ligestilling mand og kvinde
Kærlighed og sex

feminas store undersøgelse: Sådan ser hverdagsligestillingen ud hjemme hos jer

11. november 2019
af Susanne Cordes
Når vi taler om ligestilling, bliver det tit en diskussion om kvinder i topledelse og øremærket barsel. Men hvordan står det til med ligestillingen inden for hjemmets fire vægge? I en ny stor spørgeskemaundersøgelse har vi spurgt cirka 1.000 danskere M/K mellem 25 og 60 år om, hvordan opgaverne er fordelt hjemme hos dem, og hvordan de har det med det. Journalist Susanne Cordes er dykket ned i rapporten og har fået sociologens og parterapeutens bud på, hvorfor vi indretter os, som vi gør, og – ikke mindst – hvad der skal til for at skabe forandring.

TEMA: HVERDAGSLIGESTILLING

Gennem tre uger sætter vi fokus på ligestillingen hjemme hos DIG. Hvem støvsuger, og hvem slår græsset? Er fordelingen lige? Ifølge feminas store undersøgelse laver kvinderne mest i hjemmet. Vi undersøger hvorfor – og ikke mindst om vi kan ændre det.

Undersøgelsens resultater – i hovedpunkter:

1. Kvinder arbejder mindre end mænd

- I 55 % af børne­familierne arbejder manden mest. I hver fjerde familie arbejder kvinden mest.

- I 60 % af alle de adspurgte familier tjener manden mest. Undersøgelsen viser dog også, at forskellen i løn udligner sig med alderen.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

2. Mænd tager sig af hus og have, kvinderne tager de bløde opgaver

- 29 % af kvinderne oplever, at fordelingen i det daglige er ulige. Kun 7 % af mændene oplever det samme.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

3. Kvinder er familiens projektleder

- 3 ud af 4 kvinder ser sig selv som den primære projektleder.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

4. Mænd oplever i højere grad, at vi har ligestilling i det daglige. Kvinderne: Not soooo much.

- 6 % af kvinderne ønsker en anden ansvars­fordeling. Det gælder kun 12 % af mændene.

- Kvinderne vare­tager flest hverdags­opgaver – især dem, der er knyttet til børn.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

5. Kvinder holder over 10 gange så meget barsel som mænd

- Mænd tager i gennemsnit 1,8 måneders barsel, hvorimod kvinderne tager 10,2 måneder.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

6. Flere mænd end kvinder ønsker lovmæssige indgreb på ligestillings­området

- 46 % af de yngre mænd ønsker nye lovgivningstiltag på lige­stillingsområdet mod kun 26 %
af de yngre kvinder.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

7. Kvinder vil have en ny arbejdsfordeling

- 1 ud af 4 kvinder mener ikke, at der er truffet en bevidst beslutning i familien om, hvem der gør hvad.

Klik her for at læse en uddybning af det pågældende resultat fra undersøgelsen

Undersøgelsens resultater i uddybet form:

1. KVINDER ARBEJDER MINDRE END MÆND

Vi lægger ud med et tricky regnestykke: feminas spørgeskemaundersøgelse viser, at mændene i især børnefamilierne bruger mere tid på deres lønarbejde end kvinderne. Det er tilfældet i 55 procent af de adspurgte børnefamilier. Mændene tjener også flest penge til den fælles husholdning. Det stemmer overens med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse fra 2018, der viser, at danske mænd i gennemsnit arbejder 37 timer om ugen, hvorimod danske kvinder gennemsnitligt lægger 33 timer om ugen på arbejdspladsen.

MEN når dagen er gået, og vi lægger os til at sove, har kvinderne haft næsten en halv times mindre fritid end deres mænd*. Hvor blev tiden af?

Hvis man er kvinde og læser med her, har man måske en fornemmelse af, hvad svaret er. Det er nemlig kun de færreste kvinder, der går tidligt fra arbejde for at se Netflix eller sidde og drikke kaffe med veninderne. Når vi går fra arbejde, går vi direkte over til vores andet job, hvor vi henter børn, køber ind, laver mad med den ene hånd, mens vi sætter en vask over med den anden og sorterer 321 umage sorte sokker, samtidig med vi er på forældreintra.

