https://imgix.femina.dk/media/article/jacinda_ardern.png
Liv

Jacinda Ardern tog sin baby med til FN og gik ned i løn: Bliv klogere på den populære premierminister

19. oktober 2020
af Susanne Cordes og
Caroline Wilms. Foto: Ritzau/Scanpix
Hun blev den yngste regeringsleder i verden, en af de første til få at barn som regeringsleder, og så hun tog sin nyfødte baby med til FN's generalforsamling. Bliv klogere på New Zealands genvalgte premierminister her.

Hun var 37 år, da hun første gang blev valgt som New Zealands premierminister, hvilket gjorde hende til den yngste regeringsleder i verden.

Hun er blevet hyldet af medierne for hendes måde at regere på, men også kritiseret for ikke at leve op til dele af hendes valgløfter. Nu er hun netop blevet genvalgt i en jordskredssejr.

Men hvem er Jacinda Ardern, og hvorfor er hun blevet en så inflydelsesrig regeringsleder? Få svaret her.

Baby med til generalforsamling

Mindre end et år efter hun blev valgt første gang, fødte hun sin datter og blev dermed kun den anden kvindelige statsleder i verden, der har fået et barn, mens hun sad på posten (den første var Pakistans Benazir Bhutto i 1990).

Billeder af Jacinda Ardern og hendes kun tre måneder gamle datter Neve Te Aroha, gik verden rundt, da Ardern havde hende med til FN’s generalforsamling i New York City i 2018.

Selvfølgelig var Neves far og Jacindas mand, tv-manden Clarke Gayford med til at passe barnet, for Jacinda Ardern er på alle måder en moderne statsleder, der viser vejen frem gennem sine egne livsvalg.

Hun fik også meget opmærksomhed, efter New Zealand i marts sidste år blev ramt af et højreekstremistisk terrorangreb, da en mand åbnede ild mod to moskeer i landets andenstørste by, Christchurch, og dræbte 50 mennesker og sårede ligeså mange.

For at vise sin empati og støtte valgte Ardern at iføre sig et muslimsk hovedtørklæde for at omfavne landets muslimske mindretal frem for at opfordre til vrede og splittelse ovenpå de voldsomme begivenheder.

https://imgix.femina.dk/19083373643768_19mb.jpg

Hyldet for empati

Der er ingen tvivl om, at Jacinda Ardern er en dygtig politiker. Da hun overtog premierministerposten, oplevede det New Zealandske Labour-parti en historisk nedgang i meningsmålingerne.

I løbet af kort tid på posten steg Labour-partiet igen markant i meningsmålingerne, og ved det efterfølgende valg blev det landets næststørste parti.

Jacinda Ardern er først og fremmest det, man på engelsk kalder "relatable" — befolkningen kan se sig selv i hende.

Medier verden over har hyldet hende for at lede med empati og autencitet, og hun er blevet berømt for at samle sin nation, hvor mange andre lande oplever splittelse over især immigrationsspørgsmålet i disse år.

Ardern nægtede at udtale drabsmandens navn i Christchurch-massakren for ikke at give ham berømmelse. I stedet gik hun på gaden og omfavnede bogstaveligt talt de efterladte.

Med sin handling formåede hun at vende angriberens anti-muslimske dagsorden til en samtale om New Zealandsk sameksistens for alle nationaliteter og religioner.

Da USA’s præsident Donald Trump ringede hende op dagen efter angrebet og spurgte, hvordan USA kunne hjælpe, svarede Ardern: "ved at vise sympati og kærlighed over for alle muslimske samfund."

Ardern viste hermed, at der ikke er en modsætning mellem at være sårbar og frygtløs, og at der kan være en større styrke i at være den, der rækker ud end at være den, der råber højest.

For mange står Ardern som symbolet på, hvordan et moderne lederskab bør se ud.

Gik ned i løn

For Jacinda Arderns håndtering af coronavirussen har hun også mødt stor opbakning, blandt andet af WHO.

Hun valgte at rykke hurtigt og lukke store dele af landet ned i slutningen af marts, samtidig med at folk skulle i karantæne, hvis de var blevet smittet med virussen. Det har vist sig at være den rigtige strategi, og landet har kun registreret 25 dødsfald, der er relateret til coronavirussen.

Derudover valgte hun og holdet af ministre, at de i seks måneder ville gå 20 procent ned i løn for at vise deres solidaritet med dem, der blev ramt økonomisk af coronakrisen.

Læs også