Brev til Nikoline Werdelin
Annas brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: "Vi er fremmede for hinanden, efter børnene er flyttet"

2. december 2019
tekst og illustration af Nikoline Werdelin
"Jeg ved godt, at det kan være svært for parforholdet, at børnene flytter hjemmefra, men jeg havde ikke forestillet mig, at det føltes så tomt. Tror du, at der er håb forude for os, eller skal jeg forsøge at komme videre? Læs brevet til Nikoline Werdelin her.

Kære Nikoline Werdelin

Min mand og jeg har været sammen i 24 år og gift i de 18. Vi har to børn, hvor den yngste flyttede hjemmefra for et halvt år siden.

Jeg har egentlig altid ment, at vi havde et godt og kærligt ægteskab, selv om vi naturligvis ikke er nyforelskede længere. Vi skændes sjældent, og vi har været gode til at deles om opgaverne med børn og hjem – og til at bakke hinanden op i forhold til vores karrierer. Men nu, hvor vi er alene i huset, er vi som fremmede for hinanden. Fællesskabet om og med børnene fyldte mere, end jeg havde erkendt.

Vi har hver vores interesser, min mand dyrker sport, og jeg går ud med mine veninder, men de fleste aftener sidder vi foran tv og har intet at sige hinanden. Tanken om, at det skal være sådan resten af livet, kan gøre mig helt panisk. Jeg har endda overvejet skilsmisse, men jeg holder jo stadig af min mand. Jeg ved godt, at det kan være svært for parforholdet, at børnene flytter hjemmefra, men jeg havde ikke forestillet mig, at det føltes så tomt. Tror du, at der er håb forude for os, eller skal jeg forsøge at komme videre?

Mange hilsner Helle

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Tør jeg forlade min mand?"

Kære Helle

Nej, det er da alt for tidligt at give op! Der er stadig så meget, der er uforsøgt! Det lyder næsten, som om du og din mand er lammet af skræk. I må kaste jer ud i det og sige det højt: Alt er forandret! Hvad skal vi nu gøre?

Hvorfor dyrker din mand sport, mens du går ud med dine veninder? I kan da også dyrke en sport sammen! Jeg begyndte at spille tennis som 54-årig for at spille med min mand, der har spillet, siden han var 14. Og nu slår jeg faktisk en proper forhånd! I kan rejse med interrail gennem Europa, engagere jer i Bedsteforældrenes Klimaaktion, hjælpe børn af anden etnisk herkomst med at læse lektier, påbegynde en bogsalon, en sangklub, gå til arabisk, sejle rundt i det danske øhav i kajak … mulighederne for et modent par med et godt helbred er uendelige!

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg vil nødig sige nej til kærligheden, men ..."

I er jo langtfra gamle, I er bare færdige med at opdrætte jeres unger. Tal om jeres drømme, tal om, hvad I savner, om, hvorfor I oprindelig valgte hinanden. Hvis det viser sig, at I ikke kan finde kraft og pep til at sætte nyt liv i ægteskabet, giver svaret sig selv. Men … giv først alt, hvad I har. Et langt og godt ægteskab fortjener en stor chance.

Mange hilsner Nikoline

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også