kronprinsparret
Kærlighed og sex

Kronprinsparret fejrer 15-års bryllupsdag: Husker du...?

16. maj 2019
af Marianne Singer & Ulrik Ulriksen, Billed-Bladet
Foto: Hanne Juul, Jesper Sunesen, Ulrik Ulriksen, Martin Høien, Lars H. Laursen, Claus Fisker, Kaspar Wenstrup, Jakob Dall/Kongehuset
Den 14. maj har kronprinsparret været gift i 15 år. Mange af os har fulgt dem på sidelinjen – fra de første romantiske hemmeligheder på havnen i Australien til livet som landets mest kendte børnefamilie. Kom med på et tilbageblik her.

Hemmeligheden afsløres

Forelskelsen var stor fra start, da kronprins Frederik mødte Mary Elizabeth Donaldson på baren Slip Inn i australske Sydney den 16. september 2000.

”Jeg følte virkelig, det var en soulmate. Jeg var draget af Mary på alle fronter. Det var fantastisk,” mindedes kronprinsen otte år senere det skæbnesvangre møde i biografien ”Frederik – Kronprins af Danmark” af Karin Palshøj og Gitte Redder.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-firstkiss.jpg

Brylluppet

Det meste af Danmark var med på sidelinjen, da den forelskede kronprins Frederik inderligt kysser sin Mary på balkonen på Amalienborg efter vielsen den 14. maj 2004.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-kys.jpg

Den førstefødte - prins Christian

Det var et meget lykkeligt kronprinspar, der i 2005 viste deres førstefødte frem for hele verden.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-isabella.jpg

Prinsesse Isabella

Lille prinsesse Isabella var svøbt i et fint strikket tæppe, da hun blev vist frem for første gang efter fødslen i 2007.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-christian.jpg

Tvillingerne - prins Vincent og prinsesse Josefine

Kronprinsparret indtog førstepladsen som ikon-status-familie, da de viste tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josefine, frem efter fødslen på Rigshospitalet i januar 2011.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-tvillinger.jpg

Dér faldt vi for dem

De smukke og poetiske ord i Frederiks bryllupstale fik tårerne frem hos Mary under deres bryllupsmiddag i 2004.

”Den glæde og styrke, du giver mig, er som solen i dagtimerne, der med sit skær slår al tvivl og mørke i jorden. Og som månen i natten lyser du, vågende med et fagert skær af mildhed, som fratager mørkets symboler deres drillende og indbildske spillerum,” lød det blandt andet fra kronprinsen.

Og sangeren Lars H.U.G. skrev sig for altid ind i historien, da kronprinsen citerede hans sang:

”Jeg elsker dig, Mary. Kom, lad os gå, kom, lad os se. Gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed,” sluttede den forelskede og nygifte kronprins sin tale.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-bryllupstale.jpg

Børneflokken

Kronprinsparret har altid talt åbent og ærligt med deres børn, prins Christian, prinsesse Isabella og tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, om den særlige position, familien har som kongelige.

”Jeg har det faktisk godt med at sige det, for i min barndom var mine forældre for beklemte og ikke gode nok til at formulere det for min bror og mig,” forklarer kronprins Frederik således i bogen ”Under bjælken” af Jens Andersen.

Samtidig har kronprinsparret, som de moderne kongelige de er, også vænnet deres børn til den megen opmærksomhed, deres kongelige roller medfører, fra de var helt små. Blandt andet ved at tage børnene med på officielle opgaver og større rejser, som den til Grønland i 2014 og til Færøerne i 2018.

I bogen fortæller Frederik: ”For mig har det altid handlet om at være mest muligt sammen med mine børn.”

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-barneflokken.jpg

Barnedåb hos kusine Athena

Til barnedåb i Møgeltønder hos kusine Athena.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-christian-tsysser.jpg

Hjertesagerne

Kronprinsparret har gjort meget ud af at finde deres helt egne hjertesager.

Det fremkaldte mange kritiske overskrifter, da kronprins Frederik blev medlem af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, i 2009. Kronprinsen holdt dog fast i sit hverv og er i dag et vellidt og dybt engageret medlem, der endda lod sig genvælge til posten i 2017 til otte år mere.

Kronprinsen har gennem årene ikke bare selv dyrket sport på højt plan inden for blandt andet kapsejlads, cykling, løb og svømning; han hepper også ofte og flittigt på danske sportsfolk, der kæmper om medaljer til Danmark. Senest da han sammen med resten af kronprinsfamilien kastede kongelig glans over VM-finalen i herrehåndbold i Herning.

Også kronprinsesse Mary har for længst fundet en mærkesag, som hun virkelig brænder for – kvinder og pigers rettigheder samt ligestilling. Den vigtige sag har kronprinsessen på overbevisende måde også fået sat på den internationale agenda som medlem af det internationale panel The High-Level Task Force for the ICPD og som protektor for FN’s Befolkningsfond (UNFPA).

I 2016 var kronprinsesse Mary ligeledes en fremtrædende medspiller, da hun var protektor for verdens største kvindekonference Women Deliver, som det år fandt sted i København.