– Vi skal huske, at kvinder altid har arbejdet – også inden deres såkaldte indtog på arbejdsmarkedet i 1960’erne, minder sociolog Anna Sofie Bach fra Syddansk Universitet om. Hun peger på, at det ulønnede hus- og omsorgsarbejde, som kvinder traditionelt har varetaget den største del af, historisk set generelt har været anset som mindre værd i forhold til lønarbejde.

– Vi ser det for eksempel, når veluddannede kvinder vælger at gå hjemme. Så oplever de ofte uforståenhed, fordi det arbejde, der ligger i hjemmet, er mindre værdsat. Det bliver kun værre, hvis de vælger at gå hjemme i mange år. Ofte er det anderledes, hvis det er en mand, der vælger at gå på deltid med det argument, at han gerne vil bruge mere tid sammen med sine børn. Det får han gerne ret meget credit for.

2. MÆND TAGER SIG AF HUS OG HAVE, KVINDERNE AF DE BLØDE OPGAVER

”Jeg går lige ud og renser tagrenderne”. Det er en sætning, jeg virkelig ofte hører fra min mand lørdag formiddag. Men ikke nok med, at vi må have villavejens mest funklende rene tagrender, så har vi åbenbart også en helt typisk arbejdsfordeling, kan jeg se, når jeg læser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. For mens min mand er ’forsvundet’ oppe på en stige det meste af lørdag formiddag, løber jeg rundt i gulvhøjde og … tager mig af alt det andet – inklusive vores fire børn. Det er også det, man kalder multitasking. Gør det mig frustreret? Ja. Kunne vi gøre det anderledes? Måske. Har vi talt om det? Mnjah – tæller det at skændes?

– Det er klart, at kvinderne kan føle sig frustrerede over at tage den største tørn derhjemme. Men man kan ikke pålægge nogen noget, hvis de ikke selv tager det på sig, siger parterapeut Katrine Axholm.

– Vi skal være bevidste om, hvad vi har med os fra vores forældre, og hvad vi har lyst til at bringe videre i vores eget liv. Det er store mønstre, vi skal gøre op med. Kigger vi blot et par generationer tilbage, var der ingen mænd, der havde tjek på, om ungerne havde gummistøvler med i børnehave.

– Når vi mærker frustrationen og lysten til at enten bitche eller vælge offerrollen, skal vi spørge os selv: Hvordan har jeg selv bidraget til, at situationen er blevet sådan her? Hvis man vil diskutere de her ting med sin partner, må man anerkende, at det er en dynamik, man selv er en del af.

Vi har spurgt 5 kendte danskere om, hvordan opgaverne fordeles hjemme hos dem:

3. KVINDER ER FAMILIENS PROJEKTLEDER

For lige at blive ved det med tagrenderne. Der er jo intet galt med dem. Men når de er rene, er de rene. Jeg tænker ikke, at min mand går og tænker synderligt meget over dem i løbet af ugen. Det gør jeg heller ikke. Det har jeg jo ikke tid til, for jeg er mentalt i gang med at planlægge den mindstes børnefødselsdag, koordineringen af gaver og invitationer, den næste uges madplan, hvad vi skal i weekenden, samtidig med at jeg skriver sammen med flere veninder og samler ferieanbefalinger til vores næste feriedestination. Jeg er – ligesom tre ud af fire af de kvinder, der har svaret på feminas undersøgelse – familiens projektleder. Det gør mig til den primære ansvarlige i rigtig mange hverdagssituationer.

Det er relevant at spørge: Kan jeg ikke bare lade være med det?

Men jeg må indrømme, at jeg – ligesom langt de fleste kvinder og over halvdelen af mændene i vores undersøgelse – føler, at samfundet og omverdenen forventer, at det er mig, der har styr på tingene derhjemme. For vi ved godt, hvem det falder tilbage på, hvis den der børnefødselsdag bliver helt kikset, gør vi ikke?

– Jo, for idealerne for moderskabet spiller også ind på, hvilke opgaver vi påtager os. Vi vil jo gerne være gode mødre, siger Anna Sofie Bach.

– Hvis alle vælger den samme fordeling af husarbejdet, fortæller det mig, at der er noget strukturelt på spil. Når det er så systematisk ulige fordelt, så er det jo ikke alene et spørgsmål om, at man har truffet et personligt, bevidst valg derhjemme.

