Kærlighed og parforhold

Heidi og manden flyttede fra hinanden - men er stadig et par

Efter 22 år blev Heidi Kølle Andersen og hendes mand skilt og flyttede fra hinanden – og blev herefter igen et par! Det har gjort kærligheden endnu dybere, at der ikke længere mest er penge, sur praktik og skvalderkål mellem dem.

Billedet var som taget ud af ”Bo Bedre”. Far, mor og børn i den formfuldendte forstadsidyl. Velsmurte karrierer og en veltrimmet murermestervilla i Odense. Men bag facaden ulmede uenighederne, og for halvandet år siden krakelerede glansbilledet. 
 
– Vores forhold kom mere og mere til at handle om at stræbe efter det materielle. Vi skændtes også om alt det praktiske, fordi vi var hårdt hængt op. Til sidst var jeg så træt af at suse rundt i hamsterhjulet, at jeg følte mig som en zombie, fortæller 45-årige Heidi Kølle Andersen. 
 
 
Derfor besluttede Heidi sig for at gøre op med den faste forestilling om, hvordan man skal leve i et forhold. Hun flyttede fra sin mand, Per, efter 22 år på fælles matrikel. Dermed kunne de være blevet endnu et tal i den danske statistik, hvor halvdelen af alle ægtepar bliver skilt. Men de ville det anderledes. For Heidi og Per gik fra hinanden i fred, fordragelighed og med fornyet håb for fremtiden. For godt nok blev de skilt, men de forblev kærester. 
 

Hinandens livsvidner

– Der var gået sutsko i forholdet. Og med alle skænderierne om alt fra rengøring og hækkeklipning til økonomi og tøjvask måtte der ske noget andet. Vi var kommet for langt ud. Det sidste år, vi boede sammen, gik bølgerne virkelig højt. 
 
Men i stedet for at smække døren eftertrykkeligt bag sig og fortsætte hver for sig valgte Heidi og hendes mand altså at give deres kærlighed en ny chance. 
 
– Vi har kendt hinanden hele vores voksenliv, og vi elsker hinanden. Det erotiske mellem os har altid været stærkt, og vi er aldrig bare blevet venner som mange andre par. Det er vigtigt for os at være hinandens livsvidner. Desuden har ingen af os lyst til at starte forfra med en ny kæreste, ny svigermor og sammenbragte børn. 
 
Selv om der havde været gnidninger i nogle år inden skilsmissen, begyndte ægteskabet for alvor at slå gnister, da Heidi fik job i Aarhus. Hun begyndte at overnatte i byen nogle nætter om ugen, og den fysiske afstand fik Heidi til at se forholdet udefra. 
 
– Det blev et wakeup-call for mig. Jeg var blevet sådan en sur moster, som konstant brokkede sig, og jeg syntes, jeg tog det største slæb som husholderske og familiens projektleder. Sådan havde jeg ikke lyst til at leve. Særligt efter jeg fyldte 40, begyndte jeg at mærke en stærk trang til forandring. Jeg havde behov for at gøre noget af dét, jeg drømte om.
 
En af drømmene var at dykke ned i barndommens dagbøger og skrive om sin opvækst i Bagenkop med en alkoholisk fiskerfar, der druknede. Derfor begyndte hun at bruge aftenerne i Aarhus på romanen ”Døden kommer med ål”. Anmelderne var begejstrede, og det gav Heidi endnu større lyst til at gå nye veje i sit liv.
 
LÆS OGSÅ: Parforhold: Vi skændes mest om de huslige pligter
 

For hippie-agtigt

Men det egentlige vendepunkt kom, da hun blev sendt på langs af to alvorlige hjernerystelser i løbet af fire måneder. 
 
– Jeg lå bare stille i et mørkt rum og hørte podcasts og Kate Bush på repeat, mens jeg tænkte over, hvad jeg egentlig gerne ville med mit liv. Jeg begyndte at overveje, om vi ikke kunne bo hver for sig, men stadig være sammen. Men jeg kendte ikke nogen, der havde gjort det, og jeg syntes egentlig, det var lidt for hippie-agtigt. 
 
Men tanken var sået og voksede sig stærkere. En aften efter et særligt heftigt skænderi blev de enige om skilsmisse, men efter at have sundet sig indså de begge, at de ikke var færdige med hinanden. 
 
– Vi er jo ret gode sammen på de fleste punkter, bare vi ikke bor sammen. Vi har ikke lyst til at give slip på hinanden, for kærligheden mellem os har hele tiden været intakt. Nu var det bare på tide, vi gav vores forhold et afsyringsbad, fik slebet ind til kernen og givet det ny finish, så vi kunne se det i et andet lys. 
 
Løsningen er blevet et liv sammen hver for sig. Heidi og hendes mand bor kun få kilometer fra hinanden, og de har nøgler til hinandens hjem. De forsøger at mødes fast et par gange om ugen for at spise sammen som familie, og derudover har Heidi og Per deres egne dates. 
 
– Nu er vores forhold baseret på kærlighed og ikke kreditforeningslån. Det har gjort det meget mere lystbetonet, at penge, sur praktik og skvalderkål i haven er skåret væk. Det er i hvert fald ikke altid kaffen, det handler om, når Per af og til dukker op til morgenkaffe, siger Heidi med et grin. 
 
– Ved at leve hver for sig er vi også blevet mere tydelige som de to individer, vi hver især er. Nu drukner vores personligheder, værdier og drømme ikke i dagligdagens kompromiser og skænderier. Vi har fået respekten for hinanden tilbage. 
 
Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her
 

Riv plastret af

Parrets beslutning om at prøve at bo hver for sig har virket provokerende for mange. 
 
– Der er en del, som synes, at det er noget underligt noget. Enten er man sammen, eller også er man ikke. I medgang og modgang. Som nogle har sagt: Så riv da plastret af, og få det overstået! Andre har været ubehagelige. Jeg er blandt andet blevet kaldt narcissist og beskyldt for, at jeg må være i en midtvejskrise.
 
Det er kommet bag på Heidi, at det tilsyneladende kan vække så stærke følelser at gøre op med det traditionelle familieliv.
 
– Det er, som om folk bliver utrygge og usikre, når nogen vover at stikke foden uden for de faste rammer. Det havde jeg faktisk ikke forventet i disse LGBT-tider, hvor regnbuefamilier er blevet almindelige. Så det kræver bestemt mod at bryde konventionerne.
 
I takt med at Heidi har skullet forklare og forsvare sig, fik hun lyst til at sætte sig til tasterne for at skrive om sit parforhold. Hun udgav i sommer bogen ”Parforhold – Sammen hver for sig” om samlivsformen COLA, en forkortelse for Couples Living Apart.
 
– Det er ikke tænkt som et forsvarsskrift, men er det måske nok alligevel. Min mission er først og fremmest at give inspiration til andre par, som også hænger fast i sutskoforholdet. Jeg er sikker på, der er mange flere, som også vil kunne redde forholdet og genfinde kærligheden på den her måde. 
 
I Heidis bog forklarer en religionshistoriker, hvordan vi gennem tiden har levet sammen på forskellig vis, og en fremtidsforsker kommer med sit bud på, hvordan familiemønstre fremover vil forandre sig. Men fokus er på Heidis egne overvejelser og de fordele og ulemper, der er ved at fortsætte sammen hver for sig. 
 
– Vi vidste jo knap nok, der var et begreb for den måde, vi lever sammen med hinanden på nu. Derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer med et COLA-forhold og komme med et bud på, hvordan mor og far kan fortsætte hver for sig, men uden at rive familien midtover. 
 
I dag tøver Heidi ikke med at sætte superlative ord på sin store beslutning: 
 
– Jamen jeg er nærmest sindssygt lykkelig. Jeg er gladere, end jeg har været længe. Jeg har fået mere alenetid, og samtidig kan jeg dyrke tosomheden med Per, ligesom vores piger stadig har faste rammer. Nu ved jeg, at forestillingen om ”true love” og ”sammen, til døden jer skiller” findes i flere former.  
 
”Jeg var blevet sådan en sur moster, som konstant brokkede sig, og jeg syntes, jeg tog det største slæb som husholderske og familiens projektleder. Sådan havde jeg ikke lyst til at leve.” 
 
LÆS OGSÅ: Lad være med at gå fra dit kedelige parforhold – det bliver alligevel ikke bedre, viser forskning
 
 
Læs mere om: