Vores ene bofælle er selv ekstremt nærig. Hvad skal vi stille op?

Kære brevkasse

Jeg er så heldig at have fire virkelig gode veninder, som jeg er flyttet sammen med for en måned siden. Vi deler alle vores tanker og ting med hinanden, og jeg låner min venindes kjole uden at spørge, mens hun til gengæld har haft mine bukser liggende i sit skab i over en uge.

Tre af os lever i en idyllisk symbiose, hvor alt er en slags usagt give and take. Der er intet regnskab, og vi tænker overhovedet ikke over, hvis tur det er til at tømme skraldespanden eller hvem, der har betalt for havremælken. Det lyder jo som verdens skønneste bofællesskab, men her kommer mit dilemma:

Vores fjerde veninde og bofælle viser sig at være ekstremt nærig. Nærig på en måde, hvor hun altid føler sig snydt. Det skaber en ubehagelig stemning, når hun pludselig kan finde på at sige: “Jeg har altså kun fået to glas vin, og I har fået tre”. Da vi købte bland-selv-slik i går, insisterede hun også på at tælle stykkerne og dele dem ud mellem os.

Vi andre er vildt trætte af den nøjeregnende energi og synes, at hendes opførsel er en anelse dobbeltmoralsk - hun vil gerne spise med, låne tøj og bruge vores shampoo, men vi skal helst holde os fra hendes ting, og det er aldrig hendes tur til at vaske op.

Hvordan kan vi fortælle hende på en ordentlig måde, at det ikke er sådan her, det fungerer? Er det rimeligt at bede hende om at ændre sig? Jeg tror slet ikke hun ved, vi andre synes, det er et problem. Jeg er bange for hun bliver såret og føler, at det er tre mod en.

Håber I kan hjælpe.

Kærlig hilsen

Den frustrerede bofælle

Svar 1

Kære frustrerede bofælle

Jeg har selv været hende, der hidsede sig op over, at en roomie gik igennem tøjet i mit klædeskab, som om det var hendes eget. Jeg har også været den nærige type, der ikke engang ville dele min nye Chanel-neglelak med en veninde, selvom jeg endnu aldrig har formået at bruge en neglelak op, før jeg skiller mig af med den.

Derfor ligger min sympati umiddelbart hos din nærige veninde. Omvendt er jeg med tiden og alderen blevet bedre til at være generøs. Og set i bakspejlet kan jeg godt skamme mig over at have gået i så små sko, da jeg var helt ung.

Så hvad handlede det om? Lige præcis det har jeg ikke diskuteret med nogen psykolog, og jeg er heller ikke sikker på, at svaret ville være opmuntrende.

Ofte handler nærighed nemlig ikke om penge, men om usikkerhed, et behov for kontrol og mange andre følelser.

Derfor skal I selvfølgelig tale med jeres veninde om det. Måske ikke alle tre på en gang, men bare dig. Men i stedet for at konfrontere hende, så spørg nysgerrigt til den adfærd, du har bemærket, og spørg til hvad den handler om?

Forklar også at den kan virke både nøjeregnende og sårende, og at I andre gerne ser et bofællesskab, der bygger på nogle andre værdier end det, og om hun kan se sig selv i det, eller i virkeligheden foretrækker at bo på en anden måde?

For selvom jeg stadig nogle gange skal tage mig sammen for at låne mine nye yndlingscardigan til en veninde, så gør jeg det. Og det er aldrig okay at lurepasse på nedtursopgaver som opvask og rengøring, når man bor i et bofællesskab. Det er bare dårlig stil, og det skal din veninde have at vide.

Svar 2

Kære bofælle

Selvom overdreven nærighed er en forholdsvis uskyldig karakterbrist, så kan det virkelig sætte ild til diskussioner og smadre relationer - især mellem bofæller. Og nu siger jeg lige noget irriterende og bagklogt: Bare fordi man er gode veninder, betyder det ikke, at man er egnet til at bo sammen. Ofte er det faktisk det modsatte, der er tilfældet.

Det finder man desværre først ud af, når flyttebilen er kørt og bland-selv-slikken skal tælles efter. Det ved du nu, og nu er det for sent at gøre noget ved, med mindre du er interesseret i selv at flytte - og det lyder ikke umiddelbart sådan.

Der er til gengæld et par andre ting, du og dine bofæller kan gøre. For det første bider jeg mærke i, du skriver, at hun “altid føler sig snydt”. En følelse som denne udspringer ofte af erfaringer eller vilkår, er min oplevelse. Du skriver, at I er gode veninder, men hvor godt kender I egentlig hinanden? Måske er hun vokset op i et hjem med få midler, eller mange familiemedlemmer, der ville til fadet? Det kan også være, at hendes økonomi i virkeligheden sejler, og at hun er skamfuld over det? Der kan være mange ting i det, og for god ordens skyld og af ren medmenneskelighed ville jeg forsøge at sætte mig ind i, hvad der er på færde, og om nærigheden i virkeligheden dækker over noget dybere.

Du spørger også, om det er rimeligt at bede hende om at ændre sig, og her er mit svar desværre nej. Selvom nærighed er røvirriterende, så er det ultimativt ikke jeres ret at ændre på hende.

Mit forslag er derimod mere pragmatisk og højst sandsynligt ikke det, du har lyst til at høre: I befinder jer stadig i honeymoon-fasen, og hvis jeres give and take symbiose skal holde og det gode bofællesskab bestå, så er I nødt til at indføre bare et par enkelte retningslinjer.

Ikke mange, bare nok til at få cementeret med syvtommersøm, hvad der deles og hvad der ikke deles, og hvem der tager opvasken hvornår. I den samtale foreslår jeg, at I har en konstruktiv samtale om, hvor I hver især står i forhold til at dele og lægge ud for ting, så der er helt klare linjer og noget I kan rette jer efter, når den ubehagelige stemning kommer snigende.

Og så til en anden gang: For Guds skyld bland hver jeres pose slik.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.