Dit liv

"Jeg er træt af at kæmpe for at blive set som dansker"

Ayan Mouhoumed er født i Danmark og har somaliske forældre. Hun har lagt øre til både stigmatiserende og racistiske kommentarer på gaden, i svømmehallen og endda i hendes egen opgang, hvor racismen kom til udtryk fysisk. Hun blander sig i debatten for at vise, at danskere ser forskellige ud.

En af de første junidage i 2017 vover Ayan Mouhoumed sig ud på en gåtur med sin mor og søster under armen og sin nyfødte søn i barnevognen.

Det er en af de tidlige sommerdage, hvor solen står højt på en skyfri himmel. Ayan er fyldt op af en lykke, man kun kan føle, når man er blevet mor for første gang og viser sit barn frem for sin familie og for verden. Graviditetsboblen, som hun kalder den.

De er to kvinder med tørklæde og en uden, og de går ved Trianglen på Østerbro i København. Ayan bærer ikke tørklæde, men på det tidspunkt gør både hendes mor og søster. De snakker og griner og nyder solen. En etnisk dansk kvinde cykler forbi, og i forbifarten råber hun: ”Skrid hjem!”.

Hun stopper ikke op for at uddybe eller diskutere. Hun får på én gang det første og det sidste ord, mens Ayan og familien hverken kan gøre fra eller til.

– Det var en drive-by. Ved drive-by kører man forbi og skyder, og hun skød mod os med sine ord, siger Ayan.

Hun er helt paf. Hun kan ikke fatte, at det lige er sket, men da hun ser på sin mor og søster, kan hun ikke finde spor af den samme indignation. De virker ikke engang overraskede.

– Jeg fik det helt dårligt. Min mor og søster var iskolde og upåvirkede af det. Min mor sagde, at det var normalt, og at de oplever sådan noget tit. De er blevet vant til det. Jeg var i chok og spurgte, hvad i alverden de snakkede om. Vi skal da ikke bare vænne os til, at sådan noget sker, det er totalt frygteligt. Det var der, jeg indså, at racisme har forskellige ansigter. Det er ikke bare åbenlyse nazister. Hun lignede sådan en rigtig sød mormortype, jeg havde aldrig forventet, at de ord ville komme ud af en som hende, siger hun.

Hvordan ser en dansk kvinde ud?

Danskere med somalisk baggrund er en af de minoritetsgrupper i Europa, der er udsat for flest hadforbrydelser. I en EU-undersøgelse fra 2012 svarer 31 % af de afspurgte dansksomaliere, at de har været udsat for personlige racistiske forbrydelser. 

Kigger vi på racistisk motiverede hadforbrydelser generelt, er antallet af anmeldelser næsten fordoblet på to år.

Ayan Mouhoumed er 38 år og kommer fra København. Hun arbejder som caster og blogger om livet som mor og dansksomalier. Hun er nemlig datter af dansksomaliske forældre, og hun oplever ofte, at det at være dansksomalier leder til nogle specifikke fordomme hos andre.

Også selvom hun slet ikke har nogen tilknytning til Somalia. Hun har aldrig været der, og hun kender ingen, der bor der, så opfordringen til at ”skride hjem” giver absolut ingen mening for hende. Hendes hjem er Danmark. Det er her, hun er født og vokset op.

En del af forklaringen på fordommene må være, at somaliere skiller sig ud med en mørkere hudfarve og det, at de ofte bærer tørklæde, mener hun. Det er i hvert fald det billede, som mainstreammedierne har tegnet.

– Man forbinder ikke somaliere med mønsterbrydere og gode integrationshistorier. Vi er den minoritetsgruppe i Danmark, som er lavest i det sociale hierarki, og allerede der er vi stigmatiserede.

- Nogle folk har en forestilling om, at somaliere er uuddannede, ikke-integrerede, uengagerede i samfundet og kommer fra en lukket minoritetsgruppe. De ser mig og tænker, at jeg ikke ligner en dansk kvinde, fordi jeg ser ud, som jeg gør. Jeg ved ikke, hvordan en dansk kvinde skal se ud, men hun skal nok ikke ligne mig.

Skrid tilbage til ghettoen

Oplevelsen i 2017 er langt fra den eneste gang, Ayan har lagt øre til racistiske kommentarer. Hun bliver også somme tider talt til på engelsk af etniske danskere.

En dag, da hun havde været til graviditetssvømning, sagde en kvinde i omklædningen til hende: ”Sådan nogle typer som dig, I skaber jo altid problemer”. Dér stod hun, højgravid og følelsesladet og ingen af de andre i omklædningsrummet kom hende til undsætning.

Først da kvinden var gået, kom svømmelæreren hen og roste Ayan for at sige fra over for hende. Hele vejen hjem i bussen kæmpede hun for at holde tårerne tilbage, mens hun undrede sig over, hvor søstersolidariteten var blevet af.

