Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er skuffet over min mors afbud"

Hej Nikoline Werdelin

Jeg læser altid din brevkasse som det første i SØNDAG og er som regel enig i dine svar, ikke mindst når du råder brevskriverne til at sige fra, hvis de ikke har lyst og overskud til et eller andet, de skal deltage i. Eftersom jeg selv har været ramt af stress, øver jeg mig nemlig også i at sige nej. Nu er jeg imidlertid kommet i den modsatte situation, hvor det er min familie, der bliver valgt fra.

Min datter fylder 18 år til september, og det skal fejres med en fest for familie og venner samt nogle af min datters venner. Men forleden ringede min mor og meldte afbud. Hun bor i Jylland og orker ikke at tage frem og tilbage samme dag. Det forstår jeg godt, og jeg tilbød hende at overnatte hos os. Vi har god plads. Det afslog hun, for hvis nogle af de unge ville feste til langt ud på natten, ville hun ikke få sin nattesøvn. Jeg foreslog hende dernæst et hotel for vores regning, men det ville hun heller ikke. Min mor er 73 år og sund og rask, men jeg må indrømme, at jeg den senere tid har studset over, at hun af og til opfører sig meget selvisk, også i forhold til sin omgangskreds. Jeg er virkelig ked af, at hun ikke kommer til fødselsdagen, og jeg tør næsten ikke fortælle min datter det, for hun bliver også skuffet. Skal jeg forsøge at tale med min mor igen, eller bør jeg respektere hendes afslag? Med venlig hilsen Birgitte LÆS OGSÅ: Jeg er skuffet over min søn og svigerdatters afbud

Kære Birgitte

Nu er din datter jo i færd med at fylde 18, og det vil sige at hun er voksen og selv kan snakke med sin mormor. Jeg tror også, hun selv kan bære skuffelsen. Bare for at sige, at din bekymring på din datters vegne måske er det, man kan kalde ”et fordyrende mellemled”. Når din mor melder afbud, kan det være, fordi hun hurtigere bliver træt, og fordi mange af os bliver mere sensitive over for tumult og hurlumhej med årene. Det er ikke sikkert, at hun på noget tidspunkt til den fest ville kunne høre, hvad der bliver sagt, føle sig godt tilpas og have god kontakt med sit barnebarn. Og rejsen er lang, hvis man hører til dem, der får pip af andre mennesker i offentlige transportmidler og ikke har råd til første klasses stillekupe. Ja, jeg ved ikke, om dette er grunden - jeg bruger kun min fantasi!

Som familie føler man, at man må være de ældres ubetingede førsteprioritet. Her har vi en mormor i den alder, hvor det af naturlige årsager tynder lidt ud i bekendtskabskredsen, og der formentlig ikke længere er kolleger og travlt på arbejdet – er vi så ikke det, hun helst vil? Men hvem ved... måske din mor skal på fugletur – måske hun skal spille den afgørende runde i en vigtig tennisturnering – måske hun skal arbejde i den forening for kurdiske kvinder, hvor hun er næstformand. Prøv, med al den nysgerrighed du kan mønstre, at spørge ind til, hvad der egentlig foregår på hendes banehalvdel. Mange hilsener Nikoline Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.