Dit liv

”Det er vigtigt, at det sker nu. Hver eneste dag er der ofre. Hver dag tæller”

I dag går Folketinget på ferie, men de seneste 18 dage har aktivister, jurister og voldtægtsofre stået vagt foran Christiansborg. De gør det, fordi de vil have Justitsministeren til at genoverveje sin ”tænkepause” og indføre en samtykkebaseret voldtægtslov, som regeringen har lovet.

På trappen foran Christiansborg står der 11 unge mennesker i regntøj. Det er mandag, det har regnet fra morgenstunden, og de skal sidde her de næste tre timer. De har termokander og skilte med ordene: ”Sex uden samtykke er IKKE sex” og ”Samtykkelov NU!”.

De står "samtykkevagt". Det har de gjort, siden det blev klart, at den nye voldtægtslov – som regeringen har varslet, siden den kom til magten – alligevel ikke bliver til noget før sommerferien. Justitsminister Nick Hækkerup udbad sig en ”tænkepause”. Samtykkevagterne har nu stået foran Christiansborg i 14 dage.

I dag er en god dag at stå vagt, er de enige om. Der er afslutningsdebat i Folketinget og derfor rigtig mange politikere til stede.

Mens de er i gang med at tage billeder til dagens Instagram-post, kommer justitsministeren pludselig gående op ad trappen forbi dem. Mikkel Skovgaard, der er medlem af Rød-Grøn Ungdom, ser sit snit til at spørge om det, de alle sammen står her for at få svar på. Er ministerens tænkepause ikke snart slut?

- Der går nok et par år, svarer justitsministeren ifølge Mikkel Skovgaard.

- Men nu har vi altså ventet i fire år, siger Mikkel Skovgaard.

Lige inden justitsministeren går ind ad døren, svarer han:

- Så kan I jo nok vente et par år mere.

I en række artikler henover sommeren sætter femina.dk fokus på voldtægtsloven i Danmark. Vi taler med de kvinder, der er blevet voldtaget og svigtet af retssystemet. Vi undersøger forskellen på samtykke og frivillighed. Og vi taler med eksperter og jurister om, hvordan vi sikrer os en lovgivning, der tydeliggør, at kun ja betyder ja.

En kvinde, der lige

er ankommet, deler håndsprit ud til syv andre, der sidder udenfor Christiansborg. Kvinden med håndspritten er jurist og hedder Zen Donen. Klokken er blevet lidt over 11 om formiddagen, og Zen Donen har været på farten i et par timer. Hun bor i Aarhus, men er kommet den lange vej for at stå samtykkevagt.

Hun er bestyrelsesmedlem i foreningen Everyday Sexism Project Danmark, som kæmper mod hverdagssexisme og har kæmpet for en samtykkelov i flere år. Og så var det blandt andet Zen Donen, som stod samtykkevagt på den allerførste dag, den 9. juni, sammen med Kirstine Holst, der er initiativtager til demonstrationen.

Noget andet, de to kvinder har til fælles, er, at de begge to har været udsat for et overgreb. Og de har erfaret, hvordan retssystemet og den nuværende lov gør voldtægt til den ”perfekte forbrydelse”, som Zen Donen sidste år skrev i en kronik. Fordi det er så svært at fælde dom. I årevis har de derfor begge forsøgt at råbe politikere op for at få loven ændret.

- Er der sket noget, spørger hun de andre.

- Nick Hækkerup var forbi, svarer de i kor.

- Kom han forbi? Hvad sagde han?

- Mikkel spurgte, hvor lang tid han skulle bruge på tænkepausen. Og så svarede Nick, at vi godt kunne vente et par år endnu.

Da jeg et par dage

senere taler med justitsminister Nick Hækkerup i telefonen, erkender han, at episoden på trappen fandt sted. Han husker den ikke rigtig og forklarer, at hans hoved var et andet sted. Han siger også, at en ny lov kommer til efteråret.

Tilbage i 2013 underskrev Danmark Istanbulkonventionen, og det betød blandt andet, at vi forpligtede os til at indføre en samtykkebaseret voldtægtsdefinition. I 2016 kom der et forslag. Det samme gjorde der i 2017. Og i 2018. Indtil flere medier i 2019 skrev, at nu var en lovændring ”på trapperne”.

Det har den været lige siden. I starten af 2020 kom Straffelovrådet, der blev nedsat af den tidligere justitsminister Søren Pape, med sin betænkning. I den kommer en række eksperter på området med deres anbefalinger til en ny lov. Flertallet anbefalede en lovændring baseret på ”frivillighed” frem for samtykke.

Men selv efterfølgende slog Mette Frederiksen fast, at en ny lov ville komme til at basere sig på samtykke. Det var i februar. Zen Donen og resten af samtykkevagterne venter stadig.

- Vi er her, fordi vi er blevet lovet en samtykkelov inden sommer. Så kan man tænke: Hvad er problemet, hvad skal der tænkes over.

