https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/sex-og-psykologi/klummer/camilla-kjems/1035-aug-kjems/1035-kjems-6-kopi-2_1.jpg
Selvudvikling

Sandheden om min krop

28. januar 2011
af Camilla Kjems
Når jeg i dag ser billeder fra den tid, må jeg grine ad mig selv, for frem toner en ung, stram og slank pige. Maven eksisterede åbenbart kun i mit hoved ...

Mit ene øre flyver mere end det andet. Mine ben er mindst 10 cm for korte, og det er - selv efter intensiv træning - aldrig lykkedes mig at få en helt flad mave (bilder jeg mig selv ind - forklaring følger ...). Og især det med maven har redet mig som en mare, lige så langt tilbage jeg kan huske. Som nyforelsket 14-årig. Som teenager iført Madonna-outfit og bar mave. Og som 21-årig på ferie i Grækenland, hvor jeg efter hjemkomsten var helt øm i mavemusklerne af konstant at gå og trække maven ind. Når jeg i dag ser billeder fra den tid, må jeg grine ad mig selv, for frem toner en ung, stram og slank pige. Maven eksisterede åbenbart kun i mit hoved ...

Anderledes realistisk betragter jeg min krop i dag. Efter 36 år og tre børnefødsler er jeg anderledes taknemmelig for min krops kurver og kanter. Fejl, ar og firkantede hofter inklusive. De er en del af mig og min historie. Et vidnesbyrd om et levet livs sorger og glæder. Men at påstå, at jeg ligefrem har sluttet fred med min krop, vil være en lodret løgn. Dertil fylder den for meget - i mit spejlbillede, mit liv og min selvopfattelse. Der vil altid være et par kilo, jeg synes skal tabes, en mave, der skal tones, og en numse, der skal løftes. De flyvende ører og korte ben har jeg lært at leve med - det er nu bare forfaldet, der er svært at acceptere. Men måske skal man heller ikke det? Træning, ændrede madvaner, plastikkirurgi - der er jo masser af løsninger derude?!

De næste 5 uger sætter vi i FEMINA fokus på os kvinder og vores forhold til vores kroppe. Hvorfor er vi altid i krig med den? Har det altid været sådan? Er plastikkirurgi løsningen? Og hvilket kropsideal vil 10'erne byde på?
Rigtig god fornøjelse

Kærlig hilsen
Camilla Kjems

LÆS OGSÅ

https://imgix.femina.dk/legacy/media/55a46981826b4d9981cce1db4c340218.jpg

Camillas hjørne:Når Ipad rimer på mågestel

Læs Camilla Kjems private blog:
En feministas bekendelser

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

Læs også