Kærlighed og parforhold

Sex med samtykke: Vejen mod en samtykkelov har været brolagt med modstand og trusler fra danske mænd

En ny lov om, at sex kræver samtykke, er på trapperne i Danmark. Forud er gået to års intenst lobbyarbejde – og det har ikke været uden bump på vejen, fortæller Helle Jacobsen fra Amnesty.

Det burde være så indlysende: Sex mellem to mennesker forudsætter, at begge parter er med på legen. Men arbejdet hen imod en samtykkelov i Danmark har ikke været let. For man er inde og pille ved kronjuvelerne i den danske selvopfattelse – nemlig forestillingen om, at Danmark er et foregangsland, når det kommer til ligestilling.

 

– Vores rapport viser, at vi har nogle virkelig gammeldags holdninger, når det gælder kvinders ret til kropslig og seksuel selvbestemmelse. Og det har overrasket mig som dansk kvinde, at det er så strukturelt.

Sådan siger Helle Jacobsen, der er seniorrådgiver i Amnesty International. Hun har brugt de seneste to år på at undersøge den voldtægtskultur, vi har i Danmark – og er en af hovedforfatterne bag en ny rapport, der sætter fokus på, hvad der sker, når voldtægtsofre møder retssystemet. Og rapporten giver Danmark nogle ordentlige ridser i lakken, når det handler om ligestilling.

– Når der bliver begået mellem 5.000 og 24.000 voldtægter om året, og der kun falder 90 domme, så ER der jo et kæmpe problem. Og der er også et problem, når kvinderne bliver pålagt ansvaret for en voldtægt. Skyld og skam bliver lagt på offeret, der får at vide: Hvorfor kæmpede du ikke imod?

LÆS OGSÅ: Bolette blev voldtaget, men sigtelsen frafaldet: Nu tager jeg en for holdet

Voldtægtstrusler

Helle Jacobsen har arbejdet for at skabe grobund for en lovændring, så sex uden samtykke bliver gjort kriminelt.

– Jeg har fået nogle vilde kommentarer undervejs, og det har overrasket mig, at samtykke er så kontroversielt et emne. Lige i starten var det værst: Jeg fik voldtægtstrusler fra danske mænd, når jeg udtalte mig i medierne. Og jeg fik utrolig mange chikanerende kommentarer om, hvor lidt sex jeg måtte få i mit liv, siden jeg havde så ekstreme holdninger. Der var sågar en mand, der skrev til mig, at jeg ødelagde danskernes sexliv og deres muligheder for at have ”voksenlege” – og så underskrev han sig som ”en potentiel voldtægtsmand”.

Men inden for det sidste år er der virkelig sket en holdningsændring, fortæller Helle Jacobsen.

– Stemningen er vendt, og jeg tror især det handler om, at der er nogle rigtig seje kvinder, der har stillet sig frem og sagt: ”Jeg har været udsat for en voldtægt – men jeg vil stadig gerne være med til at ændre verden”.

Amnestys kampagne Lets Talk About YES har fået vind i sejlene. Over 50.000 mennesker har skrevet under på, at de går ind for en samtykkelov, og samtidig tegner der sig et politisk flertal på Christiansborg for at ændre loven.

Hvad vil ændre sig i retssystemet med en samtykkelov?

– Det vil først og fremmest ændre den måde, vi opfatter voldtægtssager på – hele vejen igennem retssystemet. I dag oplever vi, at der er et kæmpestort fokus på, hvad ofret har sagt og gjort – før, under og efter voldtægten. Det er næsten, som om det er voldtægtsofferet, der står anklaget for en forbrydelse. Og det tror jeg, en samtykkelov vil ændre markant på, fortæller Helle Jacobsen.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Holdninger skal rykkes

En samtykkelov vil dreje fokus hen på, hvad gerningspersonen har gjort for at sikre sig et samtykke, uddyber hun.

– Der er jo nogle situationer, hvor man allerede på forhånd véd, der ikke er givet et samtykke, for eksempel hvis offeret sover. Og indtil nu har det været sådan, at hvis man ikke kæmper IMOD, så bliver det i praksis set som et ja. Men der er mange store internationale studier, der viser, at det er en naturlig reaktion at ”fryse” i gerningsøjeblikket. Så man KAN ikke kæmpe imod – det er fysisk umuligt.

Hvilken betydning regner I med, at en samtykkelov vil få i samfundet?

– Vi tror på, at det vil være med til at forebygge voldtægter i fremtiden. Straffeloven er kulturbærende, og en lovændring vil rykke vores holdninger i samfundet, hvis vi vel at mærke følger op med en ny form for seksualundervisning, hvor vi taler om samtykke. Og så tror jeg også, at en samtykkelov vil give flere ofre tillid og en tro på, at det kan ”betale sig” at anmelde en voldtægt. Helt simpelt betyder samtykke jo bare, at man skal sikre sig, at sex er frivilligt. Og jeg kan ikke se, hvordan det på nogen måde kan være kontroversielt i 2019.

Samtykkelov

Danmark er på vej mod en lovændring, der vil gøre sex uden samtykke ulovligt. Det betyder ikke, at man – midt i en hed omfavnelse – skal spurte op til printeren og udskrive et dokument, som partneren skal underskrive. Men man skal være sikker på, at den person, man er sammen med, har lyst til sex.

I den nuværende danske voldtægtslov er det tilstedeværelsen af vold eller trusler om vold, der afgør, om der er tale om voldtægt. Med en samtykkebaseret lov er frivillighed omdrejningspunktet, og der sættes fokus på, hvad begge parter gjorde for at sikre sig, at der var samtykke.

Bevisbyrden skal stadig alene løftes af anklagemyndigheden. Den anklagede er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

 

Samtykkelov i andre lande

• 10 lande i Europa har allerede indført en samtykkebaseret lovgivning: Storbritannien, Irland, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Island, Cypern, Ukraine, Sverige og Portugal.

• I Sverige er der faldet dom i 20 sager om voldtægt efter den nye bestemmelse, der blev indført i sommeren 2018.

• I Storbritannien er antallet af anmeldelser for voldtægt steget, siden samtykkeloven blev indført i 2003. Fra 12.295 anmeldelser i 2003 til 41.186 anmeldelser i 2017.

 

Læs mere om: