Brev til Anna Mejlhede: Mit barnebarn spørger om krigen i Ukraine

Kære Anna

Jeg er den lykkelige mormor til tre børnebørn, som jeg har fulgt tæt, siden at de var helt små. Netop det tætte forhold gør, at de også nogle gange betror sig til mig og stiller mig spørgsmål om livet og verden.

Og det er ikke altid, jeg ved, hvad jeg skal svare, fordi hvor meget skal man egentlig gå ind i virkelighedens konflikter og fortælle, hvor ualmindeligt barsk verden kan være?

Det er specielt mit barnebarn på ti år, de andre er lidt yngre og kan ikke helt forstå, hvad vi snakker om.

Nu spørger hun meget til krigen i Ukraine. Dør børnenes forældre så? Hvad gør de, hvis de ikke har en mor eller far? Er der også børn, der dør? Kommer der tredje verdenskrig?

Hun spørger også til klimakrisen og er overbevist om, at hun og hendes lillebror vil blive klimaflygtninge.

Jeg synes, at det er svært at navigere i disse spørgsmål, fordi ofte er hendes overvejelser jo reelle nok.

Hendes forældre er ret direkte omkring konflikterne og konsekvenserne, men jeg synes, at det skaber nogle unødige skræmmebilleder, og jeg oplever, at hun bliver bange og bekymret, så jeg prøver at tale konflikterne lidt ned.

Det synes min datter dog er irriterende. Hun synes ikke, at hendes børn skal pakkes ind i vat. Det har vi så diskuteret lidt, men vi er ikke nået til enighed.

Gode hilsner

mormor

Kære mormor

Det er umuligt at slukke helt for børns adgang til det, alle voksne taler om. Balancen imellem at feje alt dårligt af bordet og sortere klogt i det er hårfin.

Grundlæggende er det din datter, som må tage teten på, hvordan hendes barns fortvivlede spørgsmål imødekommes. Det vigtige er, at der tages hånd om dem.

Barnets alder spiller naturligvis også en rolle for, hvordan I taler om det her. Ofte er børn optaget af noget af det dybeste og mest komplicerede i livet.

De køber derfor ikke de lette og lyse omskrivninger af verdens tilstand. Børn er kloge. De er tænksomme og refleksive, og de egenskaber skal vi som voksne møde dem i med respekt og omsorg.

Når dit barnebarn er ti år, så tror jeg godt, at I kan tale om langt mere, end du måske tror.

Jeg tror, at det er vigtigt at skærme dit barnebarn fra de historier, der suger tilliden til menneskeheden ud. Dem er der desværre mere end rigeligt af for tiden …

Men tal med dit barnebarn om, hvordan mennesker også hjælper og beskytter hinanden, når verden står på hovedet.

Giv eksempler på at godhed, kærlighed og omhu stadig findes, og at netop de egenskaber giver os håb, trods alt.

Tag for eksempel udgangspunkt i nogle af de beretninger, hvor mennesker bliver beskyttet og hjulpet.

Fortæl, at det meste af verden arbejder sammen for netop at undgå en tredje verdenskrig og tal om, hvor I selv i jeres konkrete hverdag kan sætte ind for en klimavenlig fremtid.

Det her handler om, at dit barnebarn ikke må miste troen på, at livet er værd at leve.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.