- Det er vigtigt, at det sker nu, fordi hver eneste dag er der ofre. Hver dag tæller, siger hun.

I deres 14-dage lange

samtykkevagt er tallet på et af skiltene vokset med 65 hver dag. På dag 14 står tallet 910. Hot pink mod brun karton.

- Vi vil gerne være en daglig påmindelse til justitsministeren og resten af socialdemokraterne, at det er vigtigt, at der sker noget nu og ikke efter sommerferien, siger Zen Donen.

Tallene for, hvor mange kvinder der årligt bliver udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, er svære at blive kloge på. Det skyldes at mørketallet er enormt. Ifølge Justitsministeriet er tallet i gennemsnit 6.700 om året. Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet fra 2018 er tallet så højt som 24.000 om året.

Det er tallene fra Syddansk Universitet, der tages udgangspunkt i, når demonstranterne og Everyday Sexism Project skriver på deres skilte, at 65 kvinder om dagen bliver udsat for overgreb. Dertil kommer de mænd og nonbinære, der også bliver udsat for overgreb, hvilket der ikke findes så præcise tal for, at man kan anslå på dagligbasis. Over et liv ved vi dog, at 16% af voldtægtsofre er mænd og at LGBT+-personer er mere udsatte for seksualiserede overgreb en dem, der ikke er.

Samtykkevagterne har en vagtplan. De fleste af dem står der i tre timer ad gangen. Hver dag består af tre gange tre timers vagter, koordineret af Everyday Sexism Project, som også har stået der hver dag.

Fredag står de der for sidste gang. Det er nemlig nu, Folketinget går på sommerferie og forhandlingerne om en samtykkelov formentlig bliver skrinlagt, indtil oktober, hvor Folketinget åbner igen.

- Nogle politikere spørger os, om vi bare vil have hastet en lov igennem, og om det ikke er bedre at det bliver ordentligt, siger Zen Donen.

- Men det behøver ikke være en modsætning, for de har godt nok tænkt over det i lang tid.

Demonstranterne står altid

i vagthold med minimum to personer ad gangen. Det gør de for at undgå ubehagelige situationer.

- Vi bliver tit beskyldt for at hade mænd; Det at tale om, at kvinder bliver udsat for voldtægt, det er åbenbart for nogle mennesker det samme som at hade mænd, siger Zen Donen.

- Når vi undgår at stå alene, er det også, fordi der forskel på, hvad man vil sige til en, der er alene, og hvad man vil sige til to sammen, forklarer Ida Kirstine Jensen, der er medlem af Everyday Sexism Project. Hun står også for vagtplanen. Lige efter kommer politiet forbi og beder hende om et CPR-nummer. Det får de og går.

Everyday Sexism Projects frivillige havde i sidste uge en utryg oplevelse i Aarhus, hvor de stod foran Kvindemuseet for at tage billeder til et SamtykkelovNU-event, der skulle støtte op om samtykkevagten. En mand kom op til dem og ville diskutere, om det han havde gjort, var en voldtægt. Det lød sådan, syntes de, men det faldt ikke i god jord.

Til sidst måtte de bede ham om at gå.

I dag er her roligt. En kvinde på cykel cykler forbi og råber:

- Godt arbejde!

En mand vil have taget et billede med skiltene. Det må han selvfølgelig gerne.

- Tak, fordi I gider stå her, siger han.

- Det skal vi, svarer Zen.

I frokostpausen kommer

en håndfuld politikere forbi. Blandt dem er retsordfører for Radikale Venstre, Kristian Heegaard, Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper og retsordfører Rosa Lund. De repræsenterer de støttepartier, der siden regeringen kom til magten, har udgjort det flertal for en samtykkelov, som man kan læse om i deres fælles forståelsespapir.

Men lige nu er de ikke tilfredse med det forslag, der ligger på bordet nu. ”Som jeg opfatter det, er det, vi har fået fremlagt ikke en samtykkelov,” har Rosa Lund sagt til Politiken, ligesom hun ”simpelthen ikke kan forstå, at det her er gået i stå.” I samme artikel understreger Kristian Heegaard, at ”en samtykkelov kan ikke gradbøjes. Det er enten-eller.”

Politikerne og de unge fra Rød-Grøn Ungdom står i en rundkreds og taler sammen. Snakken falder på samtykkeloven, og hvordan de kan få den igennem.

Inden frokostpausen har Kristian Heegaard været på talerstolen og spurgt, hvorfor de igen skal vente på samtykkeloven. Det opfølgende spørgsmål, som Rosa Lund gerne ville have stillet, blev ikke til noget.

En af samtykkevagterne spørger, hvorfor Nick Hækkerup ikke vil snakke om voldtægtsloven.

- Han er bare træt af at snakke om den, siger Rosa Lund.

- Jamen så må han jo bare få den lavet, lyder det fra de unge.

- Ja, men så må I bare presse på her hen over sommeren.

Læs mere om: