Brev til Renée: Skal jeg forlade min mand, der presser mig til sex?

Kære Renée

Jeg er en kvinde på 48 år, som er gift med en kurdisk mand, og vi har sammen fire dejlige børn.

Hele mit liv har jeg været psykisk syg og har været inde og ude af hospitaler.

For otte år siden døde min svigerfar i Tyrkiet af hjertestop. Derfor tog hele familien til begravelse i Tyrkiet undtagen mig.

Jeg blev i Danmark og passede børn. Efter tre uger kom de hjem, men i deres kultur er kvinder og mænd adskilt.

Derfor var kvinderne ved min svigermor, og mændene ved min mand, mens jeg passede børn i min mands søsters hus.

Jeg følte mig som en babysitter og ikke en del af familien.

Resultatet var, at jeg fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt i fire måneder. Her fik jeg en del medicin, som gjorde, at jeg mistede lysten til alt; også sex.

I de sidste otte år har min mand presset mig til sex, men jeg har ikke haft lysten, fordi jeg er i overgangsalderen, og fordi han har udsat mig for et massivt pres gennem årene.

For ham er der ingen grænser, men for mig er der. Han vil hele tiden røre ved mig, men jeg kan ikke lide det.

Han bliver sur og siger: “Du er min kone, jeg må røre dig, når jeg vil”. Jeg er ved at være slidt op, og jeg kan ikke blive ved med at give ham pligtsex.

Forleden var vi ved hans mor, hvor jeg kunne forstå, at de talte om mig på kurdisk.

Han sagde til hende, at jeg ikke elskede ham mere, men det har jeg aldrig sagt.

Jeg har sagt, at jeg elsker ham, bare ikke ligesom før. Jeg har sagt, at hvis vi skal have det godt sammen, er vi nødt til at mødes på halvvejen, men han siger, at han ikke har et problem med mig, men at det er mig, der har et problem. Skal jeg gå, eller skal jeg prøve at få det løst?

Kærlig hilsen

en tyrkisk kvinde

Kære tyrkiske kvinde

Om du skal forlade din mand eller ej, kan jeg ikke fortælle dig, men ud fra den adfærd hos din mand, du beskriver, vil mit instinkt sige: Skynd dig at komme væk derfra, det skal du simpelthen ikke finde dig i!

Men jeg kender dig ikke og forstår måske ikke de konsekvenser, både det ene og det andet valg kunne have for dig.

Det, jeg ved, og som jeg har lyst til at gøre dig opmærksom på, er, at hvis du ønsker at komme ud af dit ægteskab, så kan du få hjælp til det.

Den adfærd, du beskriver, din mand har over for dig seksuelt, er uacceptabel. Hans adfærd er seksuelt krænkende, og du vil helt sikkert kunne få hjælp fra kommunen, Mødrehjælpen, Danner eller andre organisationer til at komme væk fra ham.

Jeg ved ikke, hvordan han vil reagere – du beskriver ikke, at han er fysisk voldelig, og derfor kan jeg være usikker på, om du vil kunne flytte på et krisehjem, men måske de seksuelle krænkelser er tilstrækkeligt til at få den slags hjælp?

Det vil du skulle undersøge, hvis det er der, du er?

Samtidig med at du beskriver et ægteskab, der er gået skævt, fortæller du om de fire dejlige børn, I har sammen, og om, hvordan du har været psykisk syg og ind og ud af hospitaler hele dit liv.

Som jeg opfatter det, er det gået rigtig skævt efter en periode med stor belastning på hjemmefronten, hvor din svigerfar døde, du skulle stå for alt det praktiske, og du ikke fik lov til at være med til at sørge over din svigerfar, men følte, du blev behandlet som en tjenestepige.

Som jeg læser dit brev, er noget af det, du slås med, at du oplever dig magtesløs i din familie, og at du føler, du ingenting er værd.

Måske har du altid haft den følelse i dig, svært at sige, men jeg tænker, at de kulturelle strukturer, du lever under, kan være med til at forstærke den.

Derfor tænker jeg, at hvis du beslutter dig for at blive i dit ægteskab, kunne det være vigtigt, at du kommer i gang med at få sat grænser, både i forhold til at din mand oplever at have ”ret” til at røre ved dig, når det passer ham, men også i forhold til din position i hjemmet.

Så måske er det bedste råd, jeg kan give dig lige nu, at gå til din læge og få en henvisning til en psykolog, for jeg tror, det vil kunne hjælpe dig i din proces at få en at snakke med.

En, du kan sparre med, en, der kender dine rettigheder og muligheder, hvis du skulle beslutte dig for at blive skilt, og hvis ikke, så en, der måske vil kunne hjælpe dig med at mærke og få sat nogle af de grænser, du har brug for at få sat.

Kærlig hilsen

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.