Brev til Anna Mejlhede: Skal vi tage hensyn til hans forældre?

Kære Anna,

Vores datters nye kæreste fylder 40, og vi er inviteret til middag hos dem. Han flyttede ind i hendes lejlighed for et halvt års tid siden, og vi er rigtig glade for ham. Han er en god og reel mand, så vi håber, de fortsætter sammen. Især fordi vi havde et anstrengt forhold til vores datters eksmand.

Vi synes ikke, han behandlede hende respektfuldt eller bidrog nok til fællesskabet. Hun har ikke haft det nemt, så det er dejligt, at hun nu ser ud til at have fundet lykken. Selv om hendes nye samlever ikke ligefrem tjener mange penge, har han et godt job og bidrager helt naturligt til boligudgifterne og den fælles husholdning.

Hvad er så problemet? Jo, de trænger til en ny sofa, og den vil min mand og jeg gerne give ham i fødselsdagsgave. En rigtig god sofa til dem begge. Jeg har spurgt vores datter – for det skulle samtidig gøre det ud for hendes 40-års fødselsdagsgave (hun fylder rundt i oktober).

Hun blev glad, men også betænkelig. Dels synes hun, det er en alt for dyr gave, og dels blev hun bekymret for, hvad hans forældre vil sige/tænke. For hun tror ikke, de giver så stor en gave til deres søn. Vi kan godt finde pengene i vores budget og vil gerne glæde dem. Vil det være ok, eller skal vi tage hensyn til hans forældre?

Kærligst,

De glade givere

Kære glade givere,

Det kan godt være en kilden sag at give gaver. Så er de for store, og så er de for små, forkerte eller bare for mærkelige. Men fødselsdagsgaver er jo mest af alt en fin anledning til
at forære andre noget, de kan glæde sig over og måske ikke lige kan, eller vil, købe til sig selv.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Hun praler altid med sine børn

Jeg kan forstå på dit brev, at begejstringen over at have fået en svigersøn, som er en kærlig og god partner for jeres datter, også gemmer sig i ønsket om at gøre noget ekstra godt for ham. Og hvis nu gaven KUN var til jeres svigersøn, ja, så ville den godt kunne stikke i øjnene på hans egne forældre, der nok ikke giver noget helt så bekosteligt. Det kan sagtens blive en kilde til forviklinger, hvis den ene side af familien kommer med en ny sofa, mens den anden blot køber en skjorte.

MEN nu er gaven her jo ikke kun til jeres svigersøn, men også til jeres datter. Derfor synes jeg bestemt, det vil være i orden, at I køber den sofa, I så gerne vil glæde dem begge med.

LÆS OGSÅ: Brev til Anna Mejlhede: Min svigerdatter vil ikke lade mig være farmor

Måske kan I bare være lidt diskrete omkring, hvad I giver? Der findes mange måder at give gaver på, og mens nogle giver dem uden de store falbelader, går andre linen ud og ruller deres gave frem under festen, viklet ind i sløjfer og guirlander …

Det sidste lyder nu slet ikke som noget, I overhovedet kunne finde på! Såforær I nu bare jeres datter og svigersøn den sofa, de mangler. Uden skrupler og ståhej.

Under alle omstændigheder så synes jeg, at I som svigerforældre udviser så fin takt og omtanke, ved at I forsigtigt har spurgt jeres datter til råds. Måske viser hendes betænkelighed sig at være ubegrundet. Det håber jeg, så de blot sammen kan nyde at sidde i en god og smuk sofa de næste mange år.

Kærlig hilsen,

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. Mailen er den samme som hidtil: nikoline@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.