https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/november/jobliv-prim.jpg
Karriere og penge

5 gode råd, som gør dit jobliv lettere!

11. november 2013
af Karriererådgiver Anne Marie Valentin
foto: All Over og Privat
Verden har ændret sig, og hvor man før talte om at være sikker i sit job, så taler man nu om, at man skal være glad for overhovedet at have et job. Stressende? Mon ikke! Få 5 råd til at håndtere den nye job-verden.

Vi lever i uforanderlige tider, hvor ingen kan være helt sikker på noget som helst. Begrebet "livstidsstillinger" kan ingen regne med mere. Snarere har de fleste efterhånden prøvet at blive fyret på et eller andet tidspunkt i deres liv. Og det går hurtigt! Måske er den virksomhed, du arbejder i, ved at blive solgt lige NU?

OM ANNE MARIE VALENTIN

Jeg hedder Anne Marie og er Oestrogens karriererådgiver.

Jeg ejer www.intojob.dk som hjælper mennesker videre i karrieren.

I 2010 sagde jeg mit job op, fordi det ikke længere stemte overens med mine værdier og prioriteter. Jeg oplevede mig selv gå på job hver dag og ikke være glad. Derfor sagde jeg mit job op og blev selvstændig.

I dag har jeg en strålende forretning og rådgiver (mest) kvinder ift. deres fremtidige karrierevalg. - Uanset om de er opsagt eller blot i tvivl om de er på deres rette hylde. De fleste af mine kunder vælger et karrieretjek midt i karrieren for at sikre, at de er på vej det rigtige sted hen.

Jeg har de sidste 13 år arbejdet med karriererådgivning i forskellige virksomheder.
Derudover er jeg uddannet NLP Master, certificeret coach samt Passion-coach.

Jeg glæder mig til at udfordre dig og være din sparringspartner i dit Karriere-univers samt give dig nye begreber og input ifht din karriere og dit jobliv.

Tilmeld dig evt. mit nyhedsbrev her og få flere gode råd og muligheder.

Få her fem gode råd, som måske kan hjælpe dig til bedre at komme overens med den nye situation på jobmarkedet:

1. "Keep moving"
Vær klar til at flytte dig fra en situation til en anden, uanset om du synes, du er klar til at gå videre. Vær villig til at lære hele tiden og ikke mindst aflære!
Plejer er død og du skal være parat til at flytte dig derhen, hvor det gir mest mening. Tricket er at opdage, at der både er "ups and downs" på en rejse. Forsøg derfor at nyde både op og nedturene! Det er i modvind, at vi får mulighed for at træne utrænede muskler!

2. Vær venlig ved dig selv!
Lad være med at kritisere dig selv (så meget), som du måske plejer! Vi kvinder er ofte hårde ved os selv og bruger meget energi på at tænke over hvad, vi kunne have gjort anderledes eller bedre. MEN vi kan ikke lave det om, vi har gjort, men vi kan vælge at lære af det. Hav fokus på dine drømme og på, hvordan du kan tage indflydelse på i dag, fremfor at ærgre dig over i går!

3. Vær kreativ!
Tillad dig selv at være kreativ og tro på dine idéer og din fantasi. Din evne til at tænke innovativt hjælper dig med at tackle din jobsituation på bedst mulig måde; hvis du gir lov!

4. Elsk hvad du gør!
Det er helt vildt vigtigt at elske hvad du arbejder med! Hvorfor skulle du ellers gøre det? Lad være med kun at arbejde for at tjene penge. Arbejd med det, du kan lide, ellers bliver du alligevel aldrig rigtig god til det. Det er et valg at finde det i jobbet, du elsker, og fokusere på det. Ellers... gå videre og tro på du kan!

5. Find balancen
Dette er lettere sagt end gjort, men det er vigtigt at finde en balance mellem job og fritid, så forsøg i det mindste! Mange af os har svært ved at finde denne balance, fordi vi bliver så optagede eller føler os så forpligtede af vores arbejde, at vi er "på" hele tiden. Vi ved alle sammen godt, inderst inde, at det kun holder en tid og at vi slider os selv op, hvis vi ikke zapper ud, selvom man godt liiiiiige kunne…..

Nyd dit arbejdsliv - det er som det er! Der er kun ét alternativ, hvis du ikke er tilfreds; det er at lave det om!

Anne Marie


LIGE NU I SHOPPEN:

Boost dit selvværd! - dvd-kursus med psykolog Kisser Paludan, kr. 500

Se mere her

Læs også