jeg har det lidt ligesom i den bog. De to mennesker har mødt hinanden på et tidligt tidspunkt, og så er der sket alle mulige andre ting, og de har ikke kunnet få hinanden, og så møder de hinanden igen, når de er 80, eller hvornår det nu er. Og så ENDELIG. Men den har hele tiden været der et eller andet sted, og så har den så fået lov til at manifestere sig.
Kærligheden altså.
 
– Kærligheden er for mig … det vigtigste i hele verden. 80 procent af alle mine sange handler på en eller anden måde om kærlighed. Og jeg har altid fået kærlighed. Ikke sådan krammer-kærlighed, men jeg har altid vidst, at jeg var elsket. Og jeg har sådan set elsket de mennesker, jeg har været omkring, altid. Jeg har også elsket min ekskone. Det skal endelig ikke lyde, som om hun har været substitut for noget. Hun har været fantastisk. Og jeg elsker mine børn, jeg siger det til dem, så tit jeg kan komme af sted med det. De synes også, det er lidt træls nogle gange. Så kærligheden … jeg siger til Malene hver dag, både morgen, middag og aften: ”Jeg elsker dig”. Kærligheden betyder ALT. Den er ankeret i mit liv.
 
Hvad har du lært om dig selv ved at starte et nyt liv midt i livet?
– Først og fremmet at jeg ku’ klare det. For det er en stor beslutning at tage. Jeg tror, nogle mennesker i samme situation, som jeg har stået i, måske undlader at vælge det, jeg gjorde. For det har nogle omkostninger. Så jeg er faktisk ret stolt af den beslutning. På trods af alt det, jeg efterlader i kølvandet, er jeg stolt af, at jeg fulgte min intuition og mit hjerte. Og på den konto har jeg faktisk lært, at jeg godt kan klare mig selv. Jeg tror nu ikke, jeg kunne leve alene. Jeg har altid været enormt afhængig af min partner, forstået på den måde, at mange ting er blevet læsset over på min ekskone, og mange ting bliver også læsset over på Malene. Men jeg har lært, at skulle det – gud forbyde det – komme dertil, så tror jeg faktisk, jeg er stærk nok til, at jeg godt kan klare mig selv. Jeg har ikke LYST til at klare mig selv, men jeg føler mig stærk nok, jeg føler, mit jeg er godt nok.
 
Men du er afhængig af at være sammen med andre?
– Ja, men jeg har jo ikke prøvet andet. Jeg var 18 år, da jeg mødte min nu eks. Og jeg gik jo direkte over til Malene, der var ikke engang en måned imellem. Jeg tror også, jeg ville synes, det var meget mærkeligt at være alene. Malene tager til Thailand for at lave yoga hvert forår. Så er jeg alene i 14 dage, det har jeg aldrig prøvet, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg ved VIRKELIG ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg tænder for ALT – fjernsyn, radio og computer ...
 
Er det med Malene for livet?
– Ja, det er det. Det er 110. Det har det måske i virkeligheden været lige fra starten. Det har jeg bare ikke været klar over. Før tredje gang. Og det er jo ikke for at disse mit gamle liv, for jeg har elsket mit gamle liv, og jeg har elsket min ekskone, og jeg elsker det med at være en familie. Det var fantastisk, og vores to børn, Oskar og Tobias, er de lækreste drenge i verden, og de kan rumme både min ekskone og mig. De har været sindssygt gode til at agere i det over for os alle sammen.
 
Der findes jo dem, der siger, at når man er metaltræt og skifter partner på grund af forelskelse i en ny, havner man i samme metaltrætte hverdag med den nye partner, når der er gået tre år …
– Jamen nu er der snart gået tre år, og det er slet ikke det samme, det er det altså ikke. Malene sagde: ”Vi er heldige”. Så sagde jeg: ”Nej, det er vi ikke, vi er velsignede, og vi har været så velsignede at møde hinanden i en sen alder”. Selv om vi godt kendte hinanden. For jeg havde det på et tidspunkt sådan: Jeg har faktisk skrevet flere sange om Malene, uden at jeg egentlig vidste, at det var hende. Men det var hende, der slap væk. En, der slap væk. Det er der nok mange, der har. Og gad vide, hvis … det nu var blevet? Jeg har det bare sådan, at nu ER hun her, og nu slipper hun ikke væk.
Søren ser glad ud.