Brev til Renée: Skal jeg forlade min mand?

Kære Renée

Jeg er 51 år og gift med min mand, som jeg har været sammen med lige siden teenageårene.

Vi har to børn, hvoraf et er hjemmeboende. Gode job, sunde interesser og en god vennekreds.

Alt ser fint ud på overfladen, men jeg er ikke glad.

Jeg har ingen romantiske følelser for min mand.

Han er sød og rar, men vi har aldrig været gode til at hverken skændes eller tale om dybe ting i livet. Ansvaret har vi begge. 


Jeg har to gange tidligere haft kortvarige affærer, men jeg har nu været forelsket og set en kollega i et helt år.

Vi kan, i modsætning til min mand og jeg, tale åbent og ærligt om alt i livet.

Han er flyttet fra sin kone, og jeg havde besluttet mig for at gøre det samme, men jeg blev ramt af noget, der lignede et angstanfald.

Jeg har læst en masse psykologi, hvor jeg stødte på begrebet handlingsangst.

Jeg har gået til psykolog. Vendt og drejet mit liv med tætte veninder.

Jeg har nu indvilliget i at prøve parterapi, selv om jeg ikke tror meget på, at det bringer min mand og jeg sammen.

På grund af parterapi har jeg lige nu ikke individuelle samtaler med en psykolog.

Som det er nu, tør jeg ikke tage springet ud af mit ægteskab. Gribe ud efter kærligheden. Og svigte så mange.

Hvordan når jeg dog til at turde?

Turde stole på mine egne følelser og tage ansvar, som jeg bør.

Jeg er fortvivlet og ramt af håbløshed. Jeg er bange for at bryde helt sammen, og jeg kan ikke skille tanker og fakta fra hinanden.

Kærlig hilsen

Den fortvivlede

Kære fortvivlede

Jeg forstår din tvivl og din angst, og jeg forstår den livskrise, du står i, for du har noget, ikke mange har.

Du har en livspartner, som du har været sammen med, siden I var meget unge.

En livspartner, du kender som din egen baglomme, som kender dig, og hvor tryghed virker som en selvfølge. Altså har du og din mand noget sammen, som er uerstatteligt, og som du aldrig nogensinde vil kunne få med ham, du er forelsket i lige nu.

Du har så uendelig meget at miste, og det kan helt sikkert give en form for eksistentiel livskrise og en følelse af angst, som er med til, at du er fortvivlet og oplever håbløshed, og at du er ved at bryde helt sammen.

Hvorvidt din mand alligevel ikke er den rette livspartner for dig, eller han var det og ikke længere er det, og hvorvidt den nye, du er forelsket i, således er den rette for dig, er jo svært at sige.

Det eneste, du kan vide lige nu, og som jeg også kan læse, er, at du er i krise.

En ret alvorlig én, der faktisk kan være med til at afgøre, hvordan både din, dine børn og din mands fremtid ser ud.

Du har været sammen med din mand i tykt og tyndt i mange år, og han fortjener derfor at få vide, hvad der sker i jeres liv lige nu.

Hvis det blot havde været en affære, en hurtig forelskelse, et knald til en julefrokost, er det ikke sikkert, jeg synes, han burde vide det.

Men i det du alvorligt overvejer at opløse familien, så har han et eller andet sted krav på den omsorg og respekt, der ligger i, at du er ærlig og sanddruelig over for ham.

Så kan han også være med til at beslutte, hvordan I to tackler den her situation sammen.

Du har før haft kortvarige affærer, men det her er en længere en af slagsen. Det er efter min mening ikke sikkert, at det betyder, at du er gift med den forkerte.

At du og din mand ikke har været dygtige nok til at tale sammen, være ærlige over for hinanden, arbejde bevidst med jeres ægteskab og holde kærligheden i hævd, skinner igennem, men det betyder stadig ikke, at I nødvendigvis er forkerte for hinanden.

Du har lige nu begivet dig ud i parterapi sammen med din mand.

Det er for mig at se et tegn på, at du giver det en sidste chance. Og det synes jeg også, du skal.

Ikke kun fordi du skal have god samvittighed, hvis du ender med at gå fra din mand, men fordi du skal give det en reel chance.

Du skal give ham en chance for at vide, at du ikke trives i jeres ægteskab, at du savner noget fra ham, fra jer, at der er noget i dig, der stadig leder efter at blive helet.

Din mand vil helt sikkert blive udfordret af din ærlighed, han vil blive ked af det, fortvivlet, føle håbløshed, eller hvad han nu har af reaktionsmønster.

Sådan må det være.

Man kan ikke bygge et liv på løgne, I er nødt til at kunne være ærlige, ellers tror jeg ikke på, du vil kunne vælge ham for resten af livet. Hvis det altså er det du skal?

Det er nok det spørgsmål, du og din mand skal have undersøgt og besvaret hos jeres parterapeut.

Du og din mand skal gå fra magtkampen ind i den bevidste kærlighed, hvis I skal blive sammen på et ordentligt kærligt og respektfuldt grundlag.

Hvorvidt I skal det, kan jeg ikke sige.

At der er meget at kæmpe for, er jeg ikke i tvivl om.

Om det kan lykkes for jer, eller om du skal videre med en anden, tror jeg processen med ærlighed og parterapi vil kunne være med til at kaste lys over.

Kærlig hilsen
Renée

Cand. psysch. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge hende om alt, hvad der hører kvindelivet til. Skriv til femina, Havneholmen 33, 1561 Kbh. V, og mærk kuverten ”Kære Renée”.

Eller send en e-mail til renee@femina.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte de breve, der bringes i bladet. Alle, der skriver til Renée, får svar, uanset om spørgsmålet bruges i bladet eller ej.