– Vi har rigtig ofte en kulturel fortælling om, at manden "hjælper til". At han for eksempel babysitter sine egne børn. Det vi dog kan se hos de yngre par, hvor kvinden også gør karriere, er, at de i langt højere grad sætter tingene i system. De sætter sig ned om søndagen med den fælles kalender og planlægger, hvem der gør hvad i løbet af ugen. Når den klassiske fortælling om "hvem-der-gør-hvad" bliver udfordret – og det gør den, når kvindens karriere er lige så vigtig som mandens – så bliver vores ellers meget systematiske valg mere synlige, og så forholder vi os mere bevidst til, hvordan tingene gøres, fortsætter hun.

Men vi ser også et skred lige nu, i forhold til at mændene gerne vil mere på banen, især i forhold til at de gerne vil være mere sammen med deres børn, og det er jo interessant.

4. MÆND OPLEVER I HØJERE GRAD, AT VI HAR LIGESTILLING I DET DAGLIGE. KVINDER, NOT SOOOO MUCH

– Det undrer mig ikke. Mænd er slet ikke så optagede af at forstå, hvad ligestilling er, som kvinder. Så de sætter sig ikke ind i det. De læser ikke artikler om emnet eller søger viden på anden måde. Så de kender ikke fakta. De tager det for eksempel for givet, at kvinder tjener det samme som dem. De oplever, at de har flyttet sig meget i forhold til deres fædre, hvilket de også har – og så tænker de, at vi har ligestilling, siger parterapeut Katrine Axholm.

Sociolog Anna Sofie Bach gør også opmærksom på, at der er opstået en ny fortælling, hvor overvægten af husarbejdet bliver kvindens eget ansvar, hvis hun synes, at hjemmet skal være på en bestemt måde. Det er et argument, som mange af de adspurgte i feminas undersøgelse kan nikke genkendende til.

– Det handler jo også om, hvordan vi følelsesmæssigt har det med at gå fra et hjem, der sejler. Hvem af os er o.k. med det, og hvem er ikke? Der opstår hurtigt en fortælling om, at "sådan er kvinder", når de gerne vil have, at der er orden derhjemme. Men hver gang, den ene går, er der jo en anden, der skal træde til. Det kan være med til at opretholde en ulighed, for så er præmissen, at alt arbejdet er hendes, hvis det ikke er hans, og at hun selv har valgt det. Det er en forestilling, der i høj grad gennemsyrer vores kultur. Et eksempel er sundhedsplejersken, der kommer på besøg i et hjem, hvor der roder. Hvis det er faren, der er hjemme, tænker hun: Nej, hvor dejligt, at han har brugt tiden på at lege med sit barn. Men hvis det er moren, der er hjemme, opstår der hurtigt en bekymring, for har den mor nu også tjek på det hele?, siger Anna Sofie Bach.

5. KVINDER HOLDER OVER 10 GANGE SÅ MEGET BARSEL SOM MÆND

Ifølge feminas undersøgelse tager mænd i gennemsnit 1,8 måneders barsel, hvorimod kvinderne tager 10,2 måneder. Det er en gængs opfattelse, at den ulige del af barselsorloven er en hindring for yngre kvinder på arbejdsmarkedet. Men hvad betyder det for hverdagsligestillingen, at mor får så stort et "forspring", når det kommer til at passe familiens mindste?

Sociolog Anna Sofie Bach giver et eksempel fra sin forskning om en far, der sagtens kunne pakke en taske til familiens store barn, som han ikke havde været på barsel med, så længe hans kæreste fortalte ham, hvad der skulle i den. Med barn nummer to tog han et halvt års barsel, og det resulterede blandt andet i, at han sagtens selv kunne pakke en taske til den lille uden at få instrukser.

– Det er meget sigende for, hvad der skal til, før vi får ligestilling i husarbejdet. De fleste kvinder har jo også skullet lære alt det med børn og hus. De har også skullet lære, hvad der skulle med i tasken. Det er ikke en medfødt viden, de har. Det at være på barsel giver kvinden en hel masse omsorgskompetencer, som manden så ikke har på samme måde, og som kan være med til at opretholde den ulige arbejdsdeling mere generelt i hjemmet, siger hun.

6. FLERE MÆND END KVINDER ØNSKER LOVMÆSSIGE INDGREB PÅ LIGESTILLINGSOMRÅDET

Da jeg var på barsel med min datter, der nu er 21, gik alle barslende kvinder i min omgangskreds hjemme i 12 måneder. Det var utrolig hyggeligt. Efter jeg havde født min yngste datter, der nu er fire år, var der opstået et andet mønster. Nu var det mere almindeligt, at fædrene tog de 12 ugers fædrebarsel, som mange virksomheder er begyndt at tilbyde. Det gjaldt også min egen mand. Feministen i mig var glad. Men en anden del af mig var også urolig – for havde jeg lyst til at afgive så stor en del af min egen lange barsel?

