Bolette
Kærlighed og parforhold

Bolette blev voldtaget: Jeg forstår SÅ godt, at mange kvinder vælger ikke at anmelde en voldtægt

For halvandet år siden blev Bolette voldtaget af sin daværende kæreste. Hun anmeldte ham, men anklagemyndigheden valgte at henlægge sagen. Nu har Bolette – der er uddannet jurist – skrevet sin egen klage og fået sagen genoptaget.

– Jeg forstår SÅ godt, at mange kvinder vælger ikke at anmelde en voldtægt. Og jeg må sige, at det ryster mig – både som jurist og som menneske – at jeg nogensinde skulle overveje at anbefale andre kvinder at LADE VÆRE med at melde det. Men det kræver en råstyrke af rang at møde retssystemet – og man kan let ende med at blive endnu mere traumatiseret, end man var i forvejen.

 

Det er tidlig morgen, og vi sidder i mødelokalet hos Amnesty International, hvor Bolette har sagt ja til at stå frem med sin historie. Hun er gået på barrikaderne som en del af kampagnen Let’s Talk About YES, der arbejder for at få indført en samtykkelov i Danmark. Skamfuldheden er vendt til kampgejst, og Bolette har besluttet sig for at bruge sin egen personlige historie som løftestang for alle de kvinder, der ikke bliver mødt på retfærdig vis, når de anmelder en voldtægt.

– Vi kvinder har sindssygt meget brug for at være STÆRKE. Men jeg kan stadig godt blive slået ud – især når jeg bliver mindet om, at det her jo ikke bare er en principiel historie. Det er også MIN historie, siger Bolette og kigger frem for sig.

Vi drikker lidt morgenkaffe sammen, og Bolette fortæller, at hun skal videre på arbejde efter interviewet. Efter et halvt års hel og delvis sygemelding er hun tilbage som jurist i centraladministrationen.

– Men jeg får stadig en mild dosis beroligende medicin mod det, min læge kalder for en svær belastningsreaktion. Jeg er stadig sensibel over for pludselige lyde, og det er blevet fast rutine for mig at sætte et strygebræt foran hoveddøren, når jeg er alene hjemme. Så kan jeg nå at høre strygebrættet falde, hvis nogen bryder døren op – og låse mig inde på badeværelset.

LÆS OGSÅ: Sex med samtykke: Vejen mod en samtykkelov har været brolagt med modstand og trusler fra danske mænd

Fra passion til utryghed

Det var netop badeværelset, Bolette flygtede ud på, da hun for halvandet år siden blev voldtaget af sin daværende kæreste hjemme i sin egen lejlighed.

– Jeg låste døren, for jeg var ikke sikker på, om min overfaldsmand stadig var i lejligheden. Og så ringede jeg til min søns far, der bor i nærheden. Jeg var i chok – og jeg blev ved med at sige til mig selv: Jeg forstår det ikke.

Bolette fortæller, at hun og ekskæresten havde været sammen i knap tre år.

– Vi var stormende forelskede. Det var meget passioneret, og vi så hinanden rigtig tit, selv om vi ikke boede sammen. Min ekskæreste rejste meget, og vi havde planer om at sejle jorden rundt sammen.

Men hvornår mærker man, at der er noget galt med den person, man er sammen med?

Bolette fortæller, at det hele startede med en lille fornemmelse.

– Han begyndte at få det, jeg kalder for udfald, hvor hans øjne ændrede sig, og han blev meget hidsig – eller sindssygt jaloux. Hans humørsvingninger begyndte at påvirke mig mere og mere, og en dag, da vi var ude og kigge på hus sammen, sagde jeg til ham, at jeg følte mig utryg – og ikke vidste, om jeg havde lyst til at bo sammen med ham.

Bolette fortæller, at hendes ekskæreste er en mand, der er vant til at have indflydelse i sit professionelle virke.

– Og jeg kunne mærke, at det, at jeg sagde FRA, triggede et eller andet i ham. For det gik op for ham, at han ikke kunne styre mig – eller styre situationen.

LÆS OGSÅ: Ekspert: "Langt de fleste voldtægtsmænd har en relation til offeret"

Voldtaget i egen lejlighed

Hjemme i Bolettes lejlighed havde hun og kæresten et stort skænderi.

