Brev til Renée: Min mand har gjort det umuligt for mig at stole på ham

Kære Renée

I 17 år har jeg været gift med en skøn mand. Vi mødte hinanden, mens han var i et andet forhold. Men forholdet sluttede, og vi blev stormende forelskede.

Sjælevenner – intet mindre.

Der gik fem år, fra vi mødtes, til vi var blevet gift, et barn var kommet til, og der var et mere på vej. Det var første gang, jeg tog ham i at vise interesse for datingsider.

Han undskyldte sig med, at det blot var nysgerrighed, og at han ikke havde nogen profil. Jeg godtog den og tænkte ikke mere over det.

Ikke før seks år senere, hvor jeg fandt en indbetaling til Victoria Milan. Så rullede lavinen.

Han havde kontakt til mange kvinder på mange datingsider, escortsider og abonnementer på pornosider.

Jeg knækkede hans koder og fik adgang til alt. Jeg var sønderknust, selv om han benægtede at have mødtes med nogen, han kunne bare lide spændingen.

Vi startede hos hver vores psykolog. Det fungerede godt, men vi talte ikke meget om, hvad der var sket. Han ville se fremad, og jeg fik derfor ikke svar på alle de spørgsmål, jeg havde.

Vi har altid været enige om, at utroskab ikke kan accepteres.

Men jeg har svært ved at stole på ham og har efterhånden udviklet en radar, der opfanger misstemninger.

Jeg har set på hans mail, at han under pandemien har booket hotelværelser og har haft en korrespondance med en escortpige.

Jeg har svært ved at håndtere denne viden. Hver gang jeg har en ledig stund, tænker jeg på, om det, han siger, er rigtigt.

Jeg vil ikke igennem en skilsmisse igen, da det gør for ondt. Min mand er videre, men jeg føler mig naiv, skamfuld, vred, ulykkelig og indimellem fortabt.

Kærligst

A

Kære A

Jeg skal være helt ærlig, selv om det er svært at skrive det til dig, for hvad ved jeg om dit ægteskab. Du afslørede ham i at kigge på datingsider for mange år siden.

Det er muligt, det kun er nysgerrighed – men hvorfor sidder han på den slags sider, når han er gift, har et barn og et på vej?

Det i sig selv er grænseoverskridende, uanset om han mødes med nogen eller ej. Nu er det så sket igen, denne gang også med escortpiger og hotelbookinger.

Han bortforklarer det, men du mærker løgnen. Det er sindssygt ubehageligt at have en partner, der lyver. Man bliver usikker, utryg, bange, rasende og sorgfuld.

Hvis han lyver om det her, hvad lyver han så ellers om? Er mit liv en løgn?

Pludselig er alt oppe at vende, og pludselig er alle dine tanker koncentreret om de løgne.

Du vil ikke igennem endnu en skilsmisse. Jeg tror, du gør alt, du kan, for at tro på din mand, fordi det er det, du ønsker.

Men du har opdaget tilpas mange ting om ham, der gør, at det bliver umuligt for dig at tro på ham, og derfor bliver du mere utilpas.

Den historie, du har fortalt dig selv i mange år, er ikke mulig at fortælle, for der er for mange beviser på, at den ikke er sand.

Du ved dybt ind, at han lyver, men du ønsker ikke at vide det. Du er nu nødt til at fortælle dig selv en anden historie – historien om, at han bare kigger på de her sider, er nysgerrig, ikke lyver, ikke er utro.

Selv om jeg ikke ved det, er min mening også, at din mand lyver. Hvad pokker gør man ved det? Du elsker din mand og ønsker at forblive en familie.

Det kan jeg godt forstå, for han lyder som en dejlig mand på rigtig mange måder. Han har en brist. Det er svært, men dog menneskeligt.

Det er der masser af mennesker, der har. Den brist betyder ikke, at han er et dårligt menneske, bare at han har en brist.

Problemet er, at han lyver om den, at han ikke kan stå ved, hvem han er, og at det giver et enormt ubehag.

Hvis han er ærlig, vil du muligvis gå fra ham, og han elsker dig jo. I er begge fanget i en løgn, i bund og grund, fordi I elsker hinanden og ønsker at være sammen.

Hvis det ikke var sådan, ville han jo bare være ærlig, gå fra dig og være sammen med de escortpiger, der passede ham.

Jeg tror, du skal finde ud af med dig selv, om du kan leve med ham og elske ham, som han er.

Kunne det være muligt for dig at sige til ham, at du ved, han lyver, at du ved, han ser escortpiger, men at du elsker ham alligevel.

Kunne han så tilsvarende være ærlig den anden vej? Kunne det være muligt at begynde en proces, hvor I undersøger, hvorfor han gør, som han gør?

Er det spændingen ved det forbudte, der tænder ham? Er det at prøve nye kvinder? Er der noget i jeres samliv, der mangler?

Tænder han på noget, han aldrig turde bede dig om?

Kunne det være muligt for jer at finde ud af sammen at gøre nogle af de ting, han tænder på, så han ikke skal søge det uden for ægteskabet?

Måske kunne I nå så langt i jeres ærlighed, at det kunne være muligt for ham at stoppe sin utroskab. Ville det være muligt for dig at tilgive ham?

De spørgsmål tror jeg, du og han skal i gang med at arbejde med. Måske med en psykolog.

Du skal holde fast i at ville snakke, uanset om han vil eller ej. Det SKAL han, for det er det mindste, han kan gøre for at vise dig, at han elsker dig og vil dig.

Et liv bygget på løgn bliver man syg af. Det er ikke godt for noget ægteskab.

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.