– Vi har haft små 20 år med et års barsel, der typisk er blevet taget af kvinden. Det har vi vænnet os til. Og derfor kommer det for nogle kvinder også til at opleves, som at noget bliver taget fra dem, hvis de skal dele med faren. De kan også godt blive bekymrede for, om de nu er en god nok mor, hvis ikke de tager hele det år, siger sociolog Anna Sofie Bach.

– Samtidig ser vi, at mændene tager den barsel, de kan få. På den måde var det en clever beslutning, de traf i Sverige, da de lagde fædrebarslen oven i den samlede barselspulje til familien. Men vi ser også, at unge mænd podcaster om det at være fædre og den følsomhed, der kommer med, at de er sammen med deres børn. Det viser også, at der er nogle snævre roller, der er ved at blive løsnet.

Parterapeut Katrine Axholm er enig:

– Det er noget af det, der flytter sig meget hurtigt. Mænd er begyndt at opdage, hvor stor værdi det har at være sammen med deres børn helt fra starten. Men kvinderne skal også være villige til at afgive noget af barselstiden til mændene, og det kan være svært. Der er jo også en magt og indflydelse at hente ved at være den, der er derhjemme.

7. KVINDER VIL HAVE EN NY ARBEJDSFORDELING

Jeg kender godt fornemmelsen. Fornemmelsen af, at man bare ikke orker mere. Som kvinde gad jeg godt, at min mand tog noget mere af husarbejdet, det vil jeg gerne indrømme. Det vil cirka en tredjedel af kvinderne adspurgt i undersøgelsen også. Der er flest, der er utilfredse i den yngre gruppe, men der er også flere praktiske opgaver, der skal fordeles i de år, hvor man har mindre børn – og mindre tid at klare dem på.

Det går bare ikke altid så godt, når jeg foreslår en ændring. Måske fordi mit "forslag" ofte kommer på et tidspunkt, hvor læsset allerede er væltet, og jeg bare er sur og indebrændt. Ser man på undersøgelsens resultater, er der langt flere kvinder end mænd, der oplever, at uligheden er noget, man skændes om.

– Ofte bliver vi frustrerede, når vi ikke føler os anerkendte, siger parterapeut Katrine Axholm.

– Men vi kunne prøve at blive bedre til at anerkende os selv for den del af arbejdet, vi tager, så vi er mindre afhængige af mandens anerkendelse. Vi har tit mere fokus på den anden end på os selv. Det er vigtigere, at vi fokuserer på den dynamik i parforholdet, som vi selv er en del af. Mændene kan på deres side se på, at selv om de har rykket sig i forhold til deres fædre, så har de ikke rykket sig så meget, som kvinderne godt kunne tænke sig. Det må de tage ansvar for – i stedet for at opfatte hende som en sur kælling, der brokker sig.

Sociolog Anna Sofie Bach ser det som en stor opgave for fremtiden – men ikke en nem én:

– Vi kan jo ikke statsregulere, hvordan folk løser deres husarbejde. Men vi kan handle politisk på, at vi kan se, at fædrebarsel får mændene mere på banen. Man kunne også se på, at skolen ikke kun er et sted, hvor man lærer at læse, men at for eksempel seksualundervisningen kunne bredes ud til også at handle om parforhold, og hvilket liv man gerne vil leve. Det kunne blive et sted, hvor man gav børn et bredt sæt af rollemodeller, de kan trække på. Det er jo en kæmpe kulturændring, der er tale om. Her ser jeg klart et potentiale for at puste til en udvikling, der allerede er i gang.

Om undersøgelsen

femina har i en stor spørgeskema­undersøgelse spurgt 997 danskere M/K mellem 20 og 65 år om, hvordan opgaverne er fordelt hjemme hos dem, og hvordan de har det med det. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til målgruppens fordeling i Danmarks befolkning.

Om eksperterne

Anna Sofie Bach er ph.d. i sociologi og postdoc på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Katrine Axholm, psykoterapeut og parterapeut, har været ekspert i ”Kærlighed i krise” på TV3 og kan høres i feminas podcast ”Kloge Koner”.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også