Samtidig er hun gået ind i kampen mod social isolation som formand for Mary Fonden. Med de tre områder mobning og trivsel, vold i hjemmet og ensomhed som udgangspunkt har kronprinsessen fået stor succes med blandt andet antimobbeprogrammet Fri for Mobberi og Råd til Livet, der hjælper voldsramte kvinder.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-hjertesager.jpg

10-års bryllupsdag

Mary og Frederik fejrede faktisk deres 10-års bryllupsdag i 2014, mens de var på job i Polen. Under erhvervsfremstødet blev der tid til at skære et stykke ”bryllupsdagskage” sammen.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-bryllupsdag.jpg

På rejse

Kronprinsesse Mary rejser ofte i kraft af sin rolle som protektor for FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Her besøger hun Mozambique i 2012.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-afrika.jpg

Women Deliver-konferencen

Under den store kvindekonference Women Deliver i København i 2016 støttede kronprins Frederik sin hustrus deltagelse i arrangementet.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-womendeliver.jpg

OL i London i 2012

Royal jubel under en håndboldkamp ved OL 2012 i London.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-haandbold.jpg

Den moderne monark

Med motionsløb i hele Danmark markerede kronprins Frederik, at han var tæt på de 50 år. Den 21. maj løb Frederik sammen med mere end 70.000 danskere af sted for at fejre sin fødselsdag, som jo var nogle dage senere, den 26. maj. Kronprinsen viste lette fødder, trods en lidt øm ryg, i byerne Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

I alle byer, med undtagelse af hovedstaden, gennemførte løbeprinsen den engelske mil på 1.609 meter. I København leverede kronprinsen en flot finale med 10 kilometer.

Også den øvrige del af kronprinsfamilien deltog særdeles aktivt i Royal Run. Kronprinsesse Mary løb 10 kilometer i Odense, og på Frederiksberg i København var Mary og kronprinsparrets fire børn, Christian, Isabella, Josephine og Vincent, i aktion i familieløbet.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-royalrun.jpg

Den bedste tale

Der gik et sus gennem Danmark, da kronprinsesse Mary den 26. maj sidste år rejste sig op under den store gallamiddag på Christiansborg Slot i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag og holdt den mest rørende, sjove, søde, ærlige og kærlige tale til sin mand.

”Jeg er lykkelig for, at du fejede benene væk under mig, og at vi vovede at falde for hinanden – ikke for en stund, men for livet.

Og livet sammen med dig er aldrig kedeligt. Du kommer som sagt i mange forklædninger.”

”Det er aldrig givet på forhånd, om du kommer ind ad døren i uniform, jakkesæt, våddragt eller som mamil. Til dem, der ikke kender begrebet ”Mamil”, kan jeg sige, at det er en engelsk betegnelse, der er optaget i Oxford English Dictionary, for en voksende subkultur af middle-aged men in lycra, who ride expensive racing bicycles, wearing professional style body-hugging jerseys and shorts. Der er delte meninger om, hvorvidt lycra og mænd på plus 40 er en god kombination. Og vi taler faktisk plus 50 her ..! Men skat, du står stadig ret skarpt i lycra,” lød det knivskarpt fra kronprinsesse Mary.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-tale.jpg

På officiel opgave

På sin første officielle opgave i 2010 virkede femårige prins Christian lidt overvældet. Men så var det godt, at mor Mary var med, da han sammen med sin grandpapa, prins Henrik, skulle afsløre et maleri af Christian IV’s søn, hertug Ulrik, på Rosenborg Slot.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-christian2.jpg

I Nepal med Dansk Røde Kors

”Jeg er ude i den spidse ende af Dansk Røde Kors’ arbejde og har gennem mine rejser med organisationen fået stor respekt for det livsvigtige arbejde, der udføres”, har kronprins Frederik tidligere fortalt til Billed-Bladet. I 2015 rejste han med organisationen til Nepal for at opleve deres hjælpearbejde på nærmeste hold, og i 2018 overtog han rollen som protektor for organisationen efter sin far, prins Henrik.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-nepaae.jpg

Familierejserne

Sidste år i august var kronprinsfamilien på et officielt besøg på Færøerne med kongeskibet Dannebrog. Mary, Frederik og børnene indledte besøget i Thorshavn, hvor hele byen tog imod de royale gæster – både kronprinsparret og børnene var iført færøske nationaldragter.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-faeroeerne2.jpg

Prins Christian til gudstjeneste

Kronprinsparret er begyndt at tage deres ældste søn ud på flere officielle opgaver for langsomt at føre ham ind i de pligter, der venter ham som kommende tronarving. Her deltager de i en gudstjeneste.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-faeroeerne.jpg

Nye tider

Hele den kongelige familie står sammen omkring dronningen, særligt efter at prins Henrik gik bort den 13. februar sidste år. Ved bisættelsen af prins Henrik i Christiansborg Slotskirke gjorde det dybt indtryk på hele Danmark at se dronning Margrethe og hele den kongelige familie stå sammen midt i den dybe sorg.

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-prinshenrik.jpg

https://imgix.femina.dk/kronprinseparret-billedblad_0.jpg

Artiklen er lavet i samarbejde med Billed-Bladets magasin ROYAL, der er i butikkerne sommeren over.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også