kom over en gammel flamme
Annonce
Kærlighed og sex

Sådan håndterer du gammel kærlighed, der blomstrer igen

11. marts 2020
af Aller Creative Studio, annonce for Gyldendal
Kan gammel kærlighed stadig give sommerfugle i maven? Få styr på, hvad du kan gøre, hvis en tidligere flamme pludselig banker på igen, eller hvis du selv har lyst til at genoptage en romantisk kontakt.
gyldendal logo

Har du en ungdomskæreste, som stadig spøger i tankerne? Det kan være svært at vide, om man skal handle på de tanker.

- Hvis ens forhold sluttede, fordi man var ung og skulle ud at rejse eller havde behov for at udleve sig selv, så er man måske mere moden og mere klar til at værdsætte den anden. Og hvis tiltrækningen stadig er der, kan det jo være, at det kan udvikle sig, siger autoriseret psykolog Heidi Sahlgreen, som har oplevet flere klienter, der har henvendt sig til gamle skoleforelskelser.

Spørgsmålet er, om gensynet blandt to tidligere elskende kan føre til en ny begyndelse – også mange år efter? Netop det spørgsmål er et af omdrejningspunkterne i Lucinda Rileys nye roman ’Sommerfugleværelset’, hvor hovedpersonen, den 70-årige Posy Montague, bliver opsøgt af sin første kærlighed, Freddie, der knuste hendes hjerte 50 år forinden.

Det knuste hjerte kan være en faktor, der kan have stor betydning, hvis man vil genoptage en romantisk relation.

- Det er vigtigt at mærke godt efter. Når man får sit hjerte knust, kommer det som regel som et lyn fra en klar himmel. Hvis den, der knuste ens hjerte, dukker op igen efter noget tid, så må man – og skal man – vende blikket indad og mærke, hvad den nye kontakt gør ved en. Måske har livet forandret sig, så forholdet nu godt kan lade sig gøre, siger Heidi Sahlgreen.

En ny begyndelse

Uanset hvordan forholdet sluttede, kan det altså have potentiale for at blomstre igen, hvis begge parter er klar på det. Men generelt handler genoptagelsen af gammel kærlighed om at kigge indad - for begge parter. For hvis du har romantiske følelser for en person, du ikke har set eller talt med i mange år, kan følelserne være en projicering af fantasien om at finde "den eneste ene". Gør dig tanker om, hvorfor du rækker ud - er det fantasien om, at det I havde sammen var det perfekte forhold, eller er det fordi, du oprigtigt er interesseret i at lære personen at kende på ny? Det vil nemlig ikke blive det samme forhold, som det var, da I var yngre.

Men hvordan skal man overhovedet tage den første kontakt?

Heidi Sahlgreen fortæller, at det er meget nemt at række ud til tidligere kærester i dag, hvor man med få klik kan finde hinanden på Facebook. Men det kan være en god idé at tænke over sin motivation for at række ud, inden man sender beskeden. Skriver du til en ungdomskæreste, fordi det kunne være spændende og hyggeligt at høre, hvordan han har det, eller fordi du mener, der er potentiale til at begynde at ses igen? Hvis det er det sidstnævnte, har Heidi Sahlgreen har også et råd til at håndtere usikkerheden omkring at række ud:

- Der er altid usikkerhed forbundet med at række ud til nogen, man har en romantisk interesse i, og det bedste råd er, at holde det ud og vide, at det er et vilkår. Men man skal nok ikke lægge alle kortene på bordet i en Facebook-besked. Mød hinanden, og find ud af, om kemien stadig er der, når I sidder overfor hinanden.

Sommerfugleværelset bog

'Sommerfugleværelset' af Lucinda Riley, køb den her

Om ’Sommerfugleværelset’

’Sommerfugleværelset’ er den nye anmelderroste roman fra Lucinda Riley. En gribende fortælling om flere generationer, der hver især kæmper med deres, om kærlighed, der aldrig ruster, og et hus, der gemmer på en stor hemmelighed.

Freddie knuste Posys hjerte for 50 år siden. Nu vil han genoptage forbindelsen. Både Freddies og Posys barndomshjem bærer på en hemmelighed. En hemmelighed der vil forandre Posys liv for altid.

’Sommerfugleværelset’ er en selvstændig roman af Lucinda Riley, der står bag bestseller-serien ’De syv søstre’.

Læs også