Min mand er nærig med mad

Kære Anna

Min mand er nærig med mad. Vi blev gift for to år siden og er begge midt 50’erne.

Jeg har en søn på 15 år, der selvfølgelig har brug for et vist fødeindtag, men det har min mand absolut ingen forståelse for, da han tilsyneladende har glemt, hvordan det er at være en dreng på 15, plus at han selv kun har prøvet at opfostre to piger.

Han brokker sig jævnligt over det, der bliver indkøbt til min søn, og det er altså virkelig efterhånden på et minimum.

Han lever stort set af koldskål og boller og har ofte grillmad med hjem fra sit arbejde, og han virker påvirket af min mands beklagelser, og som om han nærmest snart ikke tør spise noget.

Jeg har selvfølgelig tit prøvet at snakke med min mand om det, men han glemmer hurtigt.

Problemet er også lidt, at jeg har en mindre indtægt og store udgifter, så jeg bidrager ikke meget økonomisk til maden, så det er primært ham, der betaler, og så synes jeg, det er svært at “sætte foden i gulvet”. Hvad gør jeg?

Med venlig hilsen en mor

Kære mor

Dit brev gik lige i hjertekulen på mig. At din søn ikke skal leve af koldskål og boller, står så tordnende klart, at det runger i mine ører.

Det er ofte noget af en udfordring at enes om de økonomiske prioriteringer i et hjem. Især når vi ikke står helt lige, hvad indtjeningen angår. Men et hjem er jo et fællesskab.

Et, der baserer sig på gensidig omsorg, omtanke og villighed til at dele det, vi har at gøre godt med. Mad er i den grad også omsorg, og bare fordi det er din mands kort, der oftest køres gennem betalingssystemet i Brugsen, giver det ham ikke ret til at rationere maden på den måde, du her beskriver.

”Den, der betaler, bestemmer alt”, mener nogle. Men det mantra kan simpelthen ikke bruges, når det handler om at trives respektfuldt sammen i en familie – eller i et samfund for den sags skyld.

Jeg tror, du bliver nødt til at tage en meget fundamental snak med din mand om, hvordan jeres fælles liv er strikket sammen.

Medmindre du fylder indkøbskurven med dyre mørbradbøffer eller andet, der vælter jeres budget, så bliver din mand nødt til at indse, at alle munde i familien skal mættes.

For mens vi voksne måske har lettere ved at gå på kompromis, hvad udbuddet af mad på bordet angår, er det anderledes med børn i voksealderen. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om det er mængden eller nærmere udvalget af mad, din mand stejler over.

Men proteinkilder behøver ikke koste en formue, selv om de fleste store teenagedrenge måske stadig foretrækker en bøf fremfor en ret med kikærter…

Jeg kan ikke lade være med at spørge dig, hvordan din søn i øvrigt har det med din mand? Hvordan er grundstemningen i jeres hjem? Er den varm og rummelig? Somme tider viser vi bedst, hvem vi er, og hvad vi betyder for hinanden igennem de små handlinger i hverdagen.

For mens ord kan være tomme eller bare lidt tilfældige, så er handlinger det sjældent. Selv om din mand har det med at glemme, så hjælp ham til at huske. For der bor en teenager i jeres hjem.

En, som skal mættes hver dag. Ikke bare i maven, men også i hjertet, så han stoler på, at den bonusfar, han bor sammen med, vil ham det godt.

Ja, at din søn betyder noget for ham og ikke bare er et nødvendigt påhæng og en økonomisk klods om benet. For dén følelse kan ingen af jer leve med.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: