Anna Mejlhede
Annas brevkasse

Brev til Anna Mejlhede: Min fraskilte kollega fik ingen sommerferie med børnene

20. august 2021
af Anna Mejlhede
Foto: Betina Fleron
"Men tilbød hun sin grædende kollega at bytte de tre uger? Nej! Og det, til trods for at hun godt kender hendes historie og ved, hvilke problemer den fraskilte står med." Læs denne uges brev til Anna.

Kære Anna

På mit job har vi – lettere coronaforsinket – været gennem planlægningen af sommerferien – og når mit dilemma kommer frem, er sommeren sikkert ved at være forbi.

Men måske kan du give os et godt råd, som vi kan bruge næste år.

Vi er seks kolleger i min afdeling, og mindst to af os skal være til stede hver uge sommeren igennem.

Som sædvanlig sendte vi vores ønsker om tre ugers ferie til chefen, og han ville så ”efter bedste evne” få puslespillet til at gå op.

Da chefen meldte tilbage, brød en af mine kolleger helt sammen.

Hun er fraskilt og mor til to børn på 10 og 13, og hun og eksmanden har en typisk 7/7-ordning, hvor børnene på skift bor hos far og mor.

Hun havde ikke fået en eneste af sine tre ønskede uger, og det betyder, at hun faktisk ikke kan holde sommerferie med sine børn i år.

Fordi vores firma var længe om at få lagt planerne i år, havde børnenes far nemlig for længst arrangeret tre ugers ferie for ham og børnene præcis i de uger, hun nu har fået tildelt ferie.

Til gengæld havde en anden kollega (for jeg ved ikke hvilken gang) fået sit ønske opfyldt – nemlig nøjagtig de tre uger, den fraskilte kollega ikke kunne få.

Hende her er gift, og så vidt jeg ved, kan hendes mand mere eller mindre selv bestemme, hvornår han holder ferie, så de er langt mere fleksible.

Men tilbød hun sin grædende kollega at bytte de tre uger? Nej!

Og det, til trods for at hun godt kender hendes historie og ved, hvilke problemer den fraskilte står med.

Hun kan selvfølgelig have sine grunde, men da hun samtidig er en dominerende kollega, som ikke mange af os bryder os om, har vi andre fire talt om at gå til chefen og fortælle, hvordan vi ser på det.

Ingen af de to involverede kommer til selv at sige noget om det – den ene er jo glad, og den anden er i forvejen ikke en, der tør sige ret meget.

Men kan vi tillade os at blande os?

Vores chef er ikke særligt synlig til daglig – og når han er i afdelingen, er han (også) ret dominerende – nærmest barsk.

Jeg vil lige bemærke, at det lykkedes os fire at bytte rundt, så vi kunne hjælpe hende til at få den ene af ugerne med børnene i år.

Kollegaen

Kære kollega

Det var dog en trist historie fra en arbejdsplads i Danmark.

Selv om det nok er umuligt at få sommerperioden til at gå op efter alles ønsker, lyder det ikke rimeligt, at der slet ikke tages hensyn til kolleger med børn i den skolesøgende alder.

Hvad med at opfordre jeres kollega til at bede om en samtale med jeres chef?

At han i det daglige er en både usynlig og barsk skikkelse, gør det måske endnu mere vigtigt, at jeres kollega får talt med ham.

Måske er han ikke klar over, hvilken situation hun står i – og måske slet ikke hvilket indtryk I har af ham?

Trods alt er det nok de færreste chefer, der ligefrem med vilje spænder ben for deres medarbejdere og gør arbejdspladsen til en slagmark.

Under alle omstændigheder synes jeg, at I skal rette henvendelse til jeres fagforening om det her.

De kender alle regler og vejledninger på området, både når det handler om medarbejderens og arbejdspladsens pligter og rettigheder.

Ofte er det bedre at gøre opmærksom på uretfærdigheder ved at gå imod dem med stædighed og larm.

I mange situationer virker det også mere forløsende end at forsøge at kvæle dem i sine tårer – og jo flere man er til at stampe i gulvet, des bedre virker det.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede. anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også