https://imgix.femina.dk/media/article/design_uden_navn_4.png
Liv

Danmark har fået en samtykkelov: "Det kommer til at have så stor betydning for så mange mennesker"

17. december 2020
af Maria Brus Pedersen
Foto: Marie Hyld / Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix
I dag stemte samtlige af folketingets partier for en ny voldtægtslov baseret på samtykke. Det er kulminationen på mange års arbejde. Vi har talt med to af de aktivister, der er gået forrest i kampen.

Danmark har fået en samtykkelov. Det er netop enstemmigt blevet vedtaget i Folketinget. Det betyder, at når der i fremtiden skal dømmes i voldtægtssager, så bliver samtykke omdrejningspunktet. Ville begge parter det her?

Hidtil har voldtægtsloven lagt vægt på, om der var vold eller trusler involveret, og ofte er det ofrets adfærd, der er blevet problematiseret. Med den nye lov ligger ansvaret nu hos gerningspersonen: Sikrede du dig, at der var samtykke?

LÆS OGSÅ: Alle danske kvinder kan takke Kirstine, Liva, Zen, Trine og alle de andre voldtægtsofre, der nægtede at tie. Igår skrev de historie

Aktivister har kæmpet for den nye lov i mange år. Vi har talt med to af de kvinder, der er gået forrest.

Zen Donen, bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark

- Jeg er rørt. Nogle gange er der ting, der er så store, at man ikke helt kan sætte ord på. Det kommer til at have så stor betydning for så mange mennesker, siger Zen Donen, jurist og bestyrelsesmedlem i organisationen Everyday Sexism Project Danmark, der har kæmpet for at få en ny lov.

Hun oplevede selv en voldtægt, da hun var ung, og hun er mor til en datter, der også er blevet voldtaget.

- Kritikere har sagt, at loven er ren symbolpolitik, for det vil stadig bare være ord mod ord. Men det passer ikke, for så ville der ikke have været så meget modstand. Selvfølgelig kommer det til at gøre en forskel, ikke bare i retssystemet, men også i forhold til, hvordan vi taler om seksualitet og overgreb, og hvordan vi taler om ofre. Forhåbentlig får det os rykket hen imod en samtykkekultur, hvor alle forstår, at samtykke er omdrejningspunktet.

LÆS OGSÅ: Mor og datter blev voldtaget med 21 års mellemrum: "Jeg synes, det ville være en dårlig idé at anmelde det"

- Jeg har talt med så mange kvinder, helt unge og kvinder på min mors alder, der har fortalt om overgreb. Det kommer til at gøre en forskel for dem, for selv om en lov aldrig kan virke med tilbagevirkende kraft, så ved ofrene nu, at det ikke var deres skyld. Det kan simpelthen ikke underkendes, siger Zen Donen.

Hun er kritisk overfor den passage i loven, der handler om passivitet ved samleje i forhold. Men justitsministeren har i løbet af arbejdet med loven svaret på spørgsmål fra retsudvalget om, hvordan det skal fortolkes, og det beroliger hende.

- Vi havde gerne set, at det ikke stod der, men jeg synes, vi har fået rettet op på det i udvalgsarbejdet. Justitsministeren har sagt, at afsnittet ikke er en undtagelse fra loven, og det er vigtigt for os, for samtykke er ikke ét samtykke men et løbende samtykke, og at samtykke er aktivt.

Nu handler det for Zen Donen om alt det kulturelle forandringsarbejde, der ligger forude, for loven kan aldrig stå alene.

- Nu skal vi ud at skabe en samtykkekultur, og det er meget nemmere med den nye lov i hånden. Vi håber på, at loven kommer til at have den betydning, at vi nu kan gå ud og lave seksualundervisning og kampagner og oplysningsmateriale til alle mulige forskellige. Vi håber, det vil sprede sig til den offentlige debat, og at loven kan være med til at forebygge, at der sker så mange seksualiserede overgreb som i dag. Hvis bare en håndfuld kan undgå at blive udsat for voldtægt i fremtiden, så er det det værd, men vi håber selvfølgelig, at det bliver mange flere, og at det også betyder, at ofre får retfærdighed i retssystemet.

Samtykkelov – hvad så nu?

Danmark får en samtykkelov. Regeringen og dens støttepartier har indgået en aftale om en ny voldtægtslov, der skal sikre, at begge parter i et samleje fremover skal give samtykke – ellers er det voldtægt. femina.dk har henover sommeren sat fokus på de kvinder, der er blevet voldtaget og svigtet af retssystemet. Den nye lov bliver kaldt historisk, og den er et stort skridt i den rigtige retning. Men hvordan sikrer vi os, at voldtægtsofre opnår retfærdighed og bliver grebet af systemet? Hvordan lærer vi den næste generation, hvordan man giver og spørger efter samtykke? Hvordan lærer vi det selv?

På femina mener vi, at vi på både politisk, personligt og kulturelt plan skal arbejde frem mod en ny kultur, hvor samtykke og respekt er naturligt.

Kirstine Holst, samtykkeaktivist

- Det er en overvældende dag. Det er kulminationen på et stort arbejde, men det er også noget, der har været en del af mit liv på godt og ondt i lang tid. Derfor er der også en vis befrielse i dag. Men også en meget meget stor glæde. Udover mine tre dejlige børn er det her nok noget af det største, jeg nogensinde kommer til at udrette i mit liv. Det er en historisk ting, der er sket i dag. Det får stor betydning for vores samfund fremadrettet, særligt for piger og kvinder, og det er jeg meget stolt af.

Kirstine Holst har kæmpet for en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, siden hun i 2017 oplevede at blive voldtaget af en mand, der indtil da havde været hendes ven. Derfor bekymrer afsnittet om passivitet i parforhold i den nye lov Kirstine Holst.

- Jeg har selv oplevet, at det, at der er en relation mellem gerningsmand og offer, kan ligge offeret meget til last og blive brugt som undskyldning.

LÆS OGSÅ: Kirstine får trusler, fordi hun taler højt om sit overgreb: "Jeg er blevet opfordret til at skyde mig selv"

Hun tror, loven får stor betydning i fremtiden.

- Formålet med loven er jo at placeret ansvaret for voldtægt det rigtige sted, hos gerningsmanden. Hidtil har der været en forventning om, at offeret skulle afværge et overgreb, inden det skete, det har været forankret i vores kultur. Det kommer til at tage tid at vende det om og flytte det ansvar.

- Den #MeToo-bølge, vi har nu, siger også, at ansvaret for krænkelser og overgreb ligger hos den, der har begået det - ikke hos offeret. Det ser jeg som et tydeligt tegn på kulturel medvind.

Hun håber, at den nye lov betyder, at vi kommer til at tale mere om gerningspersoner.

- Jeg håber, systemet begynder at beskæftige sig med dem, og ikke bare med ofre og deres risikoadfærd. Det er et af de vigtigste forebyggelseselementer; At stoppe dem, der gør det.

Læs også