Brevkasse
13. juni 2025

Naboens hund gør i tide og utide - hvad stiller vi op?

"Er det bare en lort, man må æde, når man bor i lejlighed i byen? Eller kan man sige noget til det?" spørger en læser feminas brevkasse i denne uge.
Af: Redaktionen
kære brevkasse

Illustration: Thit Thyrring

Kære brevkasse

Jeg bor i en dejlig lejlighed, i en dejlig opgang og på en lige så dejlig gade. Der er bare ét problem: Naboens hund.

Den gør højt (!) i tide og utide, som sådan en lille lejlighedshund ofte gør. Det er jo ikke hundens skyld, at den bor i tæt bebyggelse eller måske er dårligt opdraget, men det er altså ret irriterende for os på den anden side af væggen.

Hundens ejere bor ikke vores egen opgang, men er vores naboer på den måde, at de bor i nabobygningen - og vi deler altså mur med dem.

Hvad stiller vi op? Er det bare en lort, man må æde, når man bor i lejlighed i byen? Eller kan man sige noget til det?

Vi kan også sommetider høre naboer have sex eller spille på instrumenter. Det lever vi fint med, det er for det meste bare hyggeligt med lidt leben.

Der er bare noget ekstra irriterende over en gøende hund, også selv om den selvfølgelig ikke gør døgnet rundt, heldigvis.

Hilsen naboen

Send os dit dilemma - intet er for stort eller småt! 

feminas skribenter svarer hver uge på ét brevkasse-dilemma om alt fra parforhold og dating til venskabsjalousi og familiefejder. Hvert udvalgt dilemma får to svar. Vi lover at svare kærligt og ærligt!

Send dit dilemma anonymt til brevkassen@femina.dk

Svar 1

Kære nabo

Jeg havde engang en genbo, der boede skråt over for mig, og som var meget glad for at have højlydt sex ude på sin altan til skue for resten af karreens beboere (og fodgængerne på fortovet og sågar også Nørrebroparkens gæster).

Første gang, jeg oplevede det, stod jeg i mit køkken og var ved at tilberede en salat med ruccola, perlespelt, feta og bagte grøntsager. Da jeg ser op, får jeg øje på to fødder, der peger lodret i vejret, og hans bevægelser mellem de to ben var ikke til at tage fejl af. Det var ikke kun min aftensmad, der blev serveret der i aftensolen, så har jeg ikke sagt for meget. Bon appetit.

For hver gang jeg efterfølgende kiggede ud af mit køkkenvindue og fik øje på ham halvnøgen på altanen, vendte jeg blikket bort og lod som om, han ikke eksisterede. Til sidst registrerede jeg ham knap.

Og hvad kan man så udlede af den historie?

Bizarre, mærkelige, underlige og ikke mindst irriterende naboer er der ikke så meget at gøre noget ved, desværre. Forsøger man at gøre noget ved det, risikerer man at ende i en situation som den misere, der udspillede sig i TV2-programmet ‘Naboen fra helvede’.

Og lur mig, om naboerne og hundeejerne i dit tilfælde ikke også selv er klar over, at deres hunds gøen er til gene for naboerne - det er ligesom overboens børn, der løber på hælene. Hvad stiller man op med det? Ingenting. Hundens gøen er med andre ord lige så stor en del af det leben, du beskriver. Desværre.

Derfor er der for mig at se kun to muligheder: Lev med det eller flyt.

Forhåbentlig kommer der et tidspunkt, hvor I ikke længere lægger lige så meget mærke til det. Man vænner sig til mange mærkelige ting, når man bor i byen.

Jeg har eksempelvis vænnet mig til ikke at kunne spise salat med rucola, perlespelt, feta og bagte grøntsager den dag i dag.

Hilsen Julie Voldby Bruun

Højtgrinende oversharer og følsom idealist med hang til farverige hatte og fake fur. Elsker af flødeskumskager, ejer af seks pyjamaser og desuden mor til katten Bellis på ti måneder. For tiden er jeg oppe at køre over, at det snart er tid til at bade i havet og løse krydsord på stranden igen.

Svar 2

Kære nabo

Jeg forstår virkelig godt, at I er trætte af at høre på naboens hund, men jeg tror desværre ikke, der er så meget, I kan gøre ved det.

Jeg er ærlig talt selv ret bange for hunde, så jeg forsøger generelt at have så lidt at gøre med dem som muligt, men jeg ved trods alt, at det jo er et uundgåeligt vilkår, at hunde gør. Det er lidt ligesom med babyer. De græder. Deres ejere eller forældre kan bede dem lade være, men det hjælper som regel ret lidt.

Hvis det virker som om hunden kommer for lidt ud eller altid gør på bestemte (og særligt irriterende) tidspunkter, er det måske relevant at tale med jeres nabo om det. Ellers ville jeg æde lorten.

Velbekomme.

Hilsen Anne Wittorff

Chefredaktør og stolt hundefrygter siden 1989.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.