Brev til Renée: Drømmefyren vil ikke give slip på sin eks – hvad skal jeg gøre?

Kære Renée,

Jeg savner en rigtig kæreste. Jeg har lært en dejlig og spændende mand at kende, han er ni år ældre end mig.

Han ses dog stadig med sin ekskæreste gennem syv år.

De har afsluttet forholdet, bor hver for sig og har ikke sex, men de tager på ferie sammen, besøger hinanden, og han er stadig en del af hendes familienetværk.

Vi begyndte som elskende, men jeg trak mig og sagde, jeg gerne ville nøjes med et venskab, da jeg hørte om hans eks.

Han har spurgt, om han kan reservere mig som fremtidig kæreste. Det har jeg sagt nej til.

Men jeg er i tvivl om, om jeg ved at have venskabet til ham på en måde alligevel venter, for jeg tror ikke, jeg kan finde nogen bedre end ham.

Jeg har spurgt ham, hvorfor han ikke kan give slip på sin eks, og han svarer, at han har så mange oplevelser og bekendtskaber sammen med hende.

Nu hvor vi bare er venner, er jeg sammen med mine venner, når han ser hende, men det generer mig, at han ikke vil svare på telefonen, når han er sammen med hende.

Han har ikke fortalt hende om mig, da han ikke vil have, at det skal gøre hende ked af det. (Det er hende, der har slået op). Jeg spørger mig selv, om jeg kan holde til det venskab, som vi er i gang med at opbygge.

Jeg snakker utrolig godt med ham, og han er en intellektuel mand.

Når vi endelig er sammen, har vi det sjovt, han er sød, hensynsfuld og empatisk, men det føles ikke helt rigtigt.

Jeg har selv to mandlige venner, jeg ses med, men de og jeg er på en helt anden måde afklarede, med hensyn til at det kun er venskaber.

Jeg læser venskabet til min vens eks som: Ikke afklaret forhold. Hvad ville du gøre, hvis du var mig?

Kærlig hilsen,

Den Tvivlende

Kære Tvivlende,

Jeg tror helt sikkert, jeg ville læse din kæreste/ekskæreste/nu vens venskab med sin eks præcis sådan, som du gør: Et ikke afklaret forhold. Det er hende, der slog op med ham, og måske var han slet ikke klar til, at det forhold skulle afsluttes, og håber nu på, at det kan blive genoptaget?

Hvorfor skulle han ellers holde sit forhold til dig skjult?

Han siger, det er for, at hun ikke bliver ked af det, men hvorfor pokker skulle hun blive ked af, at han ser en anden?

Hun har jo selv slået op med ham og ønsker ikke at være kærester med ham? Nej, det hænger ikke sammen.

At han ikke vil slippe hende som ven forstår jeg godt. De har kendt hinanden længe, holder af at gøre ting sammen og har en fælles omgangskreds.

Jeg synes som sådan heller ikke, at man som ny kæreste skal bestemme, om den anden ser gamle kærester eller ej. Det må være op til den enkelte at administrere den slags.

Og selvfølgelig kan man være bedstevenner med sin ekskæreste/ekskærester.

Man elskede hinanden højt engang, det var der en grund til, bl.a. at man virkelig godt kunne lide hinanden som personer.

Fordi man ikke længere kan finde ud af at bo sammen eller have sex sammen, behøver man bestemt ikke vinke farvel til venskabet.

Men det er heller ikke det, der er tale om her.

Du lyder som en yderst fornuftig kvinde, og hvis din elsker/nu ven sagde til dig, at han gerne ville være kærester med dig, at han ønskede, I to skulle være sammen, at han ikke ville give slip på venskabet med sin eks, men at han gerne ville have, at I to kunne møde hinanden, således at du kunne føle dig tryg ved deres venskab, jamen så tror jeg såmænd, du ville sige, “O.k., så lad mig møde din eks.

Hun forelskede sig i dig, det kan jeg sagtens forstå, og du elskede hende engang, så må hun jo være en dejlig kvinde.” Det er bare ikke der, han er.

Han vil holde dig skjult, og ærligt talt, er det aldrig et godt tegn.

Jeg synes, du gør det helt rigtige ved at sige nej tak til at være sammen med ham, fordi det, du ønsker, er en kæreste.

Hvorvidt det så er en god idé at forblive venner med ham, ved jeg ikke. Hvis det ikke forhindrer dig i at møde en ny og få den kæreste, du drømmer om, så er det vel o.k., men hvis du mærker efter, er det så ikke netop det, venskabet gør – altså forhindrer dig i at gå ud og møde en anden?

Du indleder dit brev med, at det, der presser sig på, er, at du savner en rigtig kæreste.

Ham, du har fat i lige nu, kan bare ikke og vil heller ikke være en rigtig kæreste, så selv om han virker helt rigtig, tror jeg et eller andet sted, du ville stå bedst ved at sætte ham stolen for døren.

Jeg vil foreslå, at du inviterer ham på middag, og så fortæller du ham helt ærligt, hvordan du har det.

Du ønsker en rigtig kæreste, du ønsker, det skal være ham.

Hvis han ikke vil det, er du nødt til at slippe jeres forhold helt, således at du kan få frigivet din energi til at gå ud og lede efter det, som du ønsker dig!

Det vil sige, du fortæller ham, at enten er I kærester, eller også kan I ikke ses mere.

Så må han træffe sit valg ud fra det. Jeg ved, det er en risiko at løbe, for måske mister du ham helt, men jeg tænker, det måske vil gøre dig godt at få det afklaret?

Afvisninger kan være så uendelig smertefulde, og vi mennesker vil gøre de mest sindssyge krumspring for at undgå at få sådan en, men indimellem tror jeg nærmest, ventetiden på at få en kan være mere smertefuld end selve afvisningen.

Og tro mig, skulle den komme, vil du overleve, for det gør vi.

Kærlig hilsen,

Renée

SKRIV TIL RENÉE

Cand.psych. Renée Toft Simonsen giver hver uge gode råd og kærlige indspark til læserne. Du kan spørge om alt, hvad der hører kvindelivet til. Send en e-mail til renee@femina.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i de breve, der bringes i bladet. Da Renée modtager mange breve, kan der gå et stykke tid, før du modtager svar. Kun de breve, der bringes i bladet, får svar.