– Vores diskussioner kørte i ring, og da det begyndte at blive sent, besluttede jeg til sidst at gå i seng, fordi jeg skulle op og på arbejde næste dag. Min kæreste blev siddende inde i stuen, og mens jeg prøvede at falde i søvn, åbnede han flere gange døren ind til soveværelset og råbte ad mig – for så at smække døren i med et kæmpe brag. Jeg lå bare med ryggen til og reagerede ikke på det.

Men femte gang Bolettes ekskæreste åbnede døren, nøjedes han ikke med at råbe – men gik hen og overfaldt hende.

– Det var sindssygt voldsomt, og jeg mærkede en smerte, som jeg aldrig havde mærket før. Han er en stærk mand, og han holdt mig fast, mens han voldtog mig med sin knyttede hånd. Jeg skreg: ”Stop, stop – du skader mig”. Men han stoppede ikke. Først da jeg råbte: ”Jeg bløder!” – sprang han op og løb ud af soveværelset.

Bolettes eksmand og hendes søn ankom til lejligheden kort tid efter overfaldet sammen med to mandlige betjente.

– De to betjente var meget omsorgsfulde, og de rådede mig til at køre ud på Center for Voldtægtsofre. Men jeg blokerede for alt fra navlen og ned, og jeg kunne slet ikke holde tanken ud om, at jeg skulle undersøges. Så jeg sad i sofaen i fire dage hjemme hos min søns far og drak vin og røg cigaretter. Jeg ville bedøve mig selv, men min bror hankede op i mig og sagde: ”Kom, nu skal du til lægen”. Da jeg kom ind på Riget, rystede jeg så meget, at jeg ikke kunne tage mine egne bukser af. Men sygeplejerskerne var fantastisk søde og hjalp mig med det.

Bolette ventede 10 dage med at anmelde voldtægten.

– Jeg ville bare VÆK fra det, der var sket. Og når du foretager en anmeldelse, går du IND i det. Som jurist kendte jeg jo også alle historierne om, hvor få der bliver dømt, og hvor hårdt det er at gå igennem en retssag. Men en masse gode folk omkring mig blev ved med at sige: ”Du skal anmelde det”. Og til sidst besluttede jeg mig for, at det var det rigtige at gøre, fortæller Bolette.

Hun ringede til politiet og fik at vide, at hun skulle møde op på politistationen inde på Københavns Hovedbanegård.

– Og så stod jeg dér ved en skranke – ved siden af en turist, der havde fået stjålet sin kuffert og en fulderik, de lige skulle have dæmpet. Jeg fik at vide, at jeg skulle sætte mig på en bænk på politistationen og vente i tre timer. Men det kunne jeg simpelthen ikke. Så jeg fik en ny tid dagen efter – og dér foretog jeg så en anmeldelse.

KØB et abonnement på femina og vælg din egen velkomstgave: Moshi Moshi jakke, Södahl plaid eller et af vores skønhedssæt

Udspurgt om sit sexliv

”Du bør nok overveje at nedtone, at du godt kan lide sex”. Dette råd fik Bolette af sin bistandsadvokat, efter at hun havde meldt sin kæreste for voldtægt.

– Jeg blev målløs, for hvad havde mit sexliv med sagen at gøre? Der var tale om et groft voldeligt overfald! Og uanset, om jeg så havde været til ”Fifty Shades of Grey” eller bare ”One Shade of Grey”, så kunne jeg ikke se, at det var noget, jeg skulle sidde og redegøre for.

Bolette fandt senere ud af, at hendes ekskæreste under afhøringen havde sagt, at overgrebet havde handlet om at tilfredsstille hende seksuelt.

– Punktum. Der stod ikke mere – så vidt jeg kunne se, var han slet ikke blevet udfordret på sin forklaring. Mens min egen oplevelse af afhøringen var, at jeg skulle forklare MIN opførsel: ”Hvad gjorde du? Gjorde du modstand? Råbte du?”. Oven i det sagde bistandsadvokaten til mig: ”Du skal vide, at for en mand i hans position kan det have MEGET store konsekvenser at blive sigtet for en voldtægt”. Og jeg tænkte bare: Det her er jo fuldstændig usagligt!

