Brev til Anna Mejlhede: Underlig stemning mellem mig og min søster

Kære Anna

Min storesøsters og mit liv er faldet ret forskelligt ud: Hun har været meget ansvarlig og knoklet derudaf som pædagog.

Hun er blevet leder af en daginstitution, men da hun bor i en meget dyr lejelejlighed, fordi hun blev skilt og hurtigt skulle finde noget nyt, er hun ret stavnsbundet på sin økonomi.

Hun vil nu gerne flytte i et bofællesskab, men andelen er ret dyr, og banken vil ikke lade hende låne de resterende penge.

Hun bliver nødt til at flytte langt væk, hvis hun skal have en bedre økonomi, men så er hun langt væk fra arbejdet.

Jeg selv har været heldig at få fat i en billig andel, da jeg var ung, og jeg har siden solgt den og flyttet ind i en ejerlejlighed med min mand på det rigtige tidspunkt, så vi bor i en stor lejlighed med masser af friværdi, som jeg er glad og taknemmelig for.

Oven i det har vi lige købt et sommerhus. Mht. job har jeg ikke behøvet at slide så meget i det som min søster, da min mand tjener godt, og jeg desuden er i et fag, hvor man tjener okay.

Og nu er jeg kommet i forlegenhed i forhold til min søster, fordi hun kæmper så hårdt med økonomien, og det på trods af, at hun har slidt på arbejdet.

Vi har dog ellers et godt forhold, men nu er det sådan, at når vi er til familiefrokoster eller lignende, så føler jeg hele tiden, at jeg skal passe på, hvad jeg siger.

Hvis jeg glæder mig over vores nye sommerhus, eller at det går godt, så kommer der sådan en usagt stemning imellem os, næsten som om jeg ikke kan tillade mig at snakke om, at jeg har det godt, når nu hun kæmper.

Men det er jo ikke min skyld, at livet har flasket sig sådan. Hvordan gør jeg stemningen god igen uden hele tiden at føle skyld?

Gode hilsner

Fra den heldige

Kære heldige

Kan det mest af alt være din egen forlegenhed, der rumler i den underlige stemning, du skriver, at du fornemmer?

For i det, du her fortæller, får jeg ikke fornemmelsen af, at din søster ser skævt til din økonomiske heldighed.

Det er sjældent, at vi i en familie står fuldstændig lige, hvad penge, huse eller andre materielle goder angår. Vi vælger jo forskellige arbejdsmæssige veje i livet og lægger vægt på forskellige ting.

Men at vi ikke har samme økonomiske muligheder som vores søstre eller brødre, gør os ikke nødvendigvis grønne af misundelse.

I har en god relation, du og din søster, så hvorfor ikke tage snakken med hende, inden alt det usagte imellem jer suger varmen ud?

Prøv at lægge trykket i jeres samtaler andre steder end på, hvad I hver især har af jordisk gods. Spørg til din søsters arbejde, og lad hende fortælle om det, der giver hendes liv mening.

Et menneskes livsindhold og glæde måles vel ikke i økonomi alene, og din søster har jo netop fulgt den arbejdsmæssige livsbane, hun brænder for.

At det så er en beklagelig udvikling, at boligmarkedets himmelflugt lukker mennesker med såkaldt ”almindelige indtægter” ude af de større byer, tror jeg ikke, din søster giver dig skylden for.

Ak ja. Velstand og rigdom er aldrig retfærdigt fordelt.

Til gengæld kan vi gøre, hvad vi kan, for at dele, hvad vi har med hinanden.

Også vores respekt. Selv om du ikke lige kan købe en lejlighed til din søster, kan du anerkende hendes valg i livet – og støtte hende i dem.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.