Jeg gør mig umage med at overraske min veninde med sjove planer, når hun besøger mig. Hendes reaktion gør mig ked af det

Hej Anna

Jeg har en meget kær veninde, som for nogle år siden flyttede med sit job til den anden ende af landet. Vi ses derfor kun omkring hver tredje måned, hvor hun så til gengæld ofte bor hos mig et par dage. Det er virkelig hyggeligt, og som regel gør jeg mig umage med at arrangere et eller andet sjovt de aftener, hun er her.

Det kan være en tur i byen, en aften hvor flere af vores fælles gamle veninder kommer og spiser med os, en koncert eller noget helt fjerde. Mest af alt fordi jeg synes, det bliver kedeligt, hvis vi bare er hjemme, når nu hun endelig er kommet til hovedstaden. Jeg synes jo også, at det, jeg arrangerer, er hyggelige ting, og jeg gør det jo for hendes skyld.

Alligevel slår det aldrig fejl, at hun simpelthen ser så træt ud, når jeg fortæller hende, hvad jeg har overrasket hende med, at vi skal de aftener, hun er her. Sidste gang hun var her, spurgte hun direkte, om ikke vi bare kunne blive hjemme og hygge alene.

Hun plejer ikke at være så kedelig. Jeg vil jo sådan set bare glæde hende og bliver rent ud sagt pænt ked af det, når jeg ser, at hun ikke bliver spor glad for de ting, jeg har gjort mig så stor umage med at stable på benene. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Kærlig hilsen ”den glade planlægger”

Kære ”glade planlægger”

Du er en umanerlig kærlig veninde. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at du mener det hjertens godt, hver eneste gang du fylder din venindes besøg op med aftenaktiviteter. Men nu kommer din veninde jo til byen for at besøge DIG. Hverken for at feste tre dage i træk eller spæne byen rundt for at nå så meget som muligt, nu hun alligevel er der.

I stedet for at se hendes trætte miner som en afvisning, så prøv, om du kan se hendes ”kedelighed” som den store kærlighedserklæring, jeg tror, den er. For hun ønsker simpelthen ikke anden underholdning end lige netop dit skønne selskab! Tyg lidt på den kendsgerning et øjeblik …

Det er snublende let at komme til at tromle en masse overflødigt igennem, når vi får besøg af de mennesker, vi holder allermest af. For vi vil jo bare gerne gøre det så rart som muligt for dem. Men ”så rart som muligt” rimer langt fra altid på ”så meget som muligt.”

Hvad med at du, næste gang din veninde kommer, spørger hende, om hun i det hele taget har lyst til en tur i byen? Afpas de planer, du lægger, efter hvad I begge har energi til. Når I kun ser hinanden hver tredje måned, så skal der også være plads til bare at være sammen i fred og ro. Det er sjældent, man får talt så meget sammen, hvis der er fest og musik omkring en hele tiden. Nyd nu din venindes selskab, og stol på, at du gør det rigtige – ved at gøre lidt mindre.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.