LÆS OGSÅ: Anna von Sperling: Det seksuelle overgreb er et fælles kvindevilkår

Sigtelsen frafalder

Efter afhøringen og det skuffende møde med bistandsadvokaten valgte politiet at henlægge Bolettes sag. 

– Jeg fik et brev, hvori der stod, at de frafaldt sigtelsen. Der var ingen klar begrundelse, men der blev remset en masse ting op: Der var modstridende forklaringer, der var ingen vidner, jeg kendte gerningsmanden i forvejen, og jeg foretog først anmeldelsen, 10 dage efter at voldtægten havde fundet sted. Og jeg tænkte bare: Hvad er det her?

Bolette fortæller, at hun først blev chokeret i forhold til sin egen sag.

– Og så blev jeg RASENDE over, at man kunne slippe af sted med sådan noget juridisk makværk. Så jeg tænkte: Okay, jeg er jurist – jeg kan gennemskue det her – men hvad med alle de andre kvinder derude?

Bolette retter sig op i stolen og siger med høj, klar stemme:

– Så jeg løftede mig op over min egen sag og sagde til mig selv: Nu tager jeg én for holdet. Og det gav mig styrke, for pludselig handlede det ikke kun om mig, men om, at vi som kvinder og voldtægtsofre er nødt til at have en tiltro til retsstaten. Det lyder så banalt – men det er jo det, vi HAR, når vi lever i et retssamfund. Vi overlader det til ”systemet” at passe på os. Det er jo ikke sådan, at jeg får min familie til at tage ud og klare ærterne.

Bolette brugte sin juridiske baggrund til at skrive en meget lang klage, og hendes sag er nu blevet genåbnet.

Hvorfor er det vigtigt for dig, at der nu kommer en straffesag?

– Det handler først og fremmest om, at jeg skal have lov til at stå foran en domstol. Troværdigheden betyder SÅ meget i voldtægtssager – fordi der jo ofte kun er to personer til stede, siger Bolette.

– Men selvfølgelig skal politiet også stille kritiske spørgsmål til mig. Det har intet at gøre med at vende bevisbyrden om, understreger hun.

Hvad betyder det for dig, at der begynder at tegne sig et flertal for en samtykkelov?

– Det sender et stærkt signal om, hvilke værdier vi har i vores samfund. Mit mål er ikke, at så mange mænd som muligt skal bures inde – men selvfølgelig vil jeg blive ked af det, hvis min ekskæreste ikke bliver dømt. Og det, at en samtykkelov ligger højt på den politiske dagsorden, giver mig en kæmpe styrke. For det viser, at der er noget galt med lovgivningen, som den er nu. Mine oplevelser har desværre rystet min tillid til retsstaten – og det er hårdt, måske særligt som jurist.

Bolette er sidst i 40’erne, jurist, arbejder i centraladministrationen og bor i København. Hun er mor til en søn på 22 fra et tidligere forhold. For halvandet år siden blev hun voldtaget af sin daværende kæreste. Sagen blev i første omgang henlagt, men nu har Bolette klaget over afgørelsen, og sagen er genoptaget. Da der er tale om en verserende sag, optræder Bolette anonymt i denne artikel.
 

Voldtægtskultur i Danmark

I dag bliver kun et fåtal af voldtægter anmeldt til politiet. Tallene for, hvor mange kvinder der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, svinger fra ca. 5.100 (ifølge Justitsministeriet) til ca. 24.000 (ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2018). I 2017 blev 890 voldtægter anmeldt til politiet – 94 af disse endte med en dom.

Amnesty sætter i sin rapport ”Give Us Respect and Justice” fokus på en udbredt voldtægtskultur i Danmark. Rapporten dokumenterer, at straffrihed, forældet lovgivning og kønsstereotyper og myter i retssystemet står i vejen for retfærdighed for voldtægtsofre i Danmark.

Istanbulkonventionen, som er Europarådets konvention, der skal beskytte piger og kvinder mod vold, kræver, at voldtægt skal defineres som sex uden samtykke. Danmark ratificerede konventionen i 2014 og er derfor forpligtet til at ændre sin lovgivning. Derfor lyder en af Amnestys anbefalinger, at der skal indføres en samtykkelov i Danmark.

 

Læs mere om: