Vil ensomheden være størst, hvis jeg holder nytår alene, eller hvis jeg sidder blandt en vennegruppe som den eneste nye?

Kære brevkasse

Nu er det blevet tid til årets mest forventningsfulde fest, nytårsaften.

Nytår er et af de events, der, ligesom festivaler og sommerhusture, er højtiden for store vennegrupper, der går way back. Endnu engang konfronteres jeg med, at jeg ikke har dén vennegruppe.

Heldigvis har jeg nogle rigtig gode venner, og flere af dem har inviteret mig med til deres nytårsfester. Det er jo i og for sig dejligt. Men jeg er nervøs for, om jeg vil føle mig malplaceret, hvis jeg er the odd one out i en af de sammentømrede vennegrupper.

Jeg ser mig selv sidde med en fjollet nytårshat på hovedet, en partypopper i hånden og et påtaget smil på læberne. Men det kan jo modsat også gå den helt anden vej og blive en aften, der overrasker positivt.

Vil ensomhedsfølelsen være størst, hvis jeg holder nytår alene derhjemme, eller hvis jeg sidder blandt en vennegruppe — som den eneste nye? Hvad ville I gøre?

Med venlig hilsen

Nytårsskeptikeren

Svar 1

Kære nytårsskeptiker

I hear you! Nytårsaften har, især tidligere, også sat alle mulige tanker i gang hos mig af vemod, nostalgi og en mærkelig følelse af at være bagud. Nu gik der endnu et år - var det alt, jeg nåede?

Nå, men tilbage til dig.

Sammenlignet med at være i et selskab med en sammentømret gruppe af kærestepar, lyder sammentømrede vennegrupper jo som en drøm. Når det er sagt, forstår jeg godt din bekymring. Det er lige præcis nytårsaften, at den der indforståede joke, der opstod under Grøn Koncert i 2011, bare bliver endnu sjovere - og i takt med at alkoholindtaget bliver gentaget ad nauseam.

Det kan ved gud få en til at føle sig udenfor. Omvendt vælger jeg i den slags situationer at se på mine omgivelse som en form for antropolog eller opdagelsesrejsende: Hvordan fejrer de indfødte (venner), så denne højtid? Hvilke ritualer har de? Hvem er imødekommende, og hvem er mere tilbageholdende?

På den måde kan du måske holde situationen lidt ud i strakt arm, blive klogere på dine venner i deres oprindelige venne-habitat og på den måde komme tættere på dem.

I modsætning til antropologen gælder det dog om absolut ikke kun at være observatør, men om at deltage i løjerne: Er det nu, vi danser kædedans? Ja, tak. Og ja, selvfølgelig affyrer jeg gerne det kæmpe romerlys med den alt for korte lunte (nej, det kan ikke anbefales!).

Når klokken slår midnat, har du på den måde allerede skabt nye minder med dine venner og er en oplevelse tættere på selv at være en af dem, der går way back engang.

Svar 2

Hej nytårsskeptiker

Det er på mange måder en rigtig lorteaften, men som regel ender det med at gå fint nok alligevel, synes jeg. Så jeg tror, du skal finde din mest festlige ja-hat frem!

Ud fra det du skriver, tror jeg helt sikkert, at din ensomhedsfølelse vil være størst, hvis du bliver derhjemme alene. Jeg kan kun forestille mig, at det næsten er umuligt at få en hyggelig aften ud af det - hvis man bor i en større by i hvert fald.

Larmer din overbo i forvejen lidt i hverdagene, kan du formentlig gange det med 1000 nytårsaften. Tænk at skulle ligge helt alene på sofaen og prøve at overdøve alle naboernes festligheder med en dårlig rom-com?

Det tror jeg virkelig ikke er løsningen. Tænk bare på Carrie og Miranda i Sex and the City...

Enten finder du din fjollede hat frem og kaster dig ud i en - garanteret - sjov aften med nye venner. Ellers vil jeg råde dig til at gøre noget helt andet, som eksempelvis at tage på udflugt ud af byen eller helt ud af landet.

Godt nytår!