Brev til Renée: Er min diagnose skyld i, at jeg ikke har en kæreste?

Kære Renée

Jeg er en kvinde på 31 år, som ikke har haft en fast kæreste i ni år. Selv om jeg har haft en del sexpartnere, er det er bare ikke lykkedes mig at finde den store kærlighed.

Jeg har en god og støttende familie og nogle dejlige venner, men jeg er jaloux på min storebror, som er gift og har tre børn. Jeg kunne også godt tænke mig at få børn.

Mit problem er, at hver gang jeg møder en sød og dejlig fyr, fucker jeg det op, og fyren ender med at blive sur på mig.

Jeg har diagnosen Aspergers, som jeg giver skylden for, at det altid ender sådan. Men måske er det noget andet?

Min selvtillid er ikke for stor, for jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er hverken den pæneste eller tyndeste. Det er ikke, fordi jeg direkte hader mig selv, men mine skrupler ved min krop tager hårdt på mig.

Jeg tænker tit på, om jeg frastøder det modsatte køn, og om jeg overhovedet fortjener at få en kæreste.

Nu har mine to bedste venner sagt, at de nok skal hjælpe med at lege “Kirsten Giftekniv”, men jeg ved ikke, om jeg skal overlade tjansen til dem?

Kærlig hilsen

En ung kvinde

Kære unge kvinde

Jeg synes, det er dejligt, at du har to bedste venner, der gerne vil hjælpe dig med at finde en kæreste. Det, synes jeg, sagtens du kan tage imod.

Men du behøver ikke at overlade hele tjansen til dem. Du kan sagtens selv lede efter en kæreste på samme tid. Du skriver dog, at du, hver gang du møder en fyr, ender med at “fucke det op”.

Du skriver bare ikke noget om, hvordan det ender sådan. Jeg tænker, at præcis dét kunne være vigtigt at gøre klart, for hvad er det mon, du gør, der ødelægger det?

Du skriver, at du har en diagnose, Aspergers syndrom, og at du på en måde giver din diagnose skylden for, at du ikke kan finde kærligheden.

Jeg er ikke ekspert i Aspergers, men ved, at noget af det, der præger den diagnose, handler om at have besvær med at afkode andre menneskers følelser og handlinger.

Derfor tænker jeg, at du nok kan have ret i, at din Aspergers kan være medvirkende til, at det er svært for dig at finde en kæreste, hvor det lykkes jer at blive sammen.

Hvis man har svært ved at afkode andre menneskers signaler, kan man måske også have svært ved at udvise følelser, der er passende i det samspil eller den samtale, man indgår i.

Når det drejer sig om at være social, er der utrolig mange uskrevne regler. Hvis det kan være svært for afkode sociale situationer, er det klart, at det også påvirker dig i forhold til at finde en kæreste.

Måske er det sådan, at du i et socialt samspil ikke opdager, hvorvidt dine reaktioner er passende? Det kan være dét, der ligger til grund for, at du “fucker op”, som du beskriver det, og jeg tænker, det kunne være værd at undersøge, hvis det er muligt for dig at blive bevidst om?

En anden ting, der nogle gange kendetegner mennesker med Aspergers, kan være særinteresser. Jeg ved ikke, om du har nogle særlige ting, du interesserer dig meget for?

Hvis du har, tænker jeg, at det kunne være muligt for dig at lede efter en kæreste, der interesserer sig for det samme.

Her vil der nemlig naturligt være noget at være fælles om, og det er altid en god begyndelse, når man skal indgå i en tættere relation.

Du skriver, at du er misundelig på din storebror, fordi han er gift og har børn, og at du ønsker dig det samme. Det forstår jeg virkelig godt, og jeg er sikker på, søde du, at det skal du også nok lykkes med.

Du er nok bare nødt til at være tålmodig. Selvfølgelig er der en mand derude, som du kan blive forelsket i, og som kan blive forelsket i dig.

Du er kun 31 år, så du kan få mand og børn i mange år endnu. I bund og grund tror jeg altså, at det måske kunne være konstruktivt for dig at finde ud af, hvad der gør, at du fucker op, som du skriver.

Hvad er det præcis, der sker, når forholdet pludselig går i stykker for dig? Og er det muligt for dig at gøre noget andet? Måske er det også muligt, at du kan få hjælp til den proces – enten af gode venner, en terapeut eller familie?

Kærlig hilsen

Renée

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.