Og så er der fortællingen om kvinden i opgangen.

– Der har været problemer med hende i fire år, men det eskalerede, efter min søn blev født. En dag kom jeg hjem efter at have mødtes med mødregruppen. Jeg stod på gaden og skulle til at låse mig ind i opgangen, da hun skyndte sig ind før mig. Jeg regnede ikke med, hun ville holde døren, for vi havde ikke det bedste forhold. Men bedst som jeg stod der med min søn på armen og skulle til at holde døren, før den smækkede, vendte hun sig om og smækkede døren i mit ansigt.

Både Ayan og hendes søn blev chokerede over de høje brag, der lød fra døren, og sønnen begyndte at græde. Det var utrygt at gå ind i opgangen og være alene med kvinden, så Ayan ringede til sin mand og bad ham komme ned. I opgangen startede der ganske rigtigt en konflikt, og det endte med, at kvinden råbte, at Ayan skulle ”få sig et arbejde”.

– Jeg ved godt, hvorfor hun sagde det – fordi jeg ser ud, som jeg gør. Jeg kan ikke tolke det anderledes.

Kvinden fra opgangen har en anden gang vendt sig, selvom hun egentlig var på vej op ad trappen og smækket døren så hårdt i efter Ayan, at den ramte hendes skulder, som hun havde ondt i flere dage efter. Den følgende diskussion endte med, at kvinden gik med ordene: ”Skrid tilbage til ghettoen”.

Somaliere og corona

Stigmatiseringen af somaliere kom for alvor til udtryk, da coronavirussen blussede op igen i Aarhus og omegn. I den forbindelse udtalte Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, at halvdelen af de nye coronasmittede er en del af det somaliske mindretal i Aarhus. Den udmelding har ført til en del racistiske kommentarer om danskere med somalisk baggrund - både på sociale medier og ude i det virkelige liv.

Blandt andet fik en somalisk mor, som ikke havde symptomer på coronavirus, besked på at fremvise en negativ coronatest for både sig selv og sin datter, før datteren måtte komme i vuggestue. Og en dreng med somalisk baggrund blev kaldt ”Corona-somalier” af de andre børn til fodboldtræning.

Efterfølgende udtalte statsminister Mette Frederiksen i et pressemøde: ”Når vi nøgternt kigger på smittetallet, så er der ganske enkelt for mange mennesker med ikke-vestlig baggrund, som er smittet.”

I samme omgang meldte Mette Frederiksen klart ud til personer med etnisk minoritetsbaggrund, at de også skal følge myndighedernes regler og retningslinjer.

Den diskurs er ifølge Ayan med til at dele befolkningen op i etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund.

– Siden jeg var lille, har der været et ”os” og et ”dem” i Danmark. Det er ”dem”, der ikke gider følge de danske love og retningslinjer, også hvis det har at gøre med en virus. ”De der fremmede bliver aldrig danske”. Det er lettere at træde på dem, der er nederst i hierarkiet, for der er ingen konsekvens. Hvis politikere og meningsdannere siger, at det er somalierne, der spreder corona, så accepterer folk det.

– Politikerne taler om, at vi skal værne om de danske værdier og passe på de danske traditioner. Selvfølgelig skal vi det! Vi har alle sammen den samme interesse, for hvis vi ikke ville bidrage til at værne om den danske kultur, ville vi ikke bo i Danmark. Jeg håber, at meningsdannerne vil holde op med at dømme og udskamme somaliere og putte folk i kasser. Jeg er træt af at kæmpe for at blive set som dansker.

Dansksomalieres narrativ skal ændres

Dansksomaliere har ifølge Ayan ikke tradition for at gå ind i debatkulturen, men det er ved at ændre sig. Selv blander hun sig i debatten for at vise andre, at danskere med anden etnisk baggrund også har holdninger. Og for at vise, at danskere ser forskellige ud.

– At deltage i debatten er min måde at kæmpe på, og jeg gør det, fordi det er nødvendigt. En dansker kan også ligne sådan en som mig. Vores forældre har arbejdet røven ud af bukserne for, at vi børn kunne have alle muligheder. Det er ikke alle dansksomaliere, som har en akademisk uddannelse, men vi prøver at uddanne os, blande os i samfundet og ændre narrativet om danskere med somalisk baggrund.

Ayan har selv en søn på tre år. Han er det, hun kalder ”blandingsbarn” – han har etnisk danske bedsteforældre og fejrer jul. Men han fejrer også eid.

– Jeg vil ikke have, at min søn skal stå på mål for noget og forsvare sig med, at han altså også har danske bedsteforældre. Det er sgu da trættende. Jeg bliver ked af det på hans vegne. Jeg håber, vi kan komme stigmatiseringen til livs og tale om alle børn i Danmark som danske, uanset hvordan de ser ud.

Læs mere om: