Min søsters hemmelige kæreste var dømt for overgreb. Nu har hun fundet en ny og splittet alt ad

Kære Renée

Jeg er en kvinde på 54 år, og jeg har en søster, der er to år ældre, som jeg altid har været meget sammen med.

Hun har ikke nogle veninder, fordi hun ikke “orker” de der forpligtelser, og hun har derfor ofte været med, når jeg har skulle noget med mine veninder.

For halvandet år siden hørte jeg gennem cirka 12 måneder IKKE en lyd fra hende. Igennem hendes datter fandt jeg ud af, det var, fordi hun havde fået en hemmelig kæreste.

Jeg googlede ham og fandt ud af, at han er tidligere dømt for sexovergreb - dog ikke af voldsom karakter.

Jeg drøftede det med vores bror, og vi var bekymrede for, om hun vidste det, hvorfor vi informerede hende om det. Det blev hun meget vred over.

Et år efter så jeg hende, og hun fortalte, at hun flyttede fra ham, da han er psykopat. Vi havde efterfølgende en smule kontakt over sms, men den stoppede, da hun mødte en ny mand – igen med et dårligt ry.

Hun har splittet alt ad i vores lille familie, og de sidste måneder har jeg følt et kæmpe savn til hende. For fem dage siden følte jeg, at min sidste chance for at finde et svar var at prøve at kontakte hendes eks.

Hun har sagt til ham, at hun ikke ville se mig grundet de overskrifter, som jeg havde fundet og delt med min bror.

Jeg bad ham om, at vores kommunikation forblev mellem ham og mig, men der gik cirka ti minutter, så ringede min søster.

Jeg skrev til hende, at jeg ikke havde lyst til at snakke med hende, mens hun var oppe i det røde felt, og jeg sendte hende i stedet for nogle beskeder, hvor jeg forklarede, hvor trist jeg var. Dem har hun aldrig svaret på.

Min fornemmelse har dog også altid været, at hun er jaloux - også på mig.

Den ulykkelige søster

Kære ulykkelige søster

Som jeg læser dit brev, er din søster helt klart speciel i sin måde at indgå i kærlighedsrelationer på. Når hun gør det, går hun hundrede procent ind i forholdet og ser ud til at skære alt andet fra, inklusive dig.

Hvorfor hun præcist gør det, er svært at sige, jalousi er selvfølgelig en mulighed, en anden mulighed kan være, at hun er bange for, at relationen skal gå i stykker, hvis hun involverer andre i den?

En tredje kunne være, at hun, når hun er forelsket, opsluges fuldstændig af sine følelser, fordi det er enormt energikrævende for hende at være så tæt på et andet menneske, idet hun ikke er det i andre relationer?

Det, der gik galt mellem jer to, som jeg forstår det, er, at hun opfattede, at du gik bag hendes ryg, da du googlede hendes kæreste og bagefter snakkede med din bror om det.

Jeg tænker, hun nok var meget forelsket dengang og følte sig forrådt.

Når man er meget forelsket, kan man ikke holde ud, at andre taler negativt om den, man er forelsket i. Derfor kunne det være en mulighed for dig måske at sige undskyld, fordi du gjorde det.

Uagtet at du fandt ud af noget, som ikke var godt omkring hendes kæreste, så fjerner det åbenbart ikke hendes sårethed.

Det, jeg mærker, ligger dig mest på sinde, er, at du har mistet kontakten til hende og mere end noget andet ønsker at genetablere den. Også i det lys er det bedst at lægge sig fladt ned og sige undskyld uden at komme frem med sine egne følelser.

Det er jo, når vi hver især står stejlt på vores, at vi ikke kan finde hinanden igen. Jeg mener, selv hvis hun er jaloux, jamen, så er det jo bare det, hun er.

Alle kender den følelse, og når den opstår, har vi brug for forståelse for den. Hvis du kan have medfølelse for hende, så tror jeg, det vil være den bedste "medicin".

Sidst, men ikke mindst har jeg også lyst til at kommentere på, at du oplever, at hun har ødelagt alt i jeres familie.

Jeg tænker, at den holdning måske kan opleves fordømmende af hende, også selv om du ikke har sagt det højt til hende. Ofte ved folk godt, hvordan vi har det med dem, selv om vi ikke får det sagt. Så måske kunne det være muligt for dig at ændre dit syn på lige præcis den del?

Jeg ved, det er svært, men nu tænker jeg løsningsorienteret, og der skal du nok være villig til, at din sårethed bliver sat til side.

Den måde, jeg tænker, du kan forsøge at tænke i stedet, er, at du og din bror stadig har hinanden, og at I stadig er en familie, som kan hygge og være sammen.

Hvis du så kan se hendes fravær, som et valg hun foretager lige nu, men som ikke er permanent, så har hun ikke splittet familien, for I andre er stadig sammen, og så vender hun tilbage en dag, og det kan du glæde dig til og glæde dig over.

Det betyder selvfølgelig ikke, at den sorg du bærer på, det savn efter hende, som vil fuldbyrde familien, ikke findes. Den sorg kan du nok ikke få til at gå væk, men du kan være venlig over for den.

Det er naturligt at være sorgfuld, når man føler, man har mistet nogen, man elsker meget højt. Det vigtige at vide i sådan en forbindelse er, at sorgen ikke er for altid.

Så alt i alt tror jeg, at det, jeg vil råde dig til, er tålmodighed med din søster, du kan ikke tvinge hende til at være sammen med sin familie, hun er nødt til selv at finde tilbage, venlighed over for hende når du får muligheden for det og så ellers at passe på dig selv ved at have omsorg for det tab, du oplever.

Kærlig hilsen

Renée

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: