Brev til Anna Mejlhede: Træthed ødelægger min aftenhygge

Kære Anna

Jeg ved godt, at jeg muligvis skriver til dig med et lidt mærkværdigt problem, men jeg bliver simpelt hen så træt om aftenen.

Jeg vil gerne ideelt set gå i seng kl. 20. Af samme grund går jeg glip af diverse Netflix-serier og tv, jeg kan aldrig snakke med om serier på arbejdet.

Værre er det selvfølgelig, at jeg går glip af hyggelige og vigtige stunder med min mand, hvor vi kan få talt om, hvad der rører sig i os.

Jeg går også glip af aftaler med veninderne. Det er nemlig noget af en udfordring for mig, hvis det foregår efter 20.

Jeg er så træt indeni, og jeg har svært ved at koncentrere mig om almindelige samtaler uden at blive tvær.

Jeg er kun 48 år, jeg mener ikke, at det er min alder, der spiller ind, men at mit biologiske ur er indrettet til at sove meget (sover ca. ni timer, før jeg er udhvilet).

Nogle gange er jeg naturligvis nødt til at gå på kompromis med min søvn, men så er jeg så træt og uoplagt næste dag.

Jeg vrisser, jeg tænker ikke klart, jeg bliver lettere overvældet følelsesmæssigt, hidsig.

Både min mand og mine veninder griner lidt af mine behov, men de er også lidt irriterede, for de vil gerne være mere sammen med mig om aftenen, hvor de har tid til at lave noget sjovt.

Så jeg tager da ud, og jeg ser da Netflix af og til, jeg laver også noget med min mand om aftenen, men jeg føler ærligt talt, at jeg overskrider mine egne grænser, hver gang jeg ignorerer mit indre ur.

Der er kold tilbagebetaling næste dag, når jeg vågner klokken syv. Skal jeg bare holde helt op med at prøve at have et liv om aftenen, selv om det går ud over mine relationer?

A-mennesket

Kære A-menneske

Ud fra en hurtig hovedregning synes jeg godt nok, at et søvnbehov på 11 timer lyder i overkanten.

Medmindre du står op klokken 5 om morgenen, så får du jo langt mere end de 9 timers søvn, du siger, du har brug for?

I hvert fald hvis du går i seng klokken 20. Har du altid haft det sådan her, eller er det noget, der er kommet snigende?

Spørgsmålet er, om ikke du skal få tjekket, hvad der kan ligge bag et søvnbehov så massivt som det, du her beskriver?

Jeg synes, at du hurtigst muligt skal kontakte din læge omkring det.

Helt at afskaffe dine aftener, sådan som din krop nærmest tvinger dig til nu, lyder alt for trist!

De fleste mennesker har jo dårligt nok nået at fordøje aftensmaden på det tidspunkt, hvor du vil se dyner.

Du behøver jo ikke hænge ud til helt efter midnat, og da slet ikke for at suge serier på Netflix. Det er der vel ingen, der som sådan bliver gladere mennesker af …

Men det bliver du til gengæld af nærvær og samtaler med de mennesker, du elsker. Vil det ikke være ærgerligt at sove dig væk fra det?

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.