Renée_brevkasse
Brev til Renée

"Jeg har verdens dejligste veninde, men hun har de to mest uforskammede søstre"

13. september 2023
Af Renée Toft Simonsen
Foto: Andreas Houmann
”Den yngste klæber til mig og er med i alle de samtaler, som jeg har med andre.” Læs denne uges brev til Renée.

Kære Renée

Jeg har verdens dejligste veninde, som vi kan kalde for Lone, men hun har to af de værste og mest uforskammede søstre i verden!

Vi har lige været til Lones 30-års fødselsdag, hvor hendes to yngre søstre på henholdsvis 28 og 26 år også var med.

Det var lidt af en udfordring, for den yngste klæber til mig og er med i alle de samtaler, som jeg har med andre omkring bordet.

Desuden har begge hendes søstre det med at råbe hen over bordet, så det praktisk talt er umuligt at føre en samtale med andre.

Den ene søster har også fødselsdag snart, og hun har i den anledning inviteret mig med, men jeg har takket nej, da jeg egentlig kun ønsker relationen med min veninde Lone.

Jeg har konsekvent takket nej til flere invitationer gennem et stykke tid, men nu kan jeg godt mærke, at de begynder at grille mig.

Udfordringen er også lidt, at Lone altid inviterer sine søskende med. Lone har altid været den lidt sære pige i klassen. Dog opvejer hendes fantastiske og loyale personlighed i den grad for det, og derfor er jeg også villig til at gå den ekstra mil for hende. Hendes søskende er dog blevet min grænse.

Så Renee, hvordan bevarer jeg min relation til Lone uden at få søskendepakken med? Spørger hun mig, siger jeg det, som det er: ”Det er dig, jeg gerne vil være sammen med, så kan du ses med dine søskende på egen hånd”.

Det er dog ikke altid, hun følger mit råd. Jeg tror lidt, hun gør det for at hjælpe sine søskende, for deres opførsel og personlighed lukker mange døre for dem.

Hilsen

den Pressede Veninde

Kære Pressede Veninde

Enten bliver du nødt til at udholde de to søstre i en eller anden grad, eller også skal du vælge at passe på dig selv?

Hun har op til nu ikke været lydhør, kan jeg forstå, så spørgsmålet er måske, hvor meget du kan og vil udholde, mere end hvad du kan få hende til at forstå?

F.eks. når du er inviteret over til hende, er du selvfølgelig nødt til at acceptere de mennesker, hun har inviteret til sit arrangement, sådan er det, man kan ikke bestemme over andres selskaber og middage.

Der kan du selvfølgelig melde fra, som du også har gjort, men det kan du nok ikke gøre hver gang, det tror jeg, ville være for påfaldende og gøre hende ked af det.

Hvis du ikke vil risikere jeres relation, er det svært at undgå hele pakken efter min mening, men du kan begrænse den så meget som muligt. Medmindre de søskende er dig så meget imod, at du bare ikke kan udholde noget samvær med dem?

I så fald kan du melde afbud, hver gang de er med, men igen, det indebærer en risiko for at gøre hende rigtig ked af det.

Jeg forstår det sådan på dit brev, at du i realiteten allerede har sagt din mening omkring hendes søskende, og at det er hende, du ønsker at være sammen med og ikke dem.

Det har hun haft svært ved at respektere, da hun stadig inviterer dem med, hvilket på sin vis ikke er i orden, sådan venindeteknisk efter min mening.

Du tænker, hun forsøger at hjælpe sine søskende, er det mon noget, I har talt om, eller er det bare den tanke, du har, fordi du synes, de er så socialt umulige?

Jeg tænker, de her søskende er dig så meget imod, at det vitterligt er svært at være i selskab med dem, ellers ville du ikke skrive til mig om det, så måske er du ved at nå til endestationen for, hvad du gider være med til og så tage konsekvensen, hvis Lone vælger ikke at forstå dit synspunkt?

Det er svært for mig at vide, hvor du er i processen, for det er, sådan jeg ser det, som en proces. Vi mennesker går ofte langt for at være i venskaber, fordi vi er sociale væsener.

Nogle gange går vi for langt, men for det meste opdager vi det på et eller andet tidspunkt, og så bliver vi langsomt klar til at vælge et venskab fra, hvis den person, vi er venner med, på ingen måde vil lytte til det, som generer os.

Processen er ofte, at vi følelsesmæssigt bliver klar til at tage mere vare på os selv end venskabet - den proces er uforudsigelig, fordi vores grænser er så forskellige.

Du kan også vælge at gå udenom direkte konflikt. Det, tænker jeg, ikke er nogen dårlig strategi, så længe du har det sådan, at du bare gerne vil fastholde jeres venskab.

Så kan du takke nej til samvær med de søskende, så meget som du kan slippe af sted med, måske sige ja en til to gange om året, (hvis du kan holde det ud) og så derudover sørge for, at det er dig, der står bag mange af de ting, I skal lave sammen, middage, biografture, weekendture i sommerhus osv.

Jeg tænker, at hvis det er dig, der inviterer og arrangerer, når I skal være sammen, så er det jo dig, der bestemmer, hvem der skal med.

Jeg tænker, der fra din side også kan være en skuffelse i forhold til din venindes lydhørhed over for dig og dine ønsker angående ikke at se hendes søskende til jeres middagsklub, og det er forståeligt.

I den her situation er det måske bare den, du så må acceptere og tilgive og vælge at overse, fordi du godt ved, hvorfor hun agerer, som hun gør.

Hun forsøger at passe på sine søstre, og i grunden er det også et yderst sympatisk træk ved hende.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Læs også