Dit liv

Cecilie følte sig syg af jalousi, da hendes eks ville se andre kvinder

Vrede. Usikkerhed. Kvalme. Cecilie Bødker har oplevet jalousien på egen krop, og det er udgangspunktet i hendes debutroman "Sortsyge". Hun mener, at jalousi i høj grad bunder i, at kvinder har lært, at de skal konkurrere med hinanden.

Cecilie Bødker har oplevet, hvordan jalousien spillede en stor rolle i relationen til hendes tidligere kæreste.

- Det er en blanding af vrede, sorg, svigt, usikkerhed, obsession, kvalme og stik i maven. Når det var rigtig voldsomt, var det en meget fysisk følelse, der trykkede på brystet og gjorde ondt i maven.

Sådan beskriver 30-årig Cecilie Bødker den følelse af jalousi, hun oplevede i hendes to år lange relation med sin svenske ekskæreste.

En følelse hun har haft tæt inde på kroppen, og som hun portrætterer i sin debutroman "Sortsyge", hvor hun beskriver det turbulente forhold og går i dybden med jalousi og polyamourøse forhold.

Titlen "Sortsyge" er en oversættelse af det svenske ord for jalousi, svartsjuka.

- Det ord giver bare helt vildt god mening for mig. Jalousi føles virkelig som den her sorte syge, der spreder sig fra brystet og gør en blind, forklarer Cecilie, der er uddannet art director og fotograf fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Selvterapi

I debutromanen møder vi Freja, der indleder et forhold til den polyamourøse svensker August. Historien er inspireret af Cecilies eget liv, men er blevet fiktionaliseret, så den passer ind i romanformen.

I bogen udvikler det polyamourøse forhold sig til, at August bliver ved med at se andre kvinder, mens Freja til sidst kun vil se ham.

Jalousien vokser sig så stor, at de beslutter at gå fra at være polyamourøse til at være monogame. Men jalousien stopper ikke her, og Freja bliver ved med at sammenligne sig selv med de andre kvinder August ser.

I mangel på forståelse af jalousien beslutter Freja sig for at opsøge Augusts andre kvinder.

LÆS OGSÅ: Lone Frank: "Kærligheden var ved at kvæle mig indefra"

Cecilie har skrevet på bogen i tre og et halvt år, også mens forholdet til ekskæresten stadig stod på. Det blev en slags selvterapi, der gjorde det muligt for hende at bearbejde det jalousifyldte forhold.

- Det var så forvirrende og overvældende at være i den her relation. Det føltes nødvendigt at skrive bogen for at forstå det hele bedre og for at forstå mig selv bedre.

- Det er en måde at bearbejde mine egne oplevelser og følelser på. Det med at få ting ud af mit hoved og min krop, og så har jeg det der foran mig. Jeg havde brug for at se det fra en anden vinkel.

Da jeg var midt i det, var jeg vildt overvældet af følelser.

Hvad er polyamori?

Polyamori sætter spørgsmålstegn ved det klassiske parhold som den eneste samlivsform.

At være polyamourøs er en livsstil, hvor der er mulighed for at dyrke flere kærlighedsforhold på en gang, som alle involverede er bekendte og indforståede med.

Det er altså ikke det samme som utroskab, som betyder, at man lyver for hinanden og skjuler en del af sit kærlighedsliv.

Hvad er monogami?

Monogame forhold er derimod, hvad de fleste vil betegne som et ”klassisk forhold,” altså at det er et forhold, der udelukkende består af to parter.

Kilde: Foreningen Polyamori i Danmark

Frihed og ubetinget kærlighed

Polyamori var ikke nyt for Cecilie, da hun mødte den svenske mand gennem datingappen Tinder.

Hun har i mange år været fascineret af den polyamourøse livsstil og været tiltrukket af ideen om et forhold, der afveg fra samfundets skabelon for, at et forhold kun er mellem to mennesker.

- Det handler meget om friheden og ubetinget kærlighed. Det er de værdisæt, der tiltaler mig, forklarer hun.

- Det fascinerede mig at folk kunne føle så meget medglæde (glæde på hinandens vegne, red.) for hinanden. Det er jo egentlig nok det omvendte af jalousi. Det er virkelig smukt, at man kan elske nogen så højt, at man bare er glad, når de har dejlige oplevelser, lige meget om det så er med andre eller med en selv. Og det ville jeg gerne opleve.

Det var dog ikke medglæde og frihed, hun oplevede i relationen til hendes tidligere kæreste.

I stedet var det jalousi, usikkerhed, manipulation og selvdestruktion.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

- Det var jo et usundt polyamourøst forhold. Men det var også bare et usundt forhold i sig selv. Vi havde ingen tillid til hinanden, siger Cecilie.

Det var tanken om svenskeren, der havde sex med sine elskere, den type sex de havde, og de kvinder han havde den med, der udløste jalousien. En følelse af ikke at være i kontrol og at skulle konkurrere med de andre.

- I starten af vores relation var der en periode, hvor vi havde en "don’t ask, don’t tell"-regel, hvor man ikke spørger den anden person, hvem de har sex med og hvornår. Der var en aften, hvor jeg virkelig havde på fornemmelsen, at han havde sex med en anden. Når jeg alligevel spurgte ham, hvad han lavede, sagde han bare, at han så serier.

- Det triggede en kæmpe jalousi i mig, fordi jeg følte, at han løj, også selvom vi havde en aftale om ikke at sige, hvad vi lavede med andre. Det føltes bare som utroskab. Jeg blev mega obsessive, fik kvalme og fik det bare vildt dårligt.

- Især, fordi jeg også havde på fornemmelsen, at kvinden, han var sammen med, ikke særlig godt kunne lide mig og ikke rigtig ville dele ham. Det gjorde det også bare meget værre, siger hun.

Den bedste vare på markedet

Cecilie er ikke i tvivl om, hvor konkurrencen og sammenligningerne mellem hende selv og elskerne kom fra.

- Vi lever i et konkurrencesamfund, hvor vi bliver lært at konkurrere mod hinanden, og at der kun et en vis mængde af succes, kærlighed og gode ting, og det er det, vi alle skal kæmpe om. Det, tror jeg, gennemsyrer vores samfundet ret meget.

LÆS OGSÅ: Maibritt Maria Nielsen: Kuren mod sammenlignings-sygen

- Den konkurrence Freja og de andre kvinder har i bogen, handler jo meget om det mandlige blik og om at blive begæret.

Det mandlige blik handler, ifølge Cecilie, om, at kvinder har lært at kigge på sig selv og på andre gennem en mands øjne og vurderer sig selv ud fra, om han ville kunne lide, måden de ser ud på, og om de er attraktive nok.

- Kvinder får at vide, at vi skal gøre noget ud af os selv for at gøre os attraktive. Tænk på, hvor mange penge og hvor meget tid og energi vi bruger på at smøre os ind i cremer, barbere os og tage makeup på. Der er så mange ting, vi føler, vi skal gøre for at være attraktive og den bedste vare på marked, så der er en, der vil have os.

Mistede appetitten

Der er mange overlap mellem Cecilies egne erfaringer og karakteren Frejas. Flere gange under interviewet hopper Cecilie mellem de to, og når hun bliver spurgt om, hvad hun selv har taget med fra forholdet til sin ekskæreste, kommer hun også til kort.

- Det er svært at svare på, om det er min karakter, eller om det er mig, jeg svarer for, siger Cecilie og griner.

- Jeg har lært rigtig meget, men det har ikke været en så rar måde at lære på. Jeg er begyndt at lære meget mere om, hvordan jeg reagerer på følelser, og hvordan jeg håndtere det, siger hun.

Hos dem begge var det heller ikke kun det indre, der blev mærket af jalousien. Kroppen ændrede sig også, og kiloene begyndte at rasle af.

- Jeg mistede fuldstændigt appetitten, da jalousien var på sit højeste, forklarer Cecilie.

For Cecilie var det både jalousien, men også det usunde forhold, der både bød på emotionel manipulation og manglende tillid, der gjorde, at appetitten forsvandt, samtidig med at utrygheden trådte ind.

- Det var også en relation, der var vildt angstbaseret. Det handlede mere om angst end om kærlighed. Han var bange for at blive forladt, og jeg var bange for at blive løjet overfor, siger hun.

- I bogen prøver jeg at beskrive, at det både er relationen og jalousien, og den måde hovedkarakteren undertrykker sine følelser på og ikke giver sig selv omsorg, der stresser kroppen og leder til den manglende appetit. Det var det samme for mig. Jeg følte mig ikke tryg i den her relation, men jeg lyttede ikke til mig selv og min krops signaler.

Forbudte følelser

Jalousi er en følelse, de fleste kender, men som de færreste nok vil indrømme, at de besidder. Det er en følelse, de fleste af os undertrykker og som ofte er forbundet med skam.

- Jalousi er jo lidt en pinlig følelse at have. Det er både noget med, at man anerkender en svaghed og en sårbarhed, men også at jalousi peger på, at man ikke føler sig god nok. Det er jo ikke rare ting at indrømme, at man føler, siger Cecilie.

Men at undertrykke følelser er typisk noget, vi lærer allerede fra barnsben. Hvis et barn er sur, får det typisk at vide, at det skal stoppe med at være sur og være glad i stedet.

Det er også noget af det, Cecilie vil belyse i sin bog. At vi skal lære, hvordan vi håndtere vores følelser frem for at undertrykke dem.

- Det er vigtigt at lære en sund måde at håndtere sine følelser på. Den måde, vi lærer at håndtere vores følelser på nu, er jo vildt usund, siger hun.

For Cecilie selv er det også stadig en læringsproces ikke at undertrykke de såkaldte "negative" følelser, men i stedet at kigge på, hvad det er der gør, at hun føler sådan.

- Jeg kan virkelig være hård ved mig selv i perioder. Når jeg har en følelse, der er lidt ubehagelig, tænker jeg, at jeg ikke burde have den her følelse, eller at jeg nok burde føle noget andet. Så prøver jeg at stoppe med at have den følelse, for det er det, jeg har lært, at man skal. Så det er stadig en læringsproces, jeg er i gang